Læsetid: 2 min.

Folk er stadig bange for at tage dertil, så man kan få stierne for sig selv

En lokal vandreleder anbefaler, at man oplever bjergruterne på Balkan, mens de stadig er uopdagede. Men hun advarer samtidig om, at de øde landskaber kan besejre uforberedte turister
En lokal vandreleder anbefaler, at man oplever bjergruterne på Balkan, mens de stadig er uopdagede. Men hun advarer samtidig om, at de øde landskaber kan besejre uforberedte turister

Sofie Holm Larsen

28. december 2018

Maja Trajkovski griner, da jeg antyder, at hun selv står for den kommercialisering, hun advarer mod.

For nok siger hun, at man skal opdage Balkan-landene, mens de stadig er uopdagede, og nok hjælper hun som stifter af et vandrebureau, Hiking the Balkans, turister med at indtage tidligere øde ruter.

Men ideen om, at alle ruterne på et tidspunkt vil være overbefolkede, afviser hun blankt. Faktisk har hun svært ved at få sin forretning til at køre rundt.

»Det skyldes blandt andet, at folk er bange for at komme hertil,« siger hun.

Årsagen er de borgerkrige, der rasede i Eksjugoslavien og stadig er en kilde til etniske spændinger på Balkanhalvøen – ikke mindst på de ruter, som Maja Trajkovski, er vandreleder på.

Den 46-årige tidligere politiske journalist ynder nemlig at søge ruterne nær landegrænserne, dem, der blev tegnet med krigens røde pen.

»Jeg har kun oplevet ét dødsfald i mine mange år som vandreleder, og det var, fordi der var en fange, der var undsluppet fængslet. Det kan jo ske overalt i verden, ikke kun på Balkan. Politisk motiveret vold rammer til gengæld ikke turister. Det er jo ikke dem, der er målet,« siger hun.

Forbered dig på Balkans bjerge

Hvis man spørger Trajkovski, er det uopdagede netop pointen. At man inden for Europas grænser kan vandre i bjerge, der har samme befolkningstæthed som bjergområder i Nepal og Sydamerika. Hun fortæller, at så snart en rute bliver overfyldt, finder hun en ny, der er knap så velbesøgt.

»Men jeg er ikke idealist. Så jeg håber da, at det på et tidspunkt vælter ind med vandrere,« siger hun.

Til gengæld stiller ruterne i Balkan-bjergene også høje krav til vandrere, fordi afmærkningerne af stierne ikke er grundige, fordi der er langt mellem de bjerghytter, man kan overnatte i, og fordi de besøgende har en tendens til at undervurdere terrænet. Hovmod står for fald i de kuperede landskaber, mener Trajkovskij.

»Bare fordi ruterne ikke er så kendte, betyder det ikke, at de er lette. Vandrere skal være opmærksomme på, at bjergene på Balkan er alvorligt udfordrende, og de skal derfor være ordentligt forberedte. Enten skal man sørge for, at man har det rigtige udstyr med, kan bruge et kompas og er i god form, eller også skal man hyre en lokal guide,« siger hun.

»Der er også bjørne og giftige slanger, men det burde ikke være noget problem, hvis du sørger for at lave lyde en gang imellem og have lange bukser på. Helt overordnet vil jeg mene, at det er sikrere at vandre i Balkans bjerge end at opholde sig i en storby.«

BALKAN

Grænsen mellem Kosovo og Serbien er igen til diskussion. Makedonien skal snart stemme om sit eget navn. Og havnebyen Rijeka i Kroatien forbereder sig på at blive europæisk kulturhovedstad om et år. Information zoomer ind på Balkan.

Andre artikler i dette tillæg

  • Lyrik fra Balkan: En gæst, der ikke længere er der

    28. december 2018
    Lyrik fra Balkan oversættes næsten aldrig til dansk, men det vil en ny antologi med 43 af de væsentligste digtere fra Bosnien-Hercegovina råde bod på. Vi introducerer her fire kvindelige lyrikere fra nyudgivelsen ’Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina’
  • Fotoessay: Gensyn med Sarajevos krigsbørn

    28. december 2018
    I tre år sidst i 1990’erne drev den prisbelønnede skotske fotograf Chris Leslie en fotoskole på børnehjemmet Bjelave i den bosniske hovedstad. Tyve år efter krydser han sit spor for at se, hvad der er blevet af hans unge elever fra den tid
  • De største film fra Balkan har det groteske til fælles

    28. december 2018
    Hvordan håndterer man en historie, der næsten er for smertefuld til at se i øjnene? For flere (eks) jugoslaviske instruktører har svaret været at ty til det bizarre, overdrevne og irrationelle, uden at vende blikket væk fra traumerne. Her er nogle af de film fra regionen, der fortæller bedst om den
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu