Læsetid: 4 min.

Vi tager på stranden!

Det bliver aldrig dansk sommer, ever. Faktisk bliver det kun varmere og varmere. Og mere og mere tørt. Lad dette arkivdyk være et helle for dig, der bare gerne vil plaske lidt i overfladen og nyde den brændende sol, uden at tænke alt for meget over, hvorfor vi har det vejr, som vi har

Henning Bagger

30. juli 2018

Det bliver aldrig dansk sommer, ever. Faktisk bliver det kun varmere og varmere. Og mere og mere tørt.

Det skrev vores førende klimaautoritet, Jørgen Steen Nielsen, i en lidet opmuntrende artikel for ganske nylig. »Det bliver tørt,« indledte han. »Nu er I advaret. De, der foretrækker at plaske sorgløst rundt i overfladen, gør klogt i at bevæge sig et andet sted hen i mediehavet.«

Lad dette arkivdyk være et helle for dig, der bare gerne vil plaske lidt i overfladen og nyde den brændende sol, uden at tænke alt for meget over, hvorfor vi har det vejr, som vi har.

Helt sorgløst kan vi ikke love, at det bliver. Men lad os tage en tur på stranden og se, hvad der sker. ¡Vamos!

 

Badehotel

Meeen faktisk begynder vi et helt andet sted end på stranden. Vi begynder på hotellet. Badehotellet. Det viser sig, at vi i nærværende dagblad har skrevet ganske mange artikler om fænomenet badehotel. Både det fiktive og det ægte (nedbrændte) i Svinkløv.

Vi har både sukket over og fundet nye dybder i TV2-serien Badehotellet. Og vi har interviewet en 65-årig fan af serien, der forklarer den store seersucces således: »Folk gider ikke se noget fra 70’erne. De gider ikke se folk ryge hash. De vil se noget sjovt. Det var ikke sjovt i 70’erne.«

Og så har Kristian Villesen skrevet en mindeklumme om Svinkløv Badehotel, der blot var ét blandt mange kulturikoner, som måtte lade livet i 2016. Om at besøge badehotellet for at dele et stykke (overvurderet) valnøddelagkage og snuse lidt til overklasselivet og det stilfulde, kulturelle ekstralag, som Svinkløv tilførte området.

 

Da daa da daa da daa

»Jeg var 26, da jeg for første gang blev konfronteret med min angst for døden. Jeg har altid været for pivet til at se gysere, men denne gang var situationen under kontrol, mente jeg.

Den skulle ikke få skovlen under mig, Spielbergs overdimensionerede gummihaj. Jeg tog fejl.«

Vi voksne kan også være bange. For atombomer, rudekuverter og hajer. Især hajer frygter vi mere, end vi statistisk set har grund til, og det kan Spielbergs Dødens Gab nok tilskrives en del af skylden for.

Filmanmelder Iben Albinus Sabroe fortæller om filmen, der skræmte livet af hende – og fik hende til at grine af angsten. For latter er som bekendt den bedste medicin.

 

Topløs I

Den 27. juni 1975 lander et læserbrev med titlen »Beklagelige bare bryster« på Informations debatsider. Og så bryder helvede løs.

Læserbrevet handler om brystsortimentet på Nordkysten. Det er for fladt og for rynket. Det kan damerne ikke være bekendt. Den efterfølgende debat er et studie i (venstreorienteret) 70’er-tidsånd.

Men hvem skrev egentlig læserbrevet? Og hvorfor? Var det bare en fed joke? 40 år senere forsøger vi at opklare mysteriet. Det er ikke så let, som man skulle tro.

 

Topløs II

Lamme læserbreve til trods: Selvfølgelig skal du bade topløs. Også selvom dine bryster er flade og rynkede. Faktisk især hvis dine bryster er flade og rynkede. I hvert fald, hvis du spørger Anna von Sperling:

»Rettigheder tilkæmpes og vedligeholdes hver dag og i praksis. Du må for min skyld have alt det tøj på, du gider, men hvis du mener, at det har en værdi i vores samfund, at en kvindes bryster på en strand bare ... er – og i særdeleshed, hvis der dør træer for, at du kan skrive det – er det bare af med den bikinitop.«

Man kan være enig eller uenig. Men en holdning, det havde langt de fleste, da vi bragte klummen sidste sommer. Så et ømt punkt må den have ramt.

 

Burkini

Og nu over i den helt anden grøft. For én ting er kvinder, der er (for) afklædte på stranden. Noget langt værre er kvinder, der er (for) tildækkede på stranden.

Burkinien er tørklædedebatten opløftet i anden potens. Hvem bestemmer, hvor en kvinde skal blotte sin krop? Og kan badetøj være et religiøst symbol?

Jeg skabte burkinien for at frigøre kvinder, skriver moderen til den omstridte badedragt. Tildækning har intet med frihed at gøre, siger kritikerne. Én ting er sikker. Kvinders kroppe tilhører ikke kun kvinderne selv. Og du må kun være fri, hvis du vælger at bruge din frihed til at ligne os andre.

Eller som Christina Hagen skriver:

»White Girl kan lide stærke damer og stærke dame ik’ gemme sig i telt. Så den dame kravle hen ad strand i undertøj White Girl klappe klappe i takt sammen med alle den andre hvid menneske. White Girl fuld af vigtig tanke: Det rigtig god for hende, hun blive glad i længden, hvid menneske redde burkinidame til frihed.«

 

Stranddrenge

Der hviler en evig mangel på stil over The Beach Boys. Gruppen er og bliver uncool. Og måske netop derfor er Pet Sounds fra 1966 et mesterværk. Klaus Lynggaard fortæller historien om pladen og orkesteret og forsøger at sætte fingeren på det magiske:

»Her var ingen macho at spore, ingen hårdhed eller fuck dig-attitude, som en forvirret moderne ung mand i en globaliseret verden umiddelbart kan gribe fat i.

Tværtimod er Pet Sounds ikke blot et værk om følelser eller sågar modstridende følelser, det handler fra først til sidst om maskulin sårbarhed i en allerhelvedes hudløs alder.«

 

Krabbernes hævn

Vi slutter med en lille anekdote om mand versus natur. Den slags historier kan vi åbenbart fortælle igen og igen. Så er det sæler, så er det ulve, så er det hybenrosen.

Her er det krabber. Året er 2006, kamppladsen er Cubas sydlige kyst. Endnu engang knuser mennesket alt, hvad der står i vejen for det. Endnu engang finder naturen en måde at tage sin hævn.

 

P.S.

På Information laver vi skam også forbrugerjournalistik. Georg Metz anmeldte for et par somre siden et bredt udvalg af frosne desserter på pind. Georgs gelato, hedder serien, og du kan læse den her.

God sommer.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • David Joelsen
Katrine Damm og David Joelsen anbefalede denne artikel

Kommentarer