Interview
Læsetid: 6 min.

Svenske studerende med høje studielån: Det er det bedste lån, vi nogensinde får

I Sverige er en større del af SU’en lånebaseret. Men høje studielån bekymrer ikke de svenske studerende, da Information møder dem på Lund Universitet omkring studiestart
iBureauet
7. september 2018

Danmark er det land i Norden, der giver den største økonomiske støtte til studerende.

I Sverige er en større del af SU’en baseret på lån. Her kan de studerende låne, hvad der svarer til 5.106 danske kroner om måneden af staten, mens de får svarende til 2.218 danske kr. i stipendier – som de dog ikke skal betale skat af, sådan som de danske studerende skal.

Den danske SU udgør over halvdelen af de samlede omkostninger til uddannelse og er derfor løbende til debat. Tænketanke, eksperter, organisationer og politikere har foreslået, at man omlægger en større del af SU’en til lån ligesom i for eksempel Sverige. Men hvilke konsekvenser vil det have for de studerende?

Information er taget en tur over på den anden side af Øresund og har spurgt tre studerende på Lund Universitet i Sverige, hvad deres erfaringer med høje studielån er.

Emma Lundblad

Information fanger 19-årige Emma Lundblad på græsplænen foran Lund Universitets hovedbygning. Hun læser Business Economics og er lige begyndt på andet semester.

– Har du taget studielån indtil videre?

Thomas Nielsen
»Ja, jeg tager det fulde studielån, for det har mine forældre rådet mig til at gøre. Det er et godt system, fordi der er en rigtig god rente. Alle får det samme lån, og alle har det samme beløb. Det kan jeg godt lide.« 

– Hvor meget tænkte du over, at du skulle tage lån, da du skulle overveje din uddannelse?

»Jeg tænkte ikke rigtig på det, faktisk. Jeg valgte min uddannelse, fordi det er spændende at lære, hvordan samfundet er bygget op, og hvordan virksomheder fungerer. Og så er det billigt at tage lånet, og det føles meget trygt at tage det, fordi alle tager det, og pengene kommer fra staten.«

Emma Lundblad flyttede fra sin hjemby Göteborg til Lund, da hun begyndte at studere for et halvt år siden. Hun bor på et kollegieværelse til 3.259 svenske kroner om måneden. Hun fortæller, at hun har studiekammerater, der stadig bor hjemme, som ikke tager det fulde studielån.

»Men jeg har også mange venner, der bor hjemme og alligevel tager det fulde lån, bare fordi det er så godt et lån. Så kan man spare pengene op til fremtiden,« siger hun.

De fleste penge bruger Emma Lundblad på studielivet – mad, drikke og fester. Og så sparer hun en lille smule op til sommerferien, hvor de svenske studerende ikke kan tage studielån. Dette semester skal hun også arbejde i universitetets reception ti timer om ugen, men det får ikke indflydelse på, om hun tager hele studielånet.

»Så vil jeg bare have flere penge til sommer,« siger hun.

– Vil lånet have indflydelse på, om du læser videre på en kandidat, når du er færdig med din bachelor?

»Jeg tænker, at det er godt at tage en kandidat, selv om det betyder, at jeg skal låne flere penge. Det vil give mig bedre jobmuligheder i fremtiden.«

Max Rosenberg

Semesteret for de svenske studerende på Lund Universitet er kun lige begyndt, og der er er næsten helt tomt i universitetets cafeteria. Men 25-årige Max Rosenberg er allerede gået i gang med pensum. Han er på sit sidste år på kandidatuddannelsen som civilingeniør med speciale i maskiner og har sat sig i et stille hjørne for at løse ligninger.

»Jeg begyndte først med at læse fysik, men det var lidt for teoretisk, så jeg valgte at læse til ingeniør i stedet. Jeg ville have et lidt mere praktisk og socialt perspektiv på hele det tekniske område,« fortæller han.

Max Rosenberg har taget lån i de fire år, han har studeret.

»Det har ikke bekymret mig, for jeg tror, at den her uddannelse vil give mig et job, som gør, at jeg tjener lidt mere, end hvis jeg bare havde fået et job uden en uddannelse. Så forhåbentlig vil jeg kompensere for det på længere sigt,« fortæller han.

Thomas Nielsen
Samtidig mener Max Rosenberg, at studietiden er en unik oplevelse, og selv om lånet vil være en byrde for ham i mange år frem, så tror han i sidste ende, at det vil være det hele værd.

»Og så er det et meget fordelagtigt lån. Vi kan endda låne penge til renten, mens vi studerer. Det er det bedste lån, man kan få i Sverige,« siger han.

– Du studerer på et område, hvor der er god jobsikkerhed og høje lønninger. Var det en del af dine overvejelser om studievalg, når nu du vidste, at du skulle betale et stort lån tilbage?

»Måske har det haft en indflydelse, men det var mest, fordi jeg var interesseret i fysik og matematik. Og så har mine forældre sagt, at det er en god idé.«

Max Rosenbergs forældre har også taget videregående uddannelser, og han tror, at de har haft en stor indflydelse på, at han besluttede sig for at læse videre efter gymnasiet.

– Har du fået økonomisk støtte fra dem?

»Ja, i begyndelsen fik jeg lidt støtte. Ikke så meget. Jeg fik lidt hjælp til huslejen, og i løbet af de senere år har jeg fået noget tøj en gang imellem, og så betaler de stadig min telefonregning.«

– Hvis du har fået lidt hjælp fra dem, hvorfor har du så ikke taget et mindre studielån?

»Hvis du tænker over det, så er det, vi kan låne, stadig under EU’s fattigdomsgrænse. Selv om vi får lånet, er vi stadig rimelig fattige. Så selv om jeg får lidt tøj af mine forældre, så bruger jeg stadig pengene,« siger han.

Julie Holstein, 25 år

Foran sprog- og lingvistikcentret på Lund Universitet sidder fire studerende rundt om et bord og snakker. Det er deres første skoledag på lærerstudiet, der i Sverige tager fem år. En af dem er Julie Holstein på 25 år, der har læst et år på svenskstudiet, inden hun besluttede sig for at blive svensklærer.

I løbet af sidste år tog Julie Holstein fuldt studielån. Hun synes, at SU-systemet i Sverige fungerer fint, ud over at studerende ikke får studielån i sommerferien. Hun har et sommerjob, men hun får sin løn bagud. Derfor måtte hun i foråret tage et job som brændehugger, mens hun læste til eksamen, for at få råd til husleje i sommerferien.

Thomas Nielsen
»Man har ingen penge i maj, juni og juli, medmindre man har rige forældre, og det er et lidt vanvittigt system,« siger Julie Holstein, hvis forældre ikke har nogen videregående uddannelse.

– Hvor meget fyldte tanken om at skulle optage lån for at studere, da du besluttede dig for at læse en videregående uddannelse?

»Det fyldte meget. Men så tænkte jeg, at alle har jo det her lån, og jeg vil ikke arbejde uden en uddannelse hele mit liv. Det er bare sådan, det er, og så er renterne heldigvis meget lave,« siger hun.

– Betød studielån noget for dit valg af uddannelse, for eksempel om der var jobmuligheder bagefter?

»Nej, ikke på den måde. Jeg tænkte, at det vigtigste var, at jeg godt kan lide min uddannelse, og at jeg lærer noget, mens jeg læser. Og så er de gode jobmuligheder ved min uddannelse kun et plus.«

– Hvad bruger du dine penge på?

»Husleje, en masse god mad og øl. Og så bøger til fagene, men jeg forsøger ikke at købe alle bøger, men låne fra andre.«

– Er studielånet noget, der bekymrer dig?

»I stedet for at tænke på, hvor meget jeg skal betale tilbage, så lukker jeg øjnene, når jeg får et brev om, hvor mange penge jeg skylder. For jeg tænker, at det vil jo være der uanset hvad, så jeg kan lige så godt lade være med at bekymre mig om det.«

Studiestart 2018

Vi er ikke dumme, men vi bliver det, hvis vi ikke hele tiden forsøger at blive klogere. Udvid din horisont: Mød de unge, der hacker uddannelsessystemet, pust ild i ungdommens oprørstrang og få vores tips til, hvordan du bliver lynende skarp – uden for pensum.

Andre artikler i dette tillæg

  • Kommenteret scoreguide fra 2010: Medicinpiger er ekstremt svære at imponere

    7. september 2018
    I 2010 bragte Information en guide til, hvilke scoretricks der virker på hvilken type studerende – så man let kunne gå på målrettet jagt. Men der er sket meget på både datingmarkedet og universiteterne siden da. Informations nuværende universitetspraktikant Rasmus Friis kaster her et kritisk blik på scorerådene fra 2010
  • Syv tips: Sådan styrer du uden om fremdriftsreformen

    7. september 2018
    Du mærker opdriften i midten af rusugen, når din nye klasse forvandler sig fra fremmede mennesker til venskaber og læsegrupper. Så rammer kravene om fremdrift dig, og du bliver helt svedig, når du hører politikere prædike om maksimale studietider og begrænsede SU-klip. Men tag det roligt. Information guider dig til, hvordan du omgår fremdriftsreformen
  • Bachelorerne kommer – måske

    7. september 2018
    Langt de fleste universitetsstudier ender med en kandidatgrad. Men det øgede behov for arbejdskraft og mere fleksible uddannelsesveje kan være med til at skabe flere bachelorer, mener eksperter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her