Læsetid: 14 min.

Kære studerende, spørgsmålet er, om det er klogt at bruge flere penge på at give jer mad i munden end viden i hovedet

I Danmark bruger vi flere penge på SU til de studerende på de videregående uddannelser end på selve uddannelserne. Efter at regeringen nu har besluttet at nedsætte et ekspertudvalg til at se på studieydelserne, er diskussion om SU’en endnu engang blusset op. Information har spurgt eksperterne, hvad der er op og ned i debatten
I Danmark bruger vi flere penge på SU til de studerende på de videregående uddannelser end på selve uddannelserne. Efter at regeringen nu har besluttet at nedsætte et ekspertudvalg til at se på studieydelserne, er diskussion om SU’en endnu engang blusset op. Information har spurgt eksperterne, hvad der er op og ned i debatten

Asger Ryø Borberg

7. september 2018

Vi danskere er stolte af vores uddannelsessystem, for her har alle unge lige muligheder for at uddanne sig. Hvert år bruger vi milliarder af skattekroner på at hjælpe studerende økonomisk i form af SU, så unge mennesker ikke skal være afhængige af, at deres forældre kan hjælpe dem med at finansiere deres studier. Det er fællesskabets opgave.

Men på trods af den høje grad af offentlig økonomisk støtte til uddannelse, er det stadig i høj grad børn af middelklassen og opefter, der kommer ind på universiteterne og får lange videregående uddannelser, mens mange fra underklassen aldrig når så langt. På den måde er SU i overvejende grad en ydelse til de velstilledes børn.

Samtidig er udgifterne til SU steget støt, og i dag udgør de over halvdelen af de samlede udgifter til videregående uddannelser. Hvis man skal sige det lidt friskt, så bruger vi faktisk flere penge på at sørge for, at de studerende får mad i munden, end hvad vi bruger på, at de får viden i hovedet.

Derfor er vores SU-system ofte til debat.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gustav Alexander

Lad os nu lige kalde en spade for en spade og demontere artiklens usande præmis: Vi diskuterer ikke rimeligheden af SU, fordi udgifterne støt stiger, eller fordi vi pludselig er blevet bevidste om at det måske ikke har en konsekvens for den sociale mobilitet.

Muligheden for gradvist at afmontere SU'en kommer næsten årligt og debatten gendannes efter parolen "Lad os spørge dem, til de giver os ret" for det er sådan vores demokrati fungerer. Politikerne igangsætter kampagner og spørger ideologisk prægede udvalg og råd, der skal "analysere" (læs: mene det politisk 'rigtige') og derved ankomme ved den rette konklusion: At SU'en skal forringes og at det ikke vil have konsekvenser. Diskussionen popper ikke årligt frem, fordi vi får ny viden, men fordi den årligt falder til jorden grundet manglende popularitet i befolkningen. Det fikser man som politiker ved at "preppe" borgerne med gentagen debat. Til sidst vil selv den største skeptiker vide at præmissen - at der jo SKAL skæres i SU'en - må være en uomtvistelig sandhed.

Det handler ikke om en sund samfundsøkonomi men om en genfordeling af ressourcer fra fattig til rig. Det er ganske vidst rigtig at pædagogen har mere behov for sin SU end den jura el. medicinstuderende, men det er såmænd heller ikke hér at en omdannelse af SU til lån virkelig vil betyde noget. I realiteten vil pengene man herved sparrer blive ødslet væk på skattelettelser, konsulentvirksomhed og andre uendelige pengedræn, der ikke står til måls med velfærden, som man erstatter (altså SU'en). Konsekvensen er at en almen gode for alle borgere privatiseres og omdannes til profit for de få.

Optaget på uddannelser er steget massivt det sidste årti - Det kan knapt overraske politikerne at udgifterne til SU herved også stiger. Man kunne jo droppe forhippelsen af akademiske uddannelser, som særlig gjorde sig gældende i den offentlige debat i 00'erne ("Vi skal leve af viden"). Det kan ikke være meningen at så stor en del af befolkningen skal ernære sig ved akademisk arbejde.