Rejs efter X’et: »Flygtningekrisen har ændret det politiske Sverige«

Eftersom jeg kun var en lille dreng, da Schengenaftalen ophævede grænsernes Europa, har grænseposter sjældent fremstået synderligt sindsoprivende. Og da slet ikke den ligegyldige svenske ved Malmøforstaden Hyllie, hvor man – hvis det ikke havde været for Øresunds naturlige landemærke – dårligt ville ane, at Amager pludselig bliver til Skåne.

Markerne er de samme, bilerne de samme – og trafikken er ligeså søvndyssende høflig som herhjemme. Ingen overhaler inden om, alle viger for hinanden. Bil blinker ud, bil blinker ind igen. Det kalder jeg hjem.

Men i dag kan man ikke længere overse, at man faktisk rejser fra et land til et andet. Enhver skal vise sit pas og af og til svare på spørgsmål om, hvad ens ærinde måtte være i Sverige. Og i dette tilfælde bør man svare: »Jeg er en politisk interesseret turist.«

Af samme grund er grænseovergangen til Sverige det første stop, Ulf Bjereld nævner, den politiske turist bør bide mærke i. Han er professor i statskundskab ved Gøteborgs Universitet, og siden 2015 har han været formand for ’Socialdemokrater för tro och solidaritet’. Ulf Bjereld har indvilliget i at være Informations guide til det politiske Sverige.

»Grænsekontrollen er i dag indbegrebet af den politiske udvikling, vi har oplevet i Sverige siden valget i 2014. Migrationspolitikken er gået fra at være liberal til at blive restriktiv – og det er både højre- og venstrefløjen, der er trukket i den retning. Sverige er et andet land i dag, end det var før flygtningekrisen,« siger han.

Sverige går til valg

Den 9. september går svenskerne til valg. Bjereld kalder valget for »det mest uforudsigelige og dramatiske valg længe«. Jeg spørger, hvordan det kan være mere dramatisk end i efteråret 2014, hvor Socialdemokratiets nyvalgte statsminister Stefan Löfven bebudede et nyvalg bare 62 dage efter sin indsættelse.

Årsagen dengang var, at Sverige ikke længere bestod at to, men tre politiske blokke. Der var højrefløjen, og der var venstrefløjen, men så var der pludseligt også det nationalistiske parti Sverigedemokraterna (SD), der havde fået et kanonvalg, men som ingen af de andre partier ville røre med en ildtang.

Det betød kort fortalt, at Löfvens mindretalsregering ikke kunne finde flertal for sin finanslov, da SD valgte at støtte den borgerlige højrealliances finanslovforslag.

Det var lidt en omgang politisk kispus fra SD’s side. Og da højrefløjen erkendte, at SD formentligt heller ikke ville støtte deres finanslov, hvis de kom i regering, indgik de i stedet det såkaldte Decemberforlig med Löfvens rød-grønne regeringen.

Forliget var en drejebog for, hvordan svenske mindretalsregeringer for fremtiden skulle kunne regere, samtidig med at de kunne holde SD udenfor magten. Men i dag er Decemberforliget fortid og de politiske partier mere splittede end længe.

»Højrealliancen er tilmed splittet i to fraktioner. Tidligere har det været ganske klart i Sverige: Den største blok ved et valg ville også få regeringsmagten – det var en aftale højre- og venstrefløjen havde indgået – men sådan er det ikke længere,« siger Ulf Bjereld, og af samme grund kalder han regeringsspørgsmålet helt åbent, for der findes ikke længere nogen alliance, der ifølge meningsmålinger vil kunne mønstre et politisk flertal.

50 års jubilæum

Det er ikke noget dumt år, svenskerne afholder valg. På Gotland kan den politiske festival i Visby, Almedalsveckan, nemlig fejre halvtredsårsjubilæum. Festivalen løber af stablen i Visbys store park Almedal, der i folkemunde bliver til Palmedalen, når de politiske partier og andet godtfolk indtager parken til den årlige debat i juni.

Festivalen »viser den politiske kultur i Sverige«, mener Bjereld, men den er også blevet en festival for et særligt segment, som vi måske kender det fra Folkemødet på Bornholm, hvor ressourcestærke stemmer har en tendens til at fylde en del.

»Så er Järvaveckan i Tensta i juli et glimrende alternativ,« siger han.

Tensta ligger i et boligområde i udkanten af Stockholm. Boligområdet er udsat, hvilket betyder, at eksempelvis arbejdsløsheden er højere, og uddannelsesniveauet er lavere sammenlignet med resten af befolkningen. Området plages også af bandekriminalitet, og det har derfor, ligesom vi kender det fra Tingbjerg, Gellerup og Vollsmose herhjemme, været en betydelig del af debatten om parallelsamfund, der de seneste år har ramt Sverige.

»Järvaveckan er det alternative folkemøde til festivalen på Gotland, og i år deltager samtlige partiledere,« forklarer Ulf Bjereld.

SD vil ind i varmen

Professoren mener, at udlændingedebatten og velfærdsdebatten bliver de afgørende temaer i valgkampen. Debatten om Sveriges liberale migrationspolitik er ikke blevet mindre af, at den 39-årige usbeker Rakhmat Akilov sidste år kørte en lastbil ind i tilfældigt forbipasserende ved Åhléns Varehus i Stockholm. Fem blev dræbt og 15 blev såret.

Det er i særdeleshed SD, der har sat migrations- og integrationspolitikken til diskussion. Ved valget i 2014 fik partiet næsten 13 procent af stemmerne, hvilket betød det bedste valg i SD’s historie. Resultatet overgik valgprognoserne med flere procentpoint, og dagen efter gik store dele af Sverige og de svenske aviser i sort. Bogstaveligt talt.

Forsiden af dagbladet Expressen var eksempelvis sørgende sort kun afbrudt af skriften: »I går röstade 781.120 svensker på Sverigedemokraterna.« Siden forsiden er SD gået stødt frem i meningsmålinger, selvom de øvrige partier i Riksdagen fortsat nægter at samarbejde med dem.

Ved den seneste vægtede meningsmåling fra denne måned svarer 18,5 procent af svenskerne, at de vil stemme på SD ved valget til september. I samme måling står Socialdemokraterna til 26,5 procent, og det største parti på højrefløjen, det konservative Moderaterna, til knap 22 procent.

»SD’s målsætning er at komme ind i den politisk varme. De ved selvfølgelig godt, at de allerede har været medvirkende til, at få Moderaterna og Socialdemokraterna til at føre en strammere udlændingepolitik, men de har også brug for selv at skabe politiske resultater,« mener Ulf Bjereld.

Professoren kan godt forestille sig, at både højre- og venstrefløjen åbner op for at samarbejde med SD omkring enkelte lovforslag, hvor det giver mening. Det ville være et markant nybrud efter den kategoriske afvisning i 2014.

»Vi går en dramatisk valgnat i møde, næsten uanset hvad resultatet bliver. Alt er i spil,« siger Bjereld. Han finder det ikke utænkeligt, at en hårdknude vil betyde en samlingsregering hen over midten mellem Socialdemokraterna og Moderaterna, ikke ulig det, vi så i Tyskland sidste år.

»Det er nye tider,« siger han.

Rejs efter X’et fortæller om den politiske sjæl i et land, der i den kommende tid afholder valg. I denne udgave gælder det Sverige, hvor professor i statskundskab Ulf Bjereld fortæller, hvor du kan opleve steder, der præger svensk politik lige nu.