Læsetid: 4 min.

Lyrik fra Balkan: En gæst, der ikke længere er der

Lyrik fra Balkan oversættes næsten aldrig til dansk, men det vil en ny antologi med 43 af de væsentligste digtere fra Bosnien-Hercegovina råde bod på. Vi introducerer her fire kvindelige lyrikere fra nyudgivelsen ’Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina’
Lyrik fra Balkan oversættes næsten aldrig til dansk, men det vil en ny antologi med 43 af de væsentligste digtere fra Bosnien-Hercegovina råde bod på. Vi introducerer her fire kvindelige lyrikere fra nyudgivelsen ’Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina’

Sofie Holm Larsen

28. december 2018

Læs ikke om vore drømme i drømmebøger

For eksempel,
Når en mand fra Sarajevo drømmer
er frugt simpelthen frugt.
Når en kvinde fra Sarajevo drømmer
er en gulerod kun en gulerod.
I børnenes drømme
er mordere virkelig mordere.
Søg ikke i bøgerne
efter betydningen af vore drømme.
Hos os er der ingen grænser
mellem drøm og virkelighed.
Vi er super reale
og super surreale.
Vi er en æstetisk retning,
der skriver
med kroppens skår.
Nogle af vore døde
efterlader ikke engang et lig
pulveriseret af artilleri.
Til himmels fløj
kun et skrig.

Bisera Alikadic

Født i Podhum, nær Livno (Bosnien-Hercegovina) i 1939. Har boet i Sarajevo fra 1947. Debuterede med digtsamlingen Nat og rav i 1972. Har modtaget Skender Kulenović-prisen i 2003 og mange andre anerkendelser.

Hun er repræsenteret med digte i en række antologier og folkeskolens læsebøger. Hendes digte er oversat til engelsk, fransk, polsk, tysk, tyrkisk, albansk, spansk, hollandsk, slovensk og makedonsk. Nyere digtsamlinger: Jeg overgiver mig ikke, 1994, Den modige by, 1995, Tidens bog, 1999, Tog til himlen (digte for børn), 2000 og Den gale sten, 2002.

Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina

  • Bogen er redigeret af Thorvald Berthelsen, Jane Kabel og Milena Rudež og er udkommet på Det Poetisk Bureau i 2018. Det er den første bog i forlagets nye serie med lyrik fra forskellige områder i verden.
  • Antologien omfatter 43 af de væsentligste lyrikere med baggrund i Bosnien-Hercegovina, og som har udgivet værker efter landets selvstændighed i 1992. Digtene er gengivet både på originalsprog og i dansk oversættelse.

Gæsten er gået, god aften

En valnød, to, tre valnødder på bordet -
den skjulte kerne hvorfra verdens ødelæggelse
alene udspringer, og en ensom skål
uden frugter, uden appelsiner og æbler -
kroppene har spist deres smukke kroppe
og har smidt deres hylstre ud i plasticposer.
Altså tre valnødder og en skål
og en gæst som ikke længere er der,
det rene fravær der som en sjæl
udfylder fordybningen på stolen.

Man bør rejse sig og åbne vinduet
så det friske mørke kan komme ind.

Altså tre valnødder, en skål og en gæst som ikke
længere er der, og trægheden som ikke tillader at
noget ændrer sig i dette almene billede,
der ødelægger og forbløffer ved sin enkelhed.

Altså tre valnødder, en skål og en gæst,
som ikke er der, trægheden
og gennem vinduet det mørke øje
i hvis pupil dette billede synker ind.

Ferida Durakovic

Født i Olovo (Bosnien-Hercegovina) i 1957. Universitetsgrad fra det humanistiske fakultet i Sarajevo. Debuterede i 1977 med digtsamlingen Maskebal, for hvilken hun fik Bosnisk-Hercegovinsk Ungdoms Litteraturpris og forlaget Svjetlost’s pris.

Hun har blandt andet udgivet digtsamlingerne De øjne som ser på mig, 1982, Den lille natlampe, 1989, og Mørkets hjerte, 1994. Skriver også korte fortællinger og børnebøger. I 1999 udgav hun udvalgte digte på engelsk The Heart of Darkness (White Pine Press, Fredonia, New York), for hvilken hun modtog Vasyl Stus Freedom-to-Write Award, PEN New England, USA.

Hendes digte og prosa er oversat til omkring tyve sprog. Hendes nyeste digtsamling er Locus minoris: hengivenheden for det melankolske Bosnien, 2008.

Gadens sang

jeg deler bænken foran det økonomiske fakultet
en embedsmand tæt på pensionen
knaser en tvebak med sine porcelænstænder
han betaler sikkert stadig af på dem
en dreng sidder med en harmonika
med ryggen til nogle plastikagtige fruentimmere
hans sørgmodige melodi afbrydes indimellem
af den klirrende lyd af lette mønter
der glider ud af nogle noget mindre plastikagtige
fruentimmeres neurotiske fingre
en ung mand afskåret fra omverdenen af
sorte ledninger der som orme snor sig fra ørerne
ned i hans militærjakkes inderlomme
fløjter meget smukt og gratis
tre sjusket sminkede piger på rulleskøjter
løber rundt i en kreds
de er nu blevet til en støjende bevægelig fæstning
der vækker misbilligelse
hos forelskede par og dårligt gående gamle
en smuk kvinde i dyrt tøj taler i mobiltelefon
eller rettere skriger
en sort streg der løber ned fra hendes højre øje
forvandles til en snavset lille pyt
som hun slubrer i sig med spidsen af tungen mens
hun siger hvem tror du du er
netop som vore blikke fikserer hinanden
fra busstationen flakser eder op i luften
blyantstynde hæle kradser i den glatte sten
en avissælger forkynder den gamle nyhed verdens
undergang

Suzana Lovric

Født i Fojnica (Bosnien-Hercegovina) i 1967. Hendes første digtsamling Breve skrevet i afmagt fik prisen som den bedste digtsamling i Fra Grgo Martić Fondens konkurrence i 2007, og i 2008 det Kroatiske kultursamfund Napredak's Anka Topić-pris som bedste debutdigtsamling. Bor og arbejder i Fojnica som tandkirurg.

Hun er redaktør af tidsskriftet Fojnička škrinja, som bl.a. promoverer litterære værker af regionale forfattere. Hendes digte er oversat til tysk, engelsk, makedonsk og japansk. Seneste digtsamlinger er Fortolkning af søvnløshed fra 2009 og En retliniet bevægelse i slow motion fra 2014.

Min arv

Min mor har efterladt mig
en lejlighed
som hun flyttede
ind i da de havde
fordrevet hende
fra hendes egen.
Hun ville ikke
tilbage til lejligheden
hun var fordrevet fra
da hun frygtede at
der måske
var gravet lig ned
i baggården.
Jeg kan ikke lide
den her
fordi det fortælles
at man har
dræbt de gamle
der engang
boede her.
Min far har efterladt mig
en nederdel som han tog
fra mig for over 25 år siden
fordi han mente den var for kort
men jeg har gået med nogen endnu kortere
han bare ikke har set.
Min mor har også efterladt mig
nogle smykker
som de tog med sig
da de plyndrede lejligheden.
Min far har også efterladt mig
et højt blodtryk
mens mor har skænket mig et lavt
og store bryster.
Far har givet mig
skæve øjne
som gør
at børn
undertiden spørger
om japanere
kan have grønne øjne.
Mor har også efterladt mig
nogle planter
som begyndte at visne
da jeg engang blev ked af det.
Kun ficusplanten
kan stadig
modstå
mine humørsvingninger.
Fra far har jeg også
arvet en hud
som ikke bliver rynket.
Fra min mor den opfattelse
at der i ethvert menneske
trods alt er noget
Godt
og at ikke
alle bare er
grimme, snavsede og onde.
Far har efterladt mig
retten til at tvivle.
Begge
har efterladt mig
en bror.
Som jeg kan have ved hånden.
Hvis
ellers
han får
tid.

Nermina Omerbegovic

Født i 1964 i Sarajevo. Arbejder som journalist på Bos-nien og Hercegovinas Føderale Nyhedsbureau og som kulturmedarbejder på avisen Oslobođenje.

Hun debuterede med digtsamlingen Opvækst i 1996. Har publiceret digte og litteraturanmeldelser i tidsskrifterne Balcanis, ProFemina, Lettre International, Život, Lica, Apoka-lipsa, Plima i Secesija. Hendes digte er oversat til polsk, tysk og engelsk. Hendes nyeste digtsamlinger er Anråb om berøring, 2006, og Fortæl Lilit, 2015.

BALKAN

Grænsen mellem Kosovo og Serbien er igen til diskussion. Makedonien skal snart stemme om sit eget navn. Og havnebyen Rijeka i Kroatien forbereder sig på at blive europæisk kulturhovedstad om et år. Information zoomer ind på Balkan.

Andre artikler i dette tillæg

  • Fotoessay: Gensyn med Sarajevos krigsbørn

    28. december 2018
    I tre år sidst i 1990’erne drev den prisbelønnede skotske fotograf Chris Leslie en fotoskole på børnehjemmet Bjelave i den bosniske hovedstad. Tyve år efter krydser han sit spor for at se, hvad der er blevet af hans unge elever fra den tid
  • De største film fra Balkan har det groteske til fælles

    28. december 2018
    Hvordan håndterer man en historie, der næsten er for smertefuld til at se i øjnene? For flere (eks) jugoslaviske instruktører har svaret været at ty til det bizarre, overdrevne og irrationelle, uden at vende blikket væk fra traumerne. Her er nogle af de film fra regionen, der fortæller bedst om den
  • Makedonien skal beslutte, hvilket land det vil være

    28. december 2018
    Den makedonske premierminister vil ændre landets navn til Republikken Nordmakedonien og dermed bane vejen for EU- og NATO-medlemskab. Men den nationalistiske opposition råber om overgreb på den nationale identitet, og ifølge forsker fra Københavns Universitet bliver det kommende præsidentvalg en vigtig indikator for, hvor befolkningen står
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu