De børn, der ikke passer ind i privatskolerne

Denne gang handler Radio Information om separation af flygtningebørn fra deres forældre. Præsident Trump måtte foretage en af sine mere markante kovendinger i denne uge, men hvad betyder det konkret for de børn, der allerede er adskilte, og vil den her sag trække trælse spor for præsidenten?
Og om børn, der ikke passer ind i privatskolerne. En større andel af handicappede børn skifter fra privatskole til folkeskole end børn uden handicap. De mange skoleskift er bekymrende, mener Institut for Menneskerettigheder, da de er udtryk for, at handicappede børns rettigheder langtfra er sikret godt nok på de frie skoler. Lise Richter fortæller.
Og så har jeg fået en hånd i denne uge af erhvervspraktikant Christoffer Zieler – jep, ham med tegningerne. Jeg har simpelthen fået den ære, at hunse lidt rundt med den vidunderlige faste tegner på Moderne Tider – som tidligere på året modtog prisen som Årets Bladtegner. Vi skal selvfølgelig også snakke lidt om at tegne. I kan gå lidt på opdagelse i hans gamle tegninger her.
Og så skal vi snakke VM. Vi har hul igennem til Rune Lykkeberg, der i bedste Ulla Terkelsen-stil har en optur fra en taxa gennem Skt. Petersborg. Men kan jeg mon gennem VM-rusen få et ædrueligt svar på, hvad han mener om at være vuvuzela i Putins propagandaorkester???!!!
Og helt apropos. Har I opdaget, at Det skønne Rusland er udkommet som podcastserie med Lasse Jensen som oplæser? Den er god, og den er lige her.

Radio Information
Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.
Seneste podcasts
Podcast: Ny fattigdom, ny grøn deal, nye fjender – og god gammeldags racisme
15. februar 2019Journalisten bag en ny serie om den nye fattigdom i Danmark forklarer og fortæller. Vi kommer også forbi Enhedslistens klimaudspil, en filmanbefaling og Shoshana Zuboffs bog om overvågningskapitalismenDrop havearbejdet, og hør podcast om Foghs fortielser, Støjbergs forklaringer og Brüggers konspirationer
8. februar 2019Radio Information forklarer den seneste Støjberg-afsløring, udredningen af Danmarks krige, og hvorfor ’Cold Case Hammerskjöld’ er uansvarlig journalistik. Rune Lykkeberg kigger også forbi og får en optur over sin nye klimaheltNy klimalov, Orhan Pamuk, kortere skoledage og styrket finanstilsyn i en og samme podcast!
2. februar 2019Ugens radiodagblad byder på det hurtigtvoksende borgerforslag om en ny klimalov, Orhan Pamuks »optursagtige« nye roman, Finanstilsynets ønske om flere muskler, så de kan blive bedre til at fange de næste svindlere, og så runder vi af med at kaste et blik på justeringen af den udskældte skolereform
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »