Læsetid: 5 min.

»Vi er jo nærmest mønsterbrydere, fordi vi ikke tager en uddannelse«

Cecilie Rosendal og Nina Ulrik Jensen er to af de unge, som har valgt at gå deres egen vej fremfor at tage en videregående uddannelse. De har åbnet egen virksomhed og ser det som en alternativ måde at uddanne sig på, som er mere virkelighedsnær og gør dem mere selvstændige
Cecilie Rosendal og Nina Ulrik Jensen er to af de unge, som har valgt at gå deres egen vej fremfor at tage en videregående uddannelse. De har åbnet egen virksomhed og ser det som en alternativ måde at uddanne sig på, som er mere virkelighedsnær og gør dem mere selvstændige

Tor Birk Trads

7. september 2018

Cecilie Rosendal og Nina Ulrik Jensen havde egentlig tænkt sig at gå i gang med en uddannelse, efter at de var færdige på handelsgymnasiet for godt tre år siden. Ligesom alle andre gør. Men i stedet for at tage et par sabbatår og så begynde på universitetet, har de startet to virksomheder op og lukket en igen. Sideløbende med deres opstart har de knoklet på McDonalds, som piccoline og i andre deltidsstillinger for at klare sig.

Trods det hårde arbejde med at starte eventbureauet Minds of Us, så har ingen af dem travlt med at søge ind på en uddannelse. På den måde skiller de to piger sig ud i forhold til deres forældres og jævnaldrendes fokus på at få sig en god uddannelse.

»Jeg havde egentlig en forestilling om at læse videre, men jeg synes, jeg har haft en stejlere læringskurve uden for gymnasiet. Jeg lærer bedst ved at udføre noget praktisk, samtidig med at jeg læser teori. I stedet for bare at lære noget for at lære det, så synes jeg, det er fedt at lære noget, som man kan tage i brug med det samme,« siger Cecilie Rosendal.

Nina Ulrik Jensen var også sikker på, at hun kun ville tage et par sabbatår og så begynde på et af de mange spændende studier, men indtil videre brænder hun mere for at være selvstændig. For det betyder ikke bare lange arbejdsdage, men også at hun lærer en masse nyt:

»Vi uddanner os også, selv om det er uden for det traditionelle uddannelsessystem. Vi søger viden i alt fra podcasts, TED-talks, online kurser, YouTube-videoer og masser af bøger. Hver gang vi møder en ny opgave eller problemstilling, bruger vi de nærliggende ressourcer på at finde den optimale løsning, og dét har lært mig meget om at lære.«

Fra interiør til events

At uddanne sig selv uden for det traditionelle uddannelsessystem, som Cecilie Rosendal og Nina Ulrik Jensen gør, bliver kaldt hackschooling.

Bevægelsen har rødder i USA, hvor unge i protest mod dyre og gammeldags universitetsstudier er begyndt at uddanne sig selv ved at designe deres helt egen uddannelse. Og den type læring hænger godt sammen med at være selvstændig, fordi du selv skal finde ud af, hvad du har brug for at vide, mener de to iværksættere.

Vejen til at åbne egen virksomhed er sjældent lige. Først var planen at øve sig og lære at drive forretning gennem et simpelt webshopprojekt, hvor de to unge iværksættere ville sælge boliginteriør. Men det virkede alligevel ikk som det helt rigtige, så i stedet besluttede de sig for at følge deres passion og lave foredragsvirksomhed, hvor de hyrede anerkendte eksperter til at tale om personlig udvikling.

Ad den vej fandt de ud af, at der er mange virksomheder, som har behov for ekstern assistance til at arrangere konferencer, kundemøder, medarbejderarrangementer og markedsføringsevents. Her er de landet nu, og selv om det er hårdt arbejde, så lokker livet som studerende ikke nok endnu.

»Det er ikke, fordi jeg er antiuddannelse og aldrig ville tage en bachelor. De fleste af vores jævnaldrende går på universitetet, så jeg oplever da sommetider den famøse fear of missing out (frygt for at gå glip af noget, red.), men lige nu har jeg bare ikke behovet for en traditionel uddannelse,« siger Cecilie Rosendal.

Nina Ulrik Jensen ser det at tage en uddannelse som en social oplevelse og en vigtig erfaring, som hun gerne vil have på et tidspunkt. Hun mener, det er dybt problematisk ikke at uddanne sig. Men at uddanne sig selv, som hun og kompagnonen Cecilie gør, ser hun som en positiv ting.

»I vores læringsproces erhverver vi os indsigt i rent praktiske værktøjer, ligesom vi får adgang til viden om et hav af forskellige fagområder,« forklarer Nina Ulrik Jensen.

Seneste eksempel er en international konference om kunstig intelligens, som de har været projektledere for. Her måtte de nærstudere rekrutteringsprocessen for programmører og dataloger ved at læse artikler, snakke med fagfolk og lære sig deres fagjargon. På den måde er de to iværksætteres læring behovsbaseret, og det gør det langt lettere at huske, hvad man har lært, mener de begge.

»Det er en sjov måde at lære på, fordi vi får lov til at gå ud i livet og løse en virkelig problemstilling. Et pensum tillader ikke den samme direkte indflydelse og indeholder måske også viden, man aldrig får brug for,« siger Nina Ulrik Jensen.

Den tætte kontakt med erhvervslivet giver også en anden dannelse end den, som kan fås på et traditionelt studie.

»Det giver et overblik at vide, hvad der rører sig i erhvervslivet, og at være i kontakt med det på daglig basis. Jeg har lært meget om den praktiske del af forskellige fagområder, hvor mange studier tager afsæt i teori med dertil supplerende praktik, og det føles som det rigtige for mig,« siger Nina Ulrik Jensen.

Hackschoolere

At de var hackschoolere, opdagede de ikke, før de hørte en TED-talk om at uddanne sig selv med den amerikanske 13-årige dreng Logan LaPlante. Pludselig blev der sat et begreb på, hvad de to unge kvinder var i gang med.

Nina Ulrik Jensen håber, det kan gøre det nemmere for andre unge at gå imod strømmen:

»Jeg oplevede både frustration og forventningspres under min uddannelse, og jeg var ikke alene. Her kan hackschooling måske blive en samfundsaccepteret vej uden om det traditionelle uddannelsessystem og en mulighed for unge mennesker, som ikke passer ind i den præfabrikerede kasse.«

Mens nogle af de amerikanske hack- og unschoolere er decideret imod det traditionelle uddannelsessystem, har de to iværksættere intet imod uddannelse. Men der er behov for alternativer til de eksisterende studier, mener de, for teknologien ændrer arbejdsmarkedet så hurtigt, at den viden, man får på mange uddannelser, vil være forældet, inden man tager sin sidste eksamen.

»Vi er vokset op med en hastig teknologisk udvikling, hvor mange allerede har startet deres karriere online, inden de er fyldt 15. Vores generation er et produkt af den teknologiske udvikling, som maler et billede af, hvor stærkt det egentlig går,« siger Cecilie Rosendal.

Hackschooling kan ses som en reaktion på et uddannelsessystem, der har svært ved at følge med, og et samfund, hvor unge er parate til at gå en anden vej.

»Vi er jo nærmest mønsterbrydere, fordi vi ikke tager en uddannelse, fordi alle andre gør det. Vi bliver skubbet igennem uddannelsessystemet med et krav om gode karakterer, hvor man godt kan blive i tvivl om, hvorfor vi egentlig skal det,« lyder det fra Cecilie Rosendal.

»Hvorfor skal vi alle sammen på universitetet, når alle, der søger job, har det samme diplom? Hvorfor ikke prøve at adskille sig fra de andre, hvis det føles mere rigtigt?«

Læs også

Studiestart 2018

Vi er ikke dumme, men vi bliver det, hvis vi ikke hele tiden forsøger at blive klogere. Udvid din horisont: Mød de unge, der hacker uddannelsessystemet, pust ild i ungdommens oprørstrang og få vores tips til, hvordan du bliver lynende skarp – uden for pensum.

Andre artikler i dette tillæg

  • Kommenteret scoreguide fra 2010: Medicinpiger er ekstremt svære at imponere

    7. september 2018
    I 2010 bragte Information en guide til, hvilke scoretricks der virker på hvilken type studerende – så man let kunne gå på målrettet jagt. Men der er sket meget på både datingmarkedet og universiteterne siden da. Informations nuværende universitetspraktikant Rasmus Friis kaster her et kritisk blik på scorerådene fra 2010
  • Syv tips: Sådan styrer du uden om fremdriftsreformen

    7. september 2018
    Du mærker opdriften i midten af rusugen, når din nye klasse forvandler sig fra fremmede mennesker til venskaber og læsegrupper. Så rammer kravene om fremdrift dig, og du bliver helt svedig, når du hører politikere prædike om maksimale studietider og begrænsede SU-klip. Men tag det roligt. Information guider dig til, hvordan du omgår fremdriftsreformen
  • Bachelorerne kommer – måske

    7. september 2018
    Langt de fleste universitetsstudier ender med en kandidatgrad. Men det øgede behov for arbejdskraft og mere fleksible uddannelsesveje kan være med til at skabe flere bachelorer, mener eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor spørger journalisten ikke kritisk til deres udsagn? Det virker som om at artiklen blot lader de to unge tale derudaf uden refleksion over, hvilke konsekvenser fænomenet kan have: Jeg tænker dels på idéen om, at måske er nogen klogere på noget en én selv. Fx mennesker der har studeret noget i lang tid - herunder pædagogik og didaktik og uddannelse som sådan. Derudover: At uddanne sig og få papir på, hvad man kan er en kulturel socialisering også, og dermed en garanti for, at andre kan 'aflæse' én. Dermed gør man sig selv meget sårbar, hvis man ikke indgår i det fælles uddannelsessystem. Deres svar på disse spørgsmål kunne være interessante - ikke kun deres forklaring på hvorfor og hvordan osv...

Hvorfor spørger journalisten ikke kritisk til deres udsagn? Det virker som om at artiklen blot lader de to unge tale derudaf uden refleksion over, hvilke konsekvenser fænomenet kan have: Jeg tænker dels på idéen om, at måske er nogen klogere på noget en én selv. Fx mennesker der har studeret noget i lang tid - herunder pædagogik og didaktik og uddannelse som sådan. Derudover: At uddanne sig og få papir på, hvad man kan er en kulturel socialisering også, og dermed en garanti for, at andre kan ’aflæse’ én. Dermed gør man sig selv meget sårbar, hvis man ikke indgår i det fælles uddannelsessystem. Deres svar på disse spørgsmål kunne være interessante - ikke kun deres forklaring på hvorfor og hvordan osv...