Læsetid: 4 min.

Bachelorerne kommer – måske

Langt de fleste universitetsstudier ender med en kandidatgrad. Men det øgede behov for arbejdskraft og mere fleksible uddannelsesveje kan være med til at skabe flere bachelorer, mener eksperter
7. september 2018

Selv om der er blevet talt om et arbejdsmarked for bachelorer i årevis, så ender langt de fleste universitetsstudier i dag med en kandidatgrad. Kun omkring tyve procent af de universitetsstuderende afslutter deres studium med en bachelorgrad, men det kan være på vej til at ændre sig, mener flere eksperter.

Et ønske om at få bachelorer ud på arbejdsmarkedet er især kommet fra erhvervslivet, der har set  mere erhvervsrettede bachelorer som en måde at få mere arbejdskraft på. Men de seneste år er også flere regeringsudvalg kommet frem til samme konklusion.

I 2014 anbefalede Kvalitetsudvalget, at mindst hver tredje bachelor skulle starte i arbejde. Og i foråret kom Udvalg om bedre universitetsuddannelser frem til samme konklusion. Også uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers opfordrede før sommerferien til, at bachelorerne tog ud og arbejdede et par år, før de læste videre.

Men når der i årevis har været snak om, at bachelorerne skulle i arbejde, og det ikke er sket, så skyldes det ifølge de akademiske fagforeninger, at arbejdsgiverne ikke er interesseret. For de er vant til at ansætte kandidater, som har mere specialiseret viden end bachelorer. 

Flere undersøgelser tyder da også på, at bachelorerne har sværere ved at klare sig på arbejdsmarkedet. I forhold til gruppen af kandidater, så er bachelorerne oftere ledige, og flere har ufaglært arbejde. Der er dog flere selvstændige blandt bachelorerne, og en tredjedel har arbejde svarende til en kandidat, viser en undersøgelse fra tænketanken DEA fra 2013.

For mange ledige kandidater

Debatten om bachelorarbejdsmarkedet skyldes ifølge tidligere forskningsdirektør og formand for Kvalitetsudvalget Jørgen Søndergaard en bekymring for, om der overhovedet er behov for det stigende antal højtuddannede på arbejdsmarkedet. For visse grupper af især humanistiske kandidater har ledigheden nemlig været meget høj både før, under og her ti år efter den økonomiske krise i 2008.

Jørgen Søndergaard mener, at de fleste tager en kandidat, fordi det er blevet det mest almindelige, snarere end fordi det er nødvendigt. Og virksomhederne ansætter ifølge en undersøgelse fra foråret fra Udvalget for bedre universitetsuddannelser primært kandidater, fordi de ikke er vant til bachelorer.

»Det, vi kunne se i 80’erne, hvor handelshøjsskolerne kun udbød bachelorgrader, var, at da man indførte cand.merc.-graden, så var det ikke, fordi kandidaterne fik bedre job eller indtjening end bachelorerne. Det, der fortrængte bachelorerne, var altså ikke, at de ikke klarede sig godt, men at det blev mere almindeligt med kandidatgrader, og så gjorde alle det,« siger Jørgen Søndergaard og henviser til, at i fag med tradition for at ansætte bachelorer er der faktisk et arbejdsmarked.

Antallet af akademiske bachelorer er især højt inden for it, journalistik, kommunikation, erhvervssprog og økonomi.

Hos akademikerne, som er paraplyorganisation for de akademiske fagforeninger, mener formand Lars Qvistgaard, at historien viser, at arbejdsmarkedet foretrækker kandidater. Selv ikke under den sidste højkonjunktur i 00’erne, hvor der var mangel på arbejdskraft, kom der særlig mange flere bachelorer ud på arbejdsmarkedet, påpeger han.

»Vi har haft den samme fordeling mellem få bachelorer og mange kandidater i mange år. Hvis arbejdsmarkedet havde efterspurgt det, så burde de have taget flere bachelorer til sig, men jeg tror, private eller offentlige virksomheder nøje overvejer, om det lønmæssigt betaler sig med bachelorer, når du med kandidater får nogle medarbejdere, der er mere specialiserede. Det er det, virksomhederne har brug for, frem for den mere grundlæggende viden, som en bachelor har,« siger Lars Qvistgaard.

Vejen åbnet for bachelorer

Når der ikke er flere bachelorer på arbejdsmarkedet, skyldes det ifølge Jørgen Søndergaard især, at politikerne ikke har gjort det store for at skabe et bachelorarbejdsmarked. Men det kan være ved at ændre sig. Før sommerferien lagde uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers op til at udvide de studerendes retskrav på, at de kan starte på en kandidatuddannelse umiddelbart efter bachelorstudiet. Uddannelsesministeren vil udvide retskravet, så de studerende kan vente tre år med at starte på kandidaten, og det er et vigtigt skridt, mener Jørgen Søndergaard.

»Det vil føre i retning af, at de studerende, som ikke er så motiverede for at tage en hel kandidat, kan prøve arbejdslivet af. Nogle finder måske ud af, at de ikke behøver andet end en bachelor, eller de finder måske ud af, at det er en helt anden overbygning, de har brug for,« siger Jørgen Søndergaard.

Også forsøgene med en erhvervskandidatordning, hvor bachelorer er i arbejde, men tager en kandidat på deltid ved siden af, er med til at opbløde tendensen til, at alle skal have en kandidatgrad lige efter bachelorgraden, mener han.

Stina Vrang Elias, der er adm. direktør for tænketanken DEA, mener også, at udvidelsen af retskravet kan trække i retning af, at flere bachelorer vil prøve arbejdsmarkedet af i stedet for automatisk at fortsætte på kandidatuddannelsen.

»Når optaget af studerende på universiteterne er blevet større, så vil der også være flere, der kommer i tvivl om, hvorvidt de skal fortsætte umiddelbart efter bacheloruddannelsen. Når vi har en mere differentieret studentergruppe, er der også behov for mere differentierede veje,« siger Stina Vrang Elias.

Problemet er, at mange bacheloruddannelser i dag er så specialiserede, at der reelt ikke er adgang til særligt mange kandidatuddannelser, hvis man som studerende gerne vil gå i en anden retning, mener Stina Vrang Elias.

»Den ekstreme specialisering skaber en mangel på fleksibilitet i uddannelsessystemet, og det er et problem for vores uddannelsessystem, fordi vi samtidig har et arbejdsmarked, hvor vi kan se, at udviklingen går ekstremt hurtigt. Derfor er der behov for mere fleksible veje gennem uddannelsessystemet, end vi har i dag.« 

Cecilie Rosendal og Nina Ulrik Jensen er to af de unge, som har valgt at gå deres egen vej fremfor at tage en videregående uddannelse. De har åbnet egen virksomhed og ser det som en alternativ måde at uddanne sig på, som er mere virkelighedsnær og gør dem mere selvstændige
Læs også
Læs også

Studiestart 2018

Vi er ikke dumme, men vi bliver det, hvis vi ikke hele tiden forsøger at blive klogere. Udvid din horisont: Mød de unge, der hacker uddannelsessystemet, pust ild i ungdommens oprørstrang og få vores tips til, hvordan du bliver lynende skarp – uden for pensum.

Andre artikler i dette tillæg

  • Kommenteret scoreguide fra 2010: Medicinpiger er ekstremt svære at imponere

    7. september 2018
    I 2010 bragte Information en guide til, hvilke scoretricks der virker på hvilken type studerende – så man let kunne gå på målrettet jagt. Men der er sket meget på både datingmarkedet og universiteterne siden da. Informations nuværende universitetspraktikant Rasmus Friis kaster her et kritisk blik på scorerådene fra 2010
  • Syv tips: Sådan styrer du uden om fremdriftsreformen

    7. september 2018
    Du mærker opdriften i midten af rusugen, når din nye klasse forvandler sig fra fremmede mennesker til venskaber og læsegrupper. Så rammer kravene om fremdrift dig, og du bliver helt svedig, når du hører politikere prædike om maksimale studietider og begrænsede SU-klip. Men tag det roligt. Information guider dig til, hvordan du omgår fremdriftsreformen
  • Kære studerende, spørgsmålet er, om det er klogt at bruge flere penge på at give jer mad i munden end viden i hovedet

    7. september 2018
    I Danmark bruger vi flere penge på SU til de studerende på de videregående uddannelser end på selve uddannelserne. Efter at regeringen nu har besluttet at nedsætte et ekspertudvalg til at se på studieydelserne, er diskussion om SU’en endnu engang blusset op. Information har spurgt eksperterne, hvad der er op og ned i debatten
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu