Læsetid: 4 min.

Byboerne strømmer ud i naturen - men kommercialiseringen truer

Stadig flere byboere i 20’erne rykker ud i oplandskommunerne – og flere danskere rejser i eget land. En turismeforsker og en kultursociolog ser begge en øget higen efter naturen, men advarer imod kommercialisering af provinsen
Det nye udsigtstårn i Camp Adventure ved Haslev på Sydsjælland er bygget færdigt i slutningen af året.

Det nye udsigtstårn i Camp Adventure ved Haslev på Sydsjælland er bygget færdigt i slutningen af året.

Pressefoto

9. november 2018

Provinsen har indledt en charmeoffensiv. Flere kulturelle attraktioner skyder op langt fra de store byer, fra Hammershus’ nye besøgscenter på Bornholm over udsigtstårnet i Camp Adventure ved Haslev til den kommende filial af Statens Museum for Kunst i Thy, der åbner i 2020.

Og noget tyder på, at det virker. Sidste år tog 62 procent af danskerne ifølge Gallup på ferie mindst én gang herhjemme, og det skyldes blandt andet, at flere byboere søger mod landets grønne hjørner, når kalenderen står tom.

Det mener turismeforsker på Aarhus Universitet Carina Ren, der fremhæver det, hun kalder »den urbane søgen efter rødderne«. Storbymenneskets higen efter naturen.

»Uden at gøre mig klog på årsagerne kan jeg konstatere, at der i stigende grad er en drøm om at komme tilbage til naturen blandt storbyboere. At sætte farten lidt ned, komme væk fra mobiltelefonerne og måske endda flytte helt ud af byen,« siger hun.

»Men det går klart hånd i hånd med, at man er blevet bedre til at udvikle destinationer på landet. Byboerne ville ikke søge derud uden de gode events, attraktionerne og spisestederne.«

Du kan ikke ændre bølgerne

Pia Heike Johansen, der er sociolog og lektor på Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, forklarer, at københavnerne i en årrække har prøvet at tvinge naturen ind i byerne – for eksempel i form af fødevarefællesskaber, taghaver og mad skræddersyet til årstiderne. Men nu er de i stigende grad begyndt at flytte sig selv væk fra betonen, asfalten og højhusene. Nogle kun på ferier, mens andre rykker mere permanent.

For selvom den stærkeste befolkningsstrøm stadig går fra land til by, har de seneste år budt på en relativt stor tilvækst af unge i alderen 20 til 29 år i oplandskommunerne. Det viste en opgørelse, som Danmarks Radio foretog i sommer på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Pia Heike Johansen understreger, at der er tale om kvalificeret gætteri, når man skal pege på årsagerne til den voksende naturbegejstring i København, men hun fremhæver, at de unge mennesker, som byen er blevet bedre til at fastholde i de seneste årtier, nu er blevet så gamle, at de får børn.

»Og de indser jo, at det er sindssygt besværligt at leve et naturligt liv, når man skal have barnet ned i flyverdragten, hen i parken og så hjem igen og tisse.«

Johansen forklarer, at danskernes søgen mod provinsens natur – hvad enten der er tale om en ferie eller på permanent basis i bofællesskaber (vi har verdensrekorden i økosamfund pr. indbygger) – kan være en kompensation for et travlt og rodet samfund.

I byen har vi følelsen af, at vi kan og skal ændre det, der er lige foran os. I naturen er det anderledes: Det kan godt være, at du prøver at få bølgerne til at gå den anden vej, men det sker nok ikke. Og det kan godt være, at du beder solen om at titte frem, men det er uden for din kontrol.

»I byen er der et fokus på, at man skal skynde sig fra A til B, og der er ingen, der ved, hvorfor man skal skynde sig,« siger hun.

»Derfor opstår der et behov for at være nogle steder, hvor man kan sige, at det her er ikke noget, jeg kan gøre noget ved – og så kan man lige så godt slappe af. Der er trods alt en grund til, at naturen bruges terapeutisk, for eksempel i behandlingen af posttraumatisk stress,« siger Johansen.

Provinsen skal ikke være en bylegeplads

Men storbymenneskets jagt på grønne oplevelser er ikke bare en uproblematisk flugt fra stress og jag og få kvadratmeter og beton. Den kan også være med til at udvande naturen, fordi feriegæster og udflyttere ikke altid er villige til at kappe båndet til forbrugslivet. Og fordi provinsen lokker dem til med nye attraktioner.

Carina Ren fremhæver vandreruten Camønoen som et eksempel.

Her handler det ikke bare om at traske rundt på Møn og lade sig opsluge af naturen – det handler om at følge en afmærket rute, tage billeder, smage på lokal gourmetmad, »eller måske endda gå ind i en svedehytte eller tage et kursus i at lave krus af ler«, som Ren siger.

»Naturen er gjort tilgængelig som et konsumptionsgode, det er ikke bare naturen i sig selv. Der er klart et ønske om at komme ud, men den er kombineret med en kommercialisering af naturen. På den måde bliver det ikke entydigt, at man kommer ’væk fra det hele’. Man kan sige, at forbrugslivet er rullet ud i naturen.«

Pia Heike Johansen er enig i, at der er en overhængende fare for kommercialisering.

»Jeg synes, det er rigtig fint, at der kommer mere kultur på landet, også selvom der allerede er mere, end mange tror. Når det er sagt, skal man ikke gøre landet til en bylegeplads. Man skal passe på, at turismen ikke udhuler det, man egentlig søger i naturen. Og dem, der flytter ud, skal passe på, at de ikke eksporterer byens kendetegn, for så er vi jo nået lige langt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Alt andet lige er det nok bedre for klimaet (det globale) at byboerne rejser til Haslev på ferie, end de rejser til Hawaii og skal der bygges et tårn, giver det i Haslev lidt mere mening end det i Brande.

Randi Christiansen, Marie Jensen, Kim Øverup og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

En af årsagerne til unge menneskers lokale udlængsel kan være ønsket om at give deres børn en opdragelse med et tættere forhold til det billige skidt.