Læsetid: 1 min.

Beder Trier os faktisk om at sætte grænser for hans vold?

Ugens Radio Information står i Lars von Triers tegn, men vi kommer også en tur forbi Tibetkommissionen, somaliersagerne og den nu tidligere ATP-formand Christian Hyldahl
Ugens Radio Information står i Lars von Triers tegn, men vi kommer også en tur forbi Tibetkommissionen, somaliersagerne og den nu tidligere ATP-formand Christian Hyldahl

Fra filmen.

1. december 2018

I torsdagens avis kunne man læse denne rubrik: »Jeg kan skære dit bryst af og smøre dig ind i lort. Det er ikke nødvendigvis en intellektuel gave til dem, der skal se på det«.

Ordene tilhører avisens kulturredaktør Katrine Hornstup Yde og ’du’ er i dette tilfælde vores filmredaktør Christian Monggaard. Katrine elsker Trier – læs hendes fremragende analyse af alle Triers samlejer – men har til sin egen overraskelse et problem med volden i Lars von Triers nye film, seriemorderthrilleren ’The House That Jack Built’. Det har filmredaktøren, der anmeldte filmen under Cannes, ikke. Men hvordan kan man diskutere vold i film uden at ende i en skyttegravskrig mellem moralsk fordømmelse og kunstens uhæmmede frihed? Vi gør forsøget.

Rune Lykkeberg er også forbi med en optur. For vi er skam ikke for fine til at danse en lille dans på andre menneskers professionelle grave, hvis de har gjort tilpas meget skade. I denne uge fratrådte topchef i ATP Christian Hyldahl sin stilling, og vi udråbte det til finanssektorens #MeToo-moment

»Vi er vidne til et virkeligt demokratisk fremskridt,« skrev Rune Lykkeberg. »Økonomiske aktører, som troede sig hævet over hensynet til det fælles bedste, bliver draget til ansvar gennem afsløringer – og de erkender deres fejl«.

Og når vi nu taler om opture, så se lige her, hvad journalistik kan føre til. I hvert fald, hvis man hedder Ulrik Dahlin og ikke slipper biddet, før man hører knaset. Hør ham fortælle om de såkaldte somaliersager sidst i programmet.

Gå heller ikke glip af journalist Sebastian Abrahamsen, der kigger forbi og hjælper os med at forstå, hvad der op og ned i Tibetkommissionen, der åbnede på ny i denne uge.

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu