Læsetid: 1 min.

FOLK

Redaktionen
21. juli 2018

Mark Zuckerberg

Facebook-bossen ringede til Trump for at lykønske med valgsejren, afslører Buzzfeed. Måske fordi Trump købte politisk reklame for 38 mio. dollars – 16 mio. mere end Hillary. Stadig i dag er Det Hvide Hus det sociale medies største politiske annoncør.

Daniel Ortega

Engang var sandinist-bossen bærer af revolutionære forhåbninger om latinamerikansk socialisme og sejr over diktator Somoza. Nu er han selv en diktator, der kæmper for overlevelse – i går beskyldte han bizart ’satanister’ for at stå bag opstanden imod ham.

Jeff Bezos

Amazon-bossen er god for 150 mia. dollars og dermed planentens med afstand rigeste – Bill Gates må nøjes med 95 mia. Metoden omfatter slavelignende forhold i Amazons pakkehaller, siger kritikere. I det mindste sponserer Bezos kvalitetsavisen The Washington Post.

Anne Linnet

Bossen i dansk femirock nærmer sig de 65 år, mens amoriner blomstrer på ny. Snart skal et bryllup stå med hjerteudkårne, den 38 år yngre jurastuderende Kathrine Kjær – det er som bekendt ikke så let, nej, når nogen er så ’smuk og dejligt’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her