Læsetid: 9 min.

Professor: »Fokusér ikke så meget på, hvordan andre gør. Hvis du er nysgerrig på noget, så kast dig ud i det«

Man stiger ikke til vejrs på den akademiske himmel ved blot at følge pensum. Fem mænd og kvinder, der alle har gjort karriere på baggrund af deres viden, fortæller om de sidespring, chok, bøger, film og erfaringer, der sendte dem i retning af visdommen
Professor Kathrine Richardson var frivillig på et laboratorium i Maine i USA om sommeren, da hun var studerende. Her talte hun vandlopper og flyttede bøger. Belønningen var en kasse øl. Det brugte hun halvdelen af sommeren på. Det lyder ikke så spændende, men hun mødte fantastiske mennesker, og i dag er hun gæsteforsker på samme laboratorium.

Professor Kathrine Richardson var frivillig på et laboratorium i Maine i USA om sommeren, da hun var studerende. Her talte hun vandlopper og flyttede bøger. Belønningen var en kasse øl. Det brugte hun halvdelen af sommeren på. Det lyder ikke så spændende, men hun mødte fantastiske mennesker, og i dag er hun gæsteforsker på samme laboratorium.

Mik Eskestad

7. september 2018

»Jeg talte vandlopper og flyttede bøger. Belønningen var en kasse øl.«

Katherine Richardson, professor i biologi ved Københavns Universitet.

– Hvordan er du blevet så klog?

»Det handler om at være dødnysgerrig og gribe de muligheder, der byder sig. Jeg tog engang til den republikanske nationalkonvention i 1975 for at lære om politik. Ikke fordi jeg var republikaner, men fordi det var en god mulighed for at lære.«

»Jeg var frivillig på et laboratorium i Maine i USA om sommeren. Jeg talte vandlopper og flyttede bøger. Belønningen var en kasse øl. Det brugte jeg halvdelen af sommeren på. Det lyder ikke så spændende, men jeg mødte fantastiske mennesker, og i dag er jeg gæsteforsker på samme laboratorium. Det er lidt sjovt at kunne grine af, at jeg startede der for over 40 år siden.«

– Hvilke episoder har været et vendepunkt i din dannelse?

»Da jeg flyttede fra USA til Wales og derefter til Skotland og videre til Danmark. Alle mennesker tror, at deres værdier og væremåde er deres egen. Men så snart man flyttes ud af vante omgivelser, opdager man, at man læner sig op ad den kultur, man er født ind i. Når man kommer til et andet land, er man nødt til at bygge noget op, som er én selv. Det giver noget ekstra i rygsækken. Det kan f.eks. være et studieophold i udlandet.«

– Når du ser tilbage på din karriere, hvad har så haft størst betydning?

»De mennesker, jeg har mødt. Du kan spørge: Hvad får en havbiolog ud af at være formand for en karakterkommission? Men i det tilfælde kom jeg for eksempel i nærkontakt med en rektor fra et musikkonservatorium og fik en enorm aha-oplevelse af, hvor tæt musik og matematik er beslægtet. Det har jeg brugt senere i livet.«

– Hvad har været den mest overraskende kilde til visdom, du har fundet?

»Mennesker, som havde en helt anden træning og baggrund end mig selv. Ved at møde mennesker, som ser verden med andre briller, får man et redskab til at komme op i helikopteren og se et andet perspektiv, end når man har begravet sig selv i egne discipliner og detaljer. Og hvis man vil ændre verden eller gøre en forskel, så er det vigtigt.«

– Hvad er dit gode råd til dit unge, videnshungrende jeg?

»Fokusér ikke så meget på, hvordan det, du gør, ser ud, og hvordan andre ville gøre det. Hvis du synes, det er sjovt, og du er nysgerrig på det, så kast dig ud i det.«

Niels Ahlmann Olesen

»Vælg dig selv og tvivl på alt«

Peter C. Gøtzsche, overlæge og klinisk professor, Københavns Universitet

– Hvordan blev du så klog?

»Talent for et eller andet er noget, man er født med, det er ikke noget, man kan erhverve sig. Hvis man ikke har talent for fodbold, musik eller matematik, hjælper det ikke så meget at øve sig, uanset hvor ihærdig man er. Man kan blive lidt bedre, men man kommer aldrig i nærheden af dem, der har talentet. Derfor gælder det om at finde noget, man er god til og holder af at beskæftige sig med.«

– Hvilken episode har været et vendepunkt i din dannelse?

»Jeg blev student i ungdomsoprørets år, 1968, og læste romaner af Sartre og Camus. Det medvirkede til, at jeg besluttede mig for at vælge mig selv og være tro over for mig selv, uanset hvor stærk modstanden var, og uanset hvordan andre mente, man burde opføre sig, eller hvad man burde gøre. Jeg har arvet Søren Kierkegaards samlede værker efter min morfar, som arvede dem efter sin far, som fik dem læderindbundet, da han var missionær i Madras i Indien. Da jeg begyndte at læse Kierkegaard, gik det op for mig, at Sartre og Camus bare viderebragte de ideer, denne langt mere geniale tænker havde haft. Hvis man ikke vælger sig selv, vælger man livet fra.«

– Hvad er den mest overraskende kilde til visdom, du har fundet?

»Søren Kierkegaards værker dengang. I dag har vi internettet og Wikipedia, som er uundværlige.«

– Har du et råd til dit unge, videnshungrende jeg?

»Vælg dig selv og vær trofast over for dine ideer og idealer. Gå andre veje end alle de andre. Det er meget mere spændende, og derved opdager du ofte vigtige ting, andre overser. Grav dybt, hvis du bliver forsker. Det er der, alle skeletterne ligger begravet. Og lad dig ikke gå på af al den hylen og skrigen, der så kommer fra dem, der har begravet skeletterne i den tro, at ingen nogensinde ville finde dem. Tvivl på alt. Jeg tvivler, derfor er jeg, som René Descartes, den franske filosof og matematiker, sagde. Tro ikke på noget som helst, der ikke er evidens for.«

Pelle Rink

»TV Shop inspirerede mig helt vildt«

Eske Willerslev, DNA-forsker, professor på Center for GeoGenetik, Københavns Universitet

– Hvordan blev du så klog?

»For mig var det en beslutning om, at jeg ville blive til noget. Jeg nåede en konkret erkendelse af, at verden så mig som en, der ikke kunne noget og ikke ville blive til noget. Så jeg besluttede, at jeg ville vise verden og mine omgivelser, at de tog fejl. Når man når den – sindssygt vigtige – erkendelse, er næste skridt at kaste sin kærlighed over noget, og for mig blev det eventyret. Jeg var inspireret af sådan nogle som Knud Rasmussen og Fridtjof Nansen, som var eventyrere, men eventyrere på den måde, at de ville opdage og forstå noget nyt. Jeg ville ikke være først på Mount Everest, men kombinere eventyret med det akademiske.«

– Var der en konkret episode, der var afgørende for dig?

»I 8. klasse var jeg til et forældremøde, hvor alle lærerne sad og vred sig for at sige noget positivt om mig. Der var intet positivt at sige. Tysklæreren foreslog så, at jeg ville få det bedre, hvis jeg blev rykket ned på B-holdet, for der ville jeg ikke falde igennem, som jeg gjorde på A-holdet. Det var simpelthen så devastating, jeg kunne ikke acceptere det. Jeg fik lov til at blive på det bedste hold, og så satte jeg mig ned og læste på det tyske og fik faktisk 11 til eksamen – som den eneste i klassen. Det var en skelsættende begivenhed, for det viste mig, at hvis jeg lagde en ekstra indsats, kunne jeg også ændre min egen situation.«

– Hvad er de mest overraskende kilder til visdom, du er stødt på?

»Mine ideer kommer næsten altid uden for en fagligt kontekst. Faktisk hader jeg at læse videnskabelige artikler, og jeg gør det næsten ikke. Jeg er bange for, at jeg bliver for påvirket, og at det dermed går ud over min kreativitet. I stedet bliver jeg inspireret af mange forskellige slags indtryk: Kunst, litteratur, sågar at se MTV. Det er et spørgsmål om at screene, hvad der rører sig i tiden, om man vil.«

»Det er selvfølgelig ikke sådan, at jeg ser MTV en dag og pludselig får en ide om populationsgenetik. Det handler om at suge indtryk fra radioprogrammer, politik, litteratur osv. over en måned eller et halvt år, og så kan jeg lige pludselig vågne op om natten med en ide.«

»Jeg går også nogle gange til videnskabelige foredrag, der ligger inden for et helt andet felt end mit eget, og så sidder jeg og røvkeder mig og fatter ikke, hvad der bliver sagt. Af en eller anden grund er kedsomheden enormt inspirerende. Det var det samme med TV Shop, det inspirerede mig også helt vildt.«

»Mindreværd som drivkraft ligger stadig i mig«

Bente Klarlund, overlæge og professor i integrativ medicin, Københavns Universitet

– Hvordan blev du så klog?

»Jeg har i hvert fald været flittig, og det skyldes nok i høj grad en følelse af mindreværd. Jo mere jeg arbejdede, jo mere kunne jeg bekæmpe det faktum, at jeg ikke var så dygtig. Efterhånden kan jeg da godt se, at jeg i dag har skrevet nogle videnskabelige artikler, også flere end andre måske har, men mindreværdet som drivkraft ligger egentlig stadig i mig. Jeg tror, det skyldes, at jeg var den første i min familie, der fik en studentereksamen.«

– Er der nogle særlige episoder, der har haft stor betydning for dig?

»Jeg gik på en skole, hvor der slet ikke var latin, vi var kun tre personer, der skulle videre i gymnasiet, så jeg skulle over på en anden skole, hvor jeg havde en meget uortodoks latinlærer. Han mobbede dem, han ikke syntes var dygtige, men han så åbenbart et lys i mig. Han sagde til mig, at hvis jeg brugte det, han havde lært mig, så ville jeg nå langt. Det, han gav mig, var måske mere et værdisæt end en metode, men det gik ud på at stræbe efter perfektion og aldrig stille sig tilfreds.«

– Hvad er den mest overraskende kilde til viden, du er stødt på?

»Jeg oplever, at rigtig meget inspiration kommer gennem mit samfundsengagement. Man ved aldrig, hvor inspirationen kommer fra, det kan være, mens man steger frikadeller, det kan være på rejser, eller det kan være i en diskussion. Men det er vigtigt at tage aktivt del i samfundet og ikke begrænse sig selv og tro, at man hvis man bare sætter lektier på skemaet, så er det den eneste vej til at blive dygtig.«

»Allerede tidligt engagerede jeg mig i socialt arbejde, og sammen med nogle venner lavede jeg en varmestue for narkomaner, dengang det var et kæmpe problem på Nørrebro. Senere tog jeg del i socialt arbejde med børn på Vesterbro. Da jeg var 26, tog jeg faktisk tre børn til mig, som bestemt ikke havde haft det godt, og de er stadigvæk mine børn. Det burde have været et kæmpe benspænd for min forskerkarriere, at jeg blev mor som 26-årig, men i stedet har jeg oplevet, at mine børn er til stor inspiration og glæde. De har faktisk gjort, at jeg har fået mere energi og overskud i mit arbejde som læge og forsker.«

Mads Joakim Rimer Rasmussen

»Regnormens parringsspil åbnede mine øjne«

Bengt Holst, cand.scient. i biologi, videnskabelig direktør i København Zoo

– Hvordan blev du så klog?

»Det har vel noget at gøre med en stor nysgerrighed, en dyb interesse i biologifaget og så det, at jeg altid har færdedes meget i naturen. Min far var dybt fascineret af naturen, men han kendte ikke så meget til den. Han fandt en masse ting i jorden, når han gravede i haven, f.eks. nogle larver eller nogle æg, og så tænkte han ’det var da noget underligt noget’. Den nysgerrighed har sat sit præg.«

– Hvordan opstod nysgerrigheden helt konkret?

»På et tidspunkt fandt jeg en håndbog om regnormen på 100 sider, og jeg syntes, det var dybt fascinerende, at man kunne skrive så meget om en regnorm. Det var ikke om en speciel regnorm, det handlede om regnormens biologi. De er hermafroditter og har faktisk et helt specielt parringsspil, hvor de lægger sig på en bestemt måde, så de kan befrugte hinandens æg. Det er slet ikke så simpelt, som man tror, det er gennemorganiseret. Og jeg kunne bare gå ud i min have og studere dem. Det åbnede mine øjne for dyrs adfærd, og pludselig tog den ene bog den anden. Fra kakerlakken til elefanten.«

– Hvad er den mest overraskende kilde til viden, du er stødt på?

»Folks spørgsmål, tror jeg. Jeg har altid godt kunne lide at formidle, og dem, man formidler til, har altid en masse spørgsmål, hvor jeg har tænkt ’hm, tja, det ved jeg da egentlig ikke’. Så prøver jeg at ræsonnere mig frem til svaret, og når jeg kommer hjem, skynder jeg mig at læse op på det. Det er guld værd.«

– Er der noget helt uden for biologiens verden, der inspirerer dig?

»Jeg har gået meget i alperne sammen med mine døtre, og der har jeg ofte siddet på en alpetop i timevis og bare kigget ud over de her kæmpemæssige bjerge. Kravlet ind i mig selv og fået ro i tankerne. Jeg tror både, det er sundt og inspirerende at lade tankerne flyve helt frit og fundere over de store spørgsmål: Hvad er naturen for noget, og hvad betyder det hele?«

»Hvis jeg vitterlig er så klog, er det vist primært, fordi jeg har haft held til at forene min faglige nysgerrighed med en endeløs række af overspringshandlinger, digressioner, udflugter, afstikkere, omveje, vildspor, dagdrømmerier og helt almindeligt spild af tid,« siger Christian Graugaard, professor i sexologi.
Læs også

Studiestart 2018

Vi er ikke dumme, men vi bliver det, hvis vi ikke hele tiden forsøger at blive klogere. Udvid din horisont: Mød de unge, der hacker uddannelsessystemet, pust ild i ungdommens oprørstrang og få vores tips til, hvordan du bliver lynende skarp – uden for pensum.

Andre artikler i dette tillæg

  • Kommenteret scoreguide fra 2010: Medicinpiger er ekstremt svære at imponere

    7. september 2018
    I 2010 bragte Information en guide til, hvilke scoretricks der virker på hvilken type studerende – så man let kunne gå på målrettet jagt. Men der er sket meget på både datingmarkedet og universiteterne siden da. Informations nuværende universitetspraktikant Rasmus Friis kaster her et kritisk blik på scorerådene fra 2010
  • Syv tips: Sådan styrer du uden om fremdriftsreformen

    7. september 2018
    Du mærker opdriften i midten af rusugen, når din nye klasse forvandler sig fra fremmede mennesker til venskaber og læsegrupper. Så rammer kravene om fremdrift dig, og du bliver helt svedig, når du hører politikere prædike om maksimale studietider og begrænsede SU-klip. Men tag det roligt. Information guider dig til, hvordan du omgår fremdriftsreformen
  • Bachelorerne kommer – måske

    7. september 2018
    Langt de fleste universitetsstudier ender med en kandidatgrad. Men det øgede behov for arbejdskraft og mere fleksible uddannelsesveje kan være med til at skabe flere bachelorer, mener eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu