Læsetid: 5 min.

Unge ’hacker’ deres uddannelse som et oprør mod det etablerede system

De er unge, de er iværksættere, og de tager ikke en traditionel uddannelse. ’Hackschoolere’ bliver de kaldt, og eksperter ser tendensen som et sundt oprør mod masseuniversitetet. Bagsiden er, at de unges viden bliver præget af stærke kommercielle interesser og en opportunistisk indstilling til, at viden skal nytte her og nu
7. september 2018

Uddannelse, uddannelse, uddannelse.

De unge har fået tudet ørerne fulde af, at hvis de vil klare sig, så er det uddannelse, der skal til.

Men de seneste år er der startet en modbevægelse især i USA, hvor unge dropper de traditionelle uddannelser og hacker sig til deres helt egen slags uddannelse.

Hack- eller unschooling-bevægelsen er en reaktion på, at amerikanske unge kæmper med tårnhøj studiegæld, men den er også et oprør mod et uddannelsessystem, der ikke følger med tiden. I stedet for at følge de traditionelle studier på universiteterne stykker de unge selv deres egen uddannelse sammen af online kurser, enkeltfag, youtube-videoer og selvvalgt litteratur.

Også i Danmark er der en modbevægelse, selv om den er svær at sætte tal på, mener antropolog Tanja Hall, som er stifter af bureauet Fremtidsfabrik. Her har de undersøgt fænomenet hackschooling og været i kontakt med mere end 100 unge, der enten går deres egne veje igennem uddannelsessystemet eller uddanner sig selv.

Selv om der altid har været unge, der var autodidakte og ikke tog en uddannelse, så var de unge, som Tanja Hall begyndte at støde på fra 2014, anderledes. De havde tårnhøje snit fra skolen og gymnasiet, men havde alligevel valgt traditionel uddannelse fra, fordi de ikke mente, at uddannelserne var nok i trit med virkeligheden og den hastige teknologiske udvikling. I stedet skabte de unge deres egne uddannelser.

»En vigtig del af de unges selvfortælling er, at det er en form for oprør, en fuckfinger til et uddannelsessystem, som er bagefter, rigidt og ufleksibelt. Men i modsætning til 68’erne, som besatte universiteterne, så melder de sig ud. Så det er et mindre og mere liberalt oprør, som kendetegner den her generation.«

Iværksætteren er helten

Tanja Hall ser dog især hackschooling som et udtryk for, at iværksætteri historisk set har fået en anden og langt højere status i dag.

»Før i tiden blev man selvstændig, hvis man ikke kunne blive andet. Men den teknologiske udvikling har været med til at bane vejen for en kultur, hvor vi i dag ser iværksættere som Elon Musk (Tesla, red.) og Steve Jobs (Apple, red.) som rockstjerner, og hackschooling-ideerne kommer derfra. De er selfmade og går ikke den traditionelle vej igennem uddannelsessystemet. Men unge vælger også uddannelse efter image, og hackschooling giver de unge en særlig identitet,« siger Tanja Hall.

Styrken ved hackschooling-bølgen er ifølge Tanja Hall, at de unge tager ansvar for eget liv og læring i stedet for bare at gøre, hvad flertallet gør, og tage sig en uddannelse.

»På den måde er det en god modbølge til den mentalitet, som unge får kritik for: at de bare gør, hvad der bliver sagt, mangler oprørstrang og ikke tager ansvar, fordi forældrene og uddannelsessystemet nurser dem for meget,« siger Tanja Hall.

Hackschoolerne tager på den måde også afstand til et uddannelsessystem, som er blevet en fabrik, der spytter metervarer af bachelorer og kandidater ud, mener antropologen.

»En befrielse«

Laura Louise Sarauw, der er postdoc i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet, mener også, at de unge reagerer på masseuddannelse og påbuddet om, at alle skal uddanne sig.

»Massegørelsen af uddannelse betyder, at uddannelser er blevet mere skoleagtige med flere standardiserede krav. Derfor kan nogle af de mest ressourcestærke studerende godt føle sig bundet af at få et skoleskema i hånden og få at vide, at de skal studere 42 timer om ugen. Mange oplever også, at store holdstørrelser gør det svært at blive set som unikke individer og få personlig feedback. Nogle af dem kunne godt vælge at blive hackschoolere,« siger Laura Louise Sarauw, der primært har lavet undersøgelser blandt unge på de videregående uddannelser.

Dem, der er uden for uddannelserne og klarer sig selv, ved man meget lidt om i forskningen.

Der har altid været unge, som ikke tog en traditionel uddannelse. Men med de seneste årtiers stigende pres og fokus på, at alle unge skal uddanne sig, er det opstået et behov for at sætte et begreb og nogle ord på, hvorfor man vælger ikke at uddanne sig, mener Laura Louise Sarauw.

»På den måde går de her unge jo i rette med en samfundstendens, hvor alle skal uddanne sig, men det er også en sund kritik af massegørelse og standardisering af uddannelserne. Og det er da en befrielse, at der er en bevægelse af unge, som sætter handling bag kritikken af uddannelserne og gør noget helt andet.«

Kommercielt og opportunistisk

Tanja Hall mener, at svagheden ved hackschooling er, at de unge ofte også omfavner et online uddannelsesunivers, som er støttet af store virksomhedsinteresser. Eksempelvis tilbyder Watson Academy kurser, som er støttet af IBM, Singularity Universitys kurser er sponsoreret af Google, Microsoft og Apple, og det internetbaserede uddannelsesfirma Coursera tilbyder også virksomheder at sponsorere deres online kurser, forklarer Tanja Hall.  

»Udfordringen er, at det kun er de få, der er i stand til at se kildekritisk på den viden, som de tilegner sig på egen hånd, fordi rigtig meget viden og online kurser på nettet er sponsoreret af fx. Google, Apple eller lignende og dermed er meget kommercielt. Det kan være svært at decifrere, at årsagen til, at et kursus anpriser kunstig intelligens eller algoritmer, er, at det er sponsoreret af Google,« siger Tanja Hall.

Tendensen til, at læringen bliver påvirket af kommercielle interesser, fordi de studerende søger viden på nettet, er dog også et problem blandt de studerende på de traditionelle uddannelser. Det er Tanja Halls erfaring fra sine mange foredrag på uddannelsesinstitutioner.

»Det er jo et problem, hvis de unges mind set omkring læring går i retning af, at de kun ser og læser om de ting, som de har brug for nu og her. Så bliver det en meget individ- og behovsorienteret læring, som tenderer det overfladiske og nyttemaksimerende,« siger Tanja Hall.

Laura Louise Sarauw er enig i, at tendenserne blandt hackschoolerne går igen andre steder i uddannelsessystemet. For de unge på uddannelserne oplever også en vidensudvikling, der går så hurtigt, at det næsten ikke kan betale sig at tilegne sig en mere grundlæggende og dyb viden, mener uddannelsesforskeren.

»De ønsker at kunne gå ind i konkrete situationer, løse problemer og lære af det. Det er som taget ud af Silicon Valley-tænkning, men holdningen går igen også blandt de studerende på uddannelserne, hvor det at beskæftige sig med noget, der bare er ti år gammelt, kan virke irrelevant for mange,« siger Laura Louise Sarauw.

»Og det er på en måde lidt skræmmende, for hvis vi mangler den mere grundlæggende historie og viden om verden, hvordan skal vi så forholde os til, hvad der foregår nu? Hvis ikke vi får gjort den dybere viden relevant for unge, så vil vi måske i stigende grad bevæge os mod en mere opportunistisk indstilling til verden.«

Cecilie Rosendal og Nina Ulrik Jensen er to af de unge, som har valgt at gå deres egen vej fremfor at tage en videregående uddannelse. De har åbnet egen virksomhed og ser det som en alternativ måde at uddanne sig på, som er mere virkelighedsnær og gør dem mere selvstændige
Læs også

Studiestart 2018

Vi er ikke dumme, men vi bliver det, hvis vi ikke hele tiden forsøger at blive klogere. Udvid din horisont: Mød de unge, der hacker uddannelsessystemet, pust ild i ungdommens oprørstrang og få vores tips til, hvordan du bliver lynende skarp – uden for pensum.

Andre artikler i dette tillæg

  • Kommenteret scoreguide fra 2010: Medicinpiger er ekstremt svære at imponere

    7. september 2018
    I 2010 bragte Information en guide til, hvilke scoretricks der virker på hvilken type studerende – så man let kunne gå på målrettet jagt. Men der er sket meget på både datingmarkedet og universiteterne siden da. Informations nuværende universitetspraktikant Rasmus Friis kaster her et kritisk blik på scorerådene fra 2010
  • Syv tips: Sådan styrer du uden om fremdriftsreformen

    7. september 2018
    Du mærker opdriften i midten af rusugen, når din nye klasse forvandler sig fra fremmede mennesker til venskaber og læsegrupper. Så rammer kravene om fremdrift dig, og du bliver helt svedig, når du hører politikere prædike om maksimale studietider og begrænsede SU-klip. Men tag det roligt. Information guider dig til, hvordan du omgår fremdriftsreformen
  • Bachelorerne kommer – måske

    7. september 2018
    Langt de fleste universitetsstudier ender med en kandidatgrad. Men det øgede behov for arbejdskraft og mere fleksible uddannelsesveje kan være med til at skabe flere bachelorer, mener eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu