Læsetid: 6 min.

Om du fejrer jul i december eller i januar, handler mere om politik end religion

Uenighederne mellem den ortodokse og den katolske kirke på Balkan rækker langt tilbage i tiden. Under overfladen ulmer nemlig en blodig fortid med folkemord og tvangskonverteringer. Et par latinamerikanske katolikker, der har giftet sig ind i ortodokse familier i Beograd, oplever dog, at striden bunder i politik snarere end religion
En serbisk kvinde kaster en vissen egegren på bålet foran Sankt Sava-kirken i Beograd i forbindelse med den ortodokse julefejring.

En serbisk kvinde kaster en vissen egegren på bålet foran Sankt Sava-kirken i Beograd i forbindelse med den ortodokse julefejring.

Oliver Bunic/Ritzau Scanpix

28. december 2018

Hjemme hos Sonia Paolo Punin er der både et juletræ og en lang, afhugget gren med blade på i stuen.

Det har der været hele december måned, faktisk hver eneste jul, siden hun i 2006 giftede sig med sin serbiske mand, Danilo. Juletræet står i stuen som et tegn på, at familien skal fejre jul den 25. december, sådan som Sonia Paolo Punin har gjort det, lige siden hun voksede op i en katolsk familie i Ecuador. Og grenen, den såkaldte badnjak, vidner om, at familien skal holde jul én gang mere den 7. januar, hvor ortodokse smider grene på bålet og beder bønner om fremtidig lykke, mens de stirrer ind i flammerne.

I Serbien er den ortodokse kirke den mest dominerende med en tilslutning på 84 procent af befolkningen. Men Sonia Paolo Punin har stædigt holdt fast i sine katolske rødder, også efter at hun flyttede permanent til Beograd for fire år siden.

»Det er ikke, fordi jeg er voldsomt religiøs, men det er meget vigtigt for mig, at vores sønner vokser op med begge kulturer. Jeg bruger meget tid på at lære dem de klassiske spanske julesange, selv om de vokser op her,« siger hun.

Det gør familien Punin til en sjældenhed i Serbien, hvor det er svært at opstøve familier, der både fejrer jul i december og i januar.

»Jeg tror ikke, der er nogen,« siger én af mine kontakter, på trods af at de kroatiske katolikker og ortodokse serbere levede sammen i Jugoslavien i mange årtier.

Da det endelig lykkes at finde nogle sammenbragte ægtefolk, viser det sig, at parrets ene halvdel stammer fra Latinamerika – ligesom Sonia Paolo Punin. Den 46-årige ecuadorianer forklarer, at mange serbere ser skævt til sammenbragte par, men at det handler lige så meget om nationalitet som om religion.

»Det er almen viden, at vi sydamerikanere er katolikker, og det lader ikke til at genere nogen. Det kan godt være, at det er derfor, jeg aldrig har hørt nogle negative kommentarer om mit ægteskab og vores beslutning om at blande traditionerne,« siger hun.

»For det er rigtigt, at sammenbragte par, hvor begge parter er fra Balkan-lande, har flere problemer på grund af historien. Jeg har endda hørt nogle grimme kommentarer fra min svigerfamilie, når de for eksempel fortæller om en ortodoks serber, der har giftet sig med en katolsk kroat. Som om det var noget skidt i sig selv.«

Folkemord i Kroatien

Som så meget andet på Balkan, peger spændingerne tilbage mod krigene på halvøen. 

Det dybeste traume stammer fra Anden Verdenskrig, hvor de kroatiske Ustashe-fascister samarbejdede med Hitler og indledte et regulært folkemord rettet mod serbere, jøder og romaer. Alene i koncentrationslejren Jasenovac blev op mod 100.000 mennesker dræbt, cirka halvdelen serbere, om end tallet har været diskuteret ivrigt.

Det er dog ikke kun dødstallet, der er blevet blæst op og pustet ned. Også en kroatisk kardinal, der døde for tres år siden, er til stadighed genstand for politiske skænderier. Den ortodokse kirke mener nemlig, at Aloysius Stepinac, der var ærkebiskop i Zagreb under Anden Verdenskrig, samarbejdede med Ustashe-regimet og dermed bidrog til udryddelsen og tvangskonverteringen af serbiske ortodokse. Men hvor han i Serbien betragtes som en krigsforbryder, opfatter kroaterne ham nærmere som en uretfærdigt anklaget helgen, der faktisk bekæmpede fascisterne.

Det er en af grundene til, at den katolske pave endnu ikke er blevet inviteret til Serbien. Så sent som i sommer udtalte det ortodokse overhoved, patriark Irinej – der selv var teenager under Anden Verdenskrig – at Pave Frans ikke bør inviteres til Beograd, i hvert fald ikke så længe han undlader at undskylde officielt for krigsforbrydelserne.

En kosovoserbisk mand bærer afhuggede egegrene, kaldet badnjak, hjem til sit hus i landsbyen Kishnica forud for den ortodokse julefejring.

Armend Nimani

Ifølge Srdjan Sremac, en serbisk assisterende teologiprofessor fra Vrije Universiteit Amsterdam, der blandt andet har forsket i religionens betydning i postkonfliktzoner, skyldes de fortsatte uenigheder, at religion bruges som en stærk identitetsmarkør på Balkan. Det var særligt tilfældet i årene efter Jugoslaviens sammenbrud i 1991, hvor en stribe borgerkrige brød ud, blandt andet mellem serbere og kroater.

»Mens resten af Europa generelt oplevede en sekularisering i 1980’erne og 1990’erne, skete det modsatte på Balkan op til og under borgerkrigene. Folk gik fra at være ateister til at være troende. Det skyldes, at linjerne blev trukket op mellem befolkningsgrupperne,« siger han.

»Det handler ikke isoleret om religion, når katolikker og ortodokse kun i begrænset omfang finder sammen i Serbien, det er et større spørgsmål om identitet. Den religiøse identitet er først og fremmest vigtig, fordi den spiller ind i den etniske identitet. Og det er netop problemet på Balkan, at det etniske og religiøse bliver blandet sammen og forstærket i forhold til hinanden.«

Kalkun i december

Jaime Arias, en katolsk tilflytter fra El Salvador, der forbereder sig på at fejre katolsk jul med sin ortodokse svigerfamilie, ærgrer sig over, at kirkerne ikke ser fremad i stedet for at skue tilbage. »Jeg skammer mig lidt over, at de blander de politiske emner med religion på den måde,« siger han.

Arias giftede sig oprindeligt med sin serbiske kone i sit hjemland, men da de bosatte sig i Beograd i 2014, overtalte svigerfamilien ham til at gifte sig igen – denne gang i den ortodokse kirke.

Han måtte igennem en ceremoni og skrive et brev til den ortodokse patriark, før han kunne blive gift i kirken. Men ifølge Arias var der tale om formaliteter, og kirken godkendte ham efter et par dage. Nu er han så gift i begge kirkesamfund.

»Jeg har slet ikke oplevet nogen problemer. Jeg føler mig velkommen her. Min kones familie er meget interesseret i min tro og kultur, og jeg synes, det er fedt, at vi kan fejre jul på begge måder og udveksle traditioner. Min svigerfamilie går hele året og venter på, at jeg laver kalkun i december – det havde de aldrig smagt før,« griner han og fortsætter:

»Så at paven ikke kan komme her, handler om politik, ikke om religion. Her i Serbien har den ortodokse kirke åbenlyst stor magt, men jeg synes, det er ærgerligt, at de skal bruge så lang tid på at komme videre. For som en, der lever med begge traditioner, vil jeg mene, at katolikker og ortodokse deler de samme værdier.«

Ikke et middelalderligt folk

Det er ikke kun, fordi Jaime er sydamerikaner og ikke kroat, at han mødes med accept i ortodokse miljøer. Selv om kirkens overhoveder til stadighed trækker fronterne skarpt op, mener Srdjan Srmec, at der er sket en opblødning i befolkningen i de seneste år.

Det var i hvert fald sådan, det blev udlagt, da et billede af en kroatisk kvinde og en serbisk mand, forenet i et kys og med hver deres flag hængende fra halsen, gik viralt i 2013. Årsagen var ikke mindst, at parret kyssede, efter at en ældre kvinde havde spurgt den kroatiske pige, hvordan hun dog kunne føjte rundt med en serber på den måde.

Overskriften skrev sig selv: »De unge lægger borgerkrigen bag sig.«

»Jeg er lidt træt af, at man fremstiller Balkan som et middelalderligt folk, hvor folk bekriger hinanden på grund af religion og etnicitet. Det, vi taler om, er nogle mere underliggende problemer, der ikke kommer til udtryk i det daglige, og som er normale for et samfund, der har været splittet i en borgerkrig for en snes år siden. Det går fremad,« siger Srdjan Srmec.

»Men det er klart, at den katolske og ortodokse kirke stadig skal nå til enighed. Jeg tror, det handler om, at de skal undersøge fortiden og nå en fælles forståelse af, hvad der skete under krigene, og så kan de begynde at se fremad.«

Sonia Paolo Punin har aldrig mødt serbere, der har angrebet hendes religion. Til gengæld kender hun mange, der skammer sig over deres land og højlydt undrer sig over, hvorfor hun som katolsk udlænding er flyttet dertil. Og hvorfor hun ønsker at holde jul igen, når januar er en uge gammel.

Selv synes hun bare, det er naturligt.

»Jeg er fascineret af den serbiske historie, kulturen og traditionerne, også selv om jeg ikke er enig i det hele. Det har givet mig og min mand meget, at vi har været åbne over for hinandens kulturer og har fejret både de katolske og ortodokse helligdage.«

BALKAN

Grænsen mellem Kosovo og Serbien er igen til diskussion. Makedonien skal snart stemme om sit eget navn. Og havnebyen Rijeka i Kroatien forbereder sig på at blive europæisk kulturhovedstad om et år. Information zoomer ind på Balkan.

Andre artikler i dette tillæg

  • Fotoessay: Gensyn med Sarajevos krigsbørn

    28. december 2018
    I tre år sidst i 1990’erne drev den prisbelønnede skotske fotograf Chris Leslie en fotoskole på børnehjemmet Bjelave i den bosniske hovedstad. Tyve år efter krydser han sit spor for at se, hvad der er blevet af hans unge elever fra den tid
  • Lyrik fra Balkan: En gæst, der ikke længere er der

    28. december 2018
    Lyrik fra Balkan oversættes næsten aldrig til dansk, men det vil en ny antologi med 43 af de væsentligste digtere fra Bosnien-Hercegovina råde bod på. Vi introducerer her fire kvindelige lyrikere fra nyudgivelsen ’Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina’
  • De største film fra Balkan har det groteske til fælles

    28. december 2018
    Hvordan håndterer man en historie, der næsten er for smertefuld til at se i øjnene? For flere (eks) jugoslaviske instruktører har svaret været at ty til det bizarre, overdrevne og irrationelle, uden at vende blikket væk fra traumerne. Her er nogle af de film fra regionen, der fortæller bedst om den
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu