Note
Læsetid: 1 min.

FOLK

Redaktionen
23. oktober 2018

Emmanuel Macron

100-året for Første Verdenskrigs våbenstilstand skal i Frankrig markeres, men ikke udelukkende som en militær sejr, har præsidenten bestemt. Det er ikke populært, men Macron har ret: De fire års blodbad på låste fronter var et nederlag for hele Europa.

Robert Faurisson

Holocaustbenægtelsens skumle godfather er død, 89 år. Den franske litteraturprofessor var den første markante benægter af gaskamrenes eksistens. De frø af ugræs, han såede, afsætter dog nye giftblomster, ikke mindst blandt arabiske ekstremister.

Mr. Bone Saw

Saudi-Arabien indleder i dag værtsskabet for det stærkt afbudsramte event, der under øgenavnet ’Davos in the Desert’ skulle tiltrække investorer til styrkelse af en påstået reformkurs. Kan kronprinsen, alias mr. Bone Saw, finde en grimasse, der kan passe?

Tine Bryld

Det savnede venstrefløjsikon med det varmt bankende hjerte for de allermest udsatte forlod os i 2011, men satte et eksempel, der inspirerer. I dag uddeles den socialpris, der bærer hendes navn, og der er ikke færre end 130 nominerede nye ildsjæle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her