Læsetid: 1 min.

FOLK

25. juli 2018

Imran Khan

De over 100 millioner vælgere i Pakistan går i dag til valg. Denne tidligere cricketstjerne er den ene favorit – han vil fastholde dødsstraf for ’blasfemi’. Den anden er ekspremierminister Nawaz Sharif, der er dømt for korruption.

Jean-Claude Juncker

Festligt bliver det, når EU’s formand, som ifølge onde tunger drikker cognac til sin morgenmad, i dag skal mødes med afholdsmanden Donald Trump i Washington for en passiar om ståltold og andre transatlantiske knaster. 

Pernille Vermund

De såkaldt Nye Borgerlige udstedte i går et rask ultimatum i sommerheden:

»Vi peger kun på en blå regering, der indfører asylstop, henviser udlændinge til selvforsørgelse og udviser udenlandske kriminelle.«

Louise Joy Brown

Verdens første reagensglasbaby fylder fyrre år i dag. At hun ikke er undfanget ved seksuelt samleje, er det eneste usædvanlige ved hende. Hun arbejder på et kontor og er gift med en udsmider fra en natklub.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu