Læsetid: 5 min.

»Vi er jo nærmest mønsterbrydere, fordi vi ikke tager en uddannelse«

Cecilie Rosendal og Nina Ulrik Jensen er to af de unge, som har valgt at gå deres egen vej fremfor at tage en videregående uddannelse. De har åbnet egen virksomhed og ser det som en alternativ måde at uddanne sig på, som er mere virkelighedsnær og gør dem mere selvstændige
Cecilie Rosendal og Nina Ulrik Jensen er to af de unge, som har valgt at gå deres egen vej fremfor at tage en videregående uddannelse. De har åbnet egen virksomhed og ser det som en alternativ måde at uddanne sig på, som er mere virkelighedsnær og gør dem mere selvstændige

Tor Birk Trads

7. september 2018

Cecilie Rosendal og Nina Ulrik Jensen havde egentlig tænkt sig at gå i gang med en uddannelse, efter at de var færdige på handelsgymnasiet for godt tre år siden. Ligesom alle andre gør. Men i stedet for at tage et par sabbatår og så begynde på universitetet, har de startet to virksomheder op og lukket en igen. Sideløbende med deres opstart har de knoklet på McDonalds, som piccoline og i andre deltidsstillinger for at klare sig.

Trods det hårde arbejde med at starte eventbureauet Minds of Us, så har ingen af dem travlt med at søge ind på en uddannelse. På den måde skiller de to piger sig ud i forhold til deres forældres og jævnaldrendes fokus på at få sig en god uddannelse.

»Jeg havde egentlig en forestilling om at læse videre, men jeg synes, jeg har haft en stejlere læringskurve uden for gymnasiet. Jeg lærer bedst ved at udføre noget praktisk, samtidig med at jeg læser teori. I stedet for bare at lære noget for at lære det, så synes jeg, det er fedt at lære noget, som man kan tage i brug med det samme,« siger Cecilie Rosendal.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor spørger journalisten ikke kritisk til deres udsagn? Det virker som om at artiklen blot lader de to unge tale derudaf uden refleksion over, hvilke konsekvenser fænomenet kan have: Jeg tænker dels på idéen om, at måske er nogen klogere på noget en én selv. Fx mennesker der har studeret noget i lang tid - herunder pædagogik og didaktik og uddannelse som sådan. Derudover: At uddanne sig og få papir på, hvad man kan er en kulturel socialisering også, og dermed en garanti for, at andre kan 'aflæse' én. Dermed gør man sig selv meget sårbar, hvis man ikke indgår i det fælles uddannelsessystem. Deres svar på disse spørgsmål kunne være interessante - ikke kun deres forklaring på hvorfor og hvordan osv...

Hvorfor spørger journalisten ikke kritisk til deres udsagn? Det virker som om at artiklen blot lader de to unge tale derudaf uden refleksion over, hvilke konsekvenser fænomenet kan have: Jeg tænker dels på idéen om, at måske er nogen klogere på noget en én selv. Fx mennesker der har studeret noget i lang tid - herunder pædagogik og didaktik og uddannelse som sådan. Derudover: At uddanne sig og få papir på, hvad man kan er en kulturel socialisering også, og dermed en garanti for, at andre kan ’aflæse’ én. Dermed gør man sig selv meget sårbar, hvis man ikke indgår i det fælles uddannelsessystem. Deres svar på disse spørgsmål kunne være interessante - ikke kun deres forklaring på hvorfor og hvordan osv...