Læsetid: 6 min.

Staycation: Hvorfor rejse, når man kan se film?

Lawrence Kasdans humoristiske drama ’Turist ved et tilfælde’ handler om en rejsebogsforfatter, spillet af William Hurt, der slet ikke bryder sig om at rejse. Derfor handler hans bøger også mest om, hvordan man rejser, uden at det føles, som om man ... ja ... rejser. Heldigvis kan det takket være filmens magi og en god hjemmebiograf lade sig gøre at rejse selv de fjerneste steder hen helt uden at forlade sin komfortable lænestol. Her er en guide til syv fantastiske film, som tager sit publikum med på ydre og indre rejser – én for hver dag til en uges ferie
Fra The Darjeeling Limited.

Fra The Darjeeling Limited.

Ritzau Scanpix

11. maj 2018

Mandag

Rumrejsen år 2001 (Stanley Kubrick, 1968)

Det er i år 50 år siden, at filminstruktøren Stanley Kubrick og forfatteren Arthur C. Clarke samarbejdede om et værk, som både omdefinerede science fiction-genren og blev en milepæl i filmhistorien.

Rumrejsen år 2001, der begynder med dengang, vores fjerne, abelignende forfædre for alvor fik bevidsthed – takket være en mystisk monolit fra rummet – og bevæger sig et langt stykke ud i fremtiden, hvor vi har brugt al vores viden og teknologiske formåen, ikke mindst den kunstige intelligens, HAL 9000, til at udforske universet.

Kubrick brød sig ikke selv om at dissekere eller forklare sine film, og Rumrejsen år 2001 kan da også læses og fortolkes på mange forskellige måder. Dog kan det ikke diskuteres, at det er en uhørt smuk og brillant film, som stiller krav nok til sit publikum, men som giver meget igen i form af visuel og lydlig skønhed, banebrydende visuelle effekter og en instruktør og en forfatter, der ikke er bange for at stille store spørgsmål om eksistens, evolution og menneskehedens oprindelse og fremtid.

Filmen bør ses på et meget stort lærred – det er den i høj grad skabt til – men en stor tv-skærm og et godt lydanlæg kan til nød også gøre det.

Tirsdag

Røvtur på 1. klasse (John Hughes, 1987)

Man skal ikke lade sig narre af den platte danske titel, fordi der er tale om et lille mesterværk af en komedie om to meget forskellige mænd – Neal Page, en nærtagende perfektionist (Steve Martin), og Del Griffith, et snakkesagligt rodehoved (John Candy) – der ved et af skæbnens luner tvinges til at rejse sammen.

Deres mange forskelligheder resulterer selvfølgelig i nogle urkomiske scener, hvor Neal er tæt på at slå Del ihjel. Men efterhånden lærer de hinanden at kende, og da filmen slutter, er de blevet venner. Man kan sige, at John Hughes har den lidt banale pointe, at en fremmed kun er en ven, man endnu ikke har mødt, men det gør den jo ikke mindre sand – især ikke når den serveres så vittigt, velskrevet og velspillet som her.

Martin og Candy, der fysisk er hinandens modsætninger, er på én gang store komikere med timingen i orden og gode dramatiske skuespillere, som kan fremmane følelser, og den kombination gør Røvtur på 1. klasse til en rejseoplevelse af de ganske særlige.

Onsdag

Before Sunrise (Richard Linklater, 1995)

Få film har ramt mig lige så hårdt følelsesmæssigt som Richard Linklaters romantiske dramakomedie om to unge mennesker, Jesse (Ethan Hawke) og Céline (Julie Delpy), der møder hinanden på en togrejse gennem Europa og tilbringer en lang nat med at snakke og forelske sig, inden de igen drager hver til sit.

Jeg er nogenlunde lige så gammel som de to hovedpersoner – i begyndelsen af 20’erne dengang – og ligesom dem kæmpede jeg med at finde ud af, hvad jeg ville med mit liv og havde alle mulige håb og drømme for fremtiden.

Siden har Linklater, Delpy og Hawke lavet to efterfølgere, Before Sunset (2004) og Before Midnight (2013), som er lige så brillante, og som bringer de to mennesker sammen igen senere i deres liv og endda lader dem få en tilværelse sammen.

Det er en mageløs filmtrilogi – jeg føler, at jeg er vokset op sammen med Jesse og Céline – som tilmed foregår tre forskellige steder i Europa, Wien, Paris, Grækenland, hvorfor man har mulighed for at nyde lidt af verdensdelens mangfoldighed.

Torsdag

Den fabelagtige Amélie fra Montmartre (Jean-Pierre Jeunet, 2001)

Audrey Tautou spiller hovedrollen som den unge, lidt naive og ensomme servitrice Amélie Poulain, der i en lidt eventyragtig udgave af Paris beslutter sig for at hjælpe andre og derigennem ender med også at hjælpe sig selv – ikke mindst med at finde kærligheden.

Franske Jean-Pierre Jeunet, der begyndte sin karriere med at lave de meget stiliserede Delicatessen og De fortabte børns by sammen med Marc Caro, fortsætter ad samme finurlige vej i Den fabelagtige Amélie fra Montmartre, men er dog ikke helt lige så verdensfjern eller outreret i sit udtryk som tidligere.

Der er en stor følelsesmæssig klangbund i filmen, og Tautous Amélie er et såre fortryllende væsen, det er svært ikke at forelske sig i. Det samme kan man sige om Jeunets Paris, der er præcis lige så charmerende, excentrisk og romantisk, som man gerne vil have, at den skal være.

Fredag

Lost in Translation (Sofia Coppola, 2003)

Hvem har ikke prøvet at føle sig fortabt, både i sit liv og på en rejse i et fremmed land?! Det er det, Sofia Coppolas på én gang meget morsomme og melankolske mesterværk handler om.

Bill Murray spiller den aldrende, livstrætte skuespiller Bob Harris, der er i Tokyo for at indspille reklamefilm for japansk whisky, alt imens hans ægteskab hjemme i USA synes at være ved at falde fra hinanden.

Han møder og bliver venner med en ung kvinde, Charlotte (Scarlett Johansson), hvis fotografmand hele tiden arbejder, og de to ensomme, rodløse eksistenser, Bob og Charlotte, begynder sammen at udforske den fascinerende storby. Venskabet mellem de to fører til nye erkendelser for dem begge, og det er ikke de samme mennesker, som til sidst siger et følelsesladet farvel – eller er det på gensyn?

At noget går tabt i oversættelsen, som titlen formulerer det, handler med andre ord ikke kun om at være perpleks på grund af et sprog og en kultur, man ikke helt forstår, men også om at befinde sig et sted i sit liv, hvor man ikke er sikker på, hvilken vej man nu skal vælge.

Lørdag

The Darjeeling Limited (Wes Anderson, 2007)

Tre brødre, spillet af Jason Schwartzman, Adrien Brody og Owen Wilson, som ikke ligefrem har et nært forhold, drager på en pilgrimstur i tog på tværs af Indien for at finde deres mor, da deres far dør. Formålet med turen, som den ene af brødrene har arrangeret ned i mindste detalje, er også, at de tre skal finde hinanden igen.

Nu går den slags ture sjældent som planlagt, og gammelt nid og nag dukker naturligvis op igen, mens det smukke indiske landskab ruller forbi uden for togets vinduer. Wes Anderson er også en mand, som arrangerer og designer alting, og The Darjeeling Limited er en meget smuk film, fuld af gennemkoreograferede, symmetriske skud og den slags artefakter – skræddersyede jakkesæt, smukke kufferter, elegante togkupeer – som instruktøren elsker, og som giver hans film en ganske særlig tekstur og stemning.

Dertil kommer en historie, der som de fleste af Andersons øvrige værker, fortæller en skæv og alligevel genkendelig historie om familier, både dem, man er født ind i, og dem, man selv vælger, og hvordan de former os, om vi så vil det eller ej.

Søndag

The Trip (Michael Winterbottom, 2010-17)

De to komikere og skuespillere Rob Brydon og Steve Coogan spiller fiktionaliserede udgaver af sig selv i tv-serien The Trip, hvis tre sæsoner også er blevet klippet om til tre spillefilm. Udgangspunktet for alle tre film er, at Coogan af en avis har fået til opgave at rejse rundt og skrive om de bedste restauranter i henholdsvis Storbritannien, Italien og Spanien, og med sig i bilen tager han sin ven og kollega Brydon.

Problemet er, at drilske Brydon går selvhøjtidelige Coogan på nerverne, og det er den komiske motor i filmene, hvor de to midaldrende mænd konstant mundhugges og konkurrerer om, hvem der karrieremæssigt klarer sig bedst, er den bedste skuespiller og bedst kan parodiere andre skuespillere, ikke mindst Michael Caine.

Det er en fest at være i selskab med Brydon og Coogan – og deres respektive midtvejskriser, der undervejs giver sig udslag i flere udenomsægteskabelige forhold – og man får tillige set nogle flotte landskaber og besøgt nogle gode restauranter.

 

iVerden maj 2018

Flyindustrien har gjort global bevægelighed mulig for flere end nogensinde før, Men transportformen bidrager enormt til CO2-forureningen – væsentligt mere end tog, busser og biler.

I forårsudgaven af iVerden fortæller vi derfor om alternativerne til den forurenende flyrejse til den anden side af Jorden. Fra en cykeltur igennem det historiske Tyskland over ture til ishockey-aktuelle Herning og det politiske Sverige til en rejse til fortiden i Sagnlandet Lejre. Alle sammen steder, man kan nå uden at gå om bord i en flyvemaskine.

Andre artikler i dette tillæg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu