Læsetid: 5 min.

Makedonien skal beslutte, hvilket land det vil være

Den makedonske premierminister vil ændre landets navn til Republikken Nordmakedonien og dermed bane vejen for EU- og NATO-medlemskab. Men den nationalistiske opposition råber om overgreb på den nationale identitet, og ifølge forsker fra Københavns Universitet bliver det kommende præsidentvalg en vigtig indikator for, hvor befolkningen står
Demonstranter i Skopje fejrer den lave deltagelse i den vejledende folkeafsteming i september om et nyt navn til FYR Makedonien.

Demonstranter i Skopje fejrer den lave deltagelse i den vejledende folkeafsteming i september om et nyt navn til FYR Makedonien.

VALDRIN XHEMAJ

28. december 2018

Tidligere i år hev nogle mænd i orange veste en stribe vejskilte ned på en motorvej i Makedonien. Ikke fordi de var slidte, men på grund af det, der stod på dem: »Motorway Alexander of Macedonia«.

Det måtte motorvejen ikke længere hedde, mente nabolandet Grækenland, og makedonerne bukkede under. De ændrede i stedet navnet til Friendship Highway.

Således lå de gamle skilte nu i vejkanten som et symbol på alt det, Makedonien er gået med til for at gøre Grækenland tilfredse – i håbet om at blive en del af NATO og EU.

Striden handler ikke kun om motorvejsskilte eller de klassiske statuer, der er skudt op i hovedstaden Skopje de seneste år. Det handler om selve navnet. Makedonien. Et navn, der har gjort, at Grækenland i over 25 år har blokeret for Makedoniens optagelse i EU og NATO, fordi det lille Balkan-land hedder det samme som en nordlig græsk region, hvis historie og kultur landet ifølge den græske regering tyvstjæler.

EU-politikere har kaldt striden latterlig, men Grækenland har været urokkelig, og nu har Makedonien taget konsekvensen: Den socialdemokratiske regering ledet af Zoran Zaev er gået med til at omdøbe landet til Republikken Nordmakedonien, så det fattige område, der opnåede selvstændighed efter Jugoslaviens opløsning i 1991, omsider kan slutte sig til de internationale fællesskaber.

Efter at han havde sikret sig to tredjedele af stemmerne i parlamentet og dermed tog et syvmileskridt mod navneændringen, savnede hans ord ikke vingesus:

»I dag har vi skrevet historie sammen. Vores rejse mod en bedre fremtid, mod EU- og NATO-medlemskab er netop begyndt (...) Vi vil stræbe efter forsoning og nationalt sammenhold,« sagde han efter afstemningen. Og netop nu er Zaev og hans regering i færd med at forhandle de justeringer af den makedonske grundlov, der skal til for at få navneændringen igennem.

Kun en tredjedel stemte

Spørgsmålet er dog, om den makedonske befolkning uden videre accepterer, at deres land – og deres motorveje og lufthavne – skifter navn, fordi grækerne ønsker det.

Tea Sindbæk Andersen, der beskæftiger sig med Sydøsteuropas nyere historie som lektor på Københavns Universitet, forklarer, at det endnu er svært at sige, hvordan den makedonske befolkning forholder sig til indgrebene i den nationale kultur.

For nok var der flertal for navneændringen, da befolkningen i september tog stilling til forslaget i en vejledende afstemning (hele 94 procent stemte for). Men kun lidt over en tredjedel af befolkningen valgte at dukke op ved stemmeurnerne.

»Det viser to ting. Først og fremmest at den politiske deltagelse er meget lav. Men også at der helt sikkert er en splittelse i landet. Det er rigtigt, at det overvældende flertal stemte ja, men man skal huske på, at det nationalistiske parti vidste, at de ville få svært ved at skaffe et flertal for et nej i befolkningen, så de opfordrede folk til at boykotte afstemningen i stedet for. Og det lykkedes i vidt omfang,« siger Sindbæk Andersen.

Drømmen om EU

Det er netop det nationalistiske parti, det såkaldte VMRO-DPMNE, der leder kampagnen mod premierminister Zaevs internationalt orienterede reformer. Blandt dem er præsident Gjorge Ivanov, der uden held har forsøgt at blokere aftalen med Grækenland.

»Jeg accepterer ikke ideer eller forslag, der truer Makedoniens nationale identitet, Makedoniens særkende som nation, det makedonske sprog eller den makedonske model for sameksistens,« sagde han i en pressemeddelelse, efter VMRO-DPMNE havde boykottet forhandlingerne om aftalen i parlamentet.

Dermed stillede han sig stejlt over for Zoran Zaev, der blev valgt som premierminister i maj sidste år efter en længere politisk krise udløst af korruption i toppen af den daværende VMRO-DPMNE-regering. Zaev havde dårligt vundet regeringsmagten, inden han slog fast, at ét mål overskyggede alle andre: at få Makedonien med i EU og NATO.

Senere har regeringen meldt sig villig til at udskrive nyvalg, hvis den ikke formår at levere øget international integration. Og meget tyder på, at befolkningen bakker op.

»På intet tidspunkt har man målt under 70 procents støtte til EU-medlemskab i Makedonien. Det skyldes, at det er ét af Europas allerfattigste lande, og det er meget svært at se, hvordan situationen skal ændre sig, hvis ikke landet kommer med i de internationale fællesskaber. Der er ikke ret mange internationale investeringer, så det er simpelthen den måde, de fleste makedonere forestiller sig, at de kan forbedre deres livsvilkår og økonomi på,« siger Tea Sindbæk Andersen.

Blodig premierminister

Det, der foregår nu, er en kamp på symboler, forklarer hun. En større forhandling om, hvilket land Makedonien skal være.

Det handler både om den klassiske fortid, om retten til at rejse statuer af Alexander den Store i Skopje – ofte blot kaldet »kriger til hest« eller lignende – ligesom det handler om den mangeårige konflikt mellem de slaviske makedonere og landets store albanske mindretal.

Således har VMRO-DPMNE forsøgt at overbevise befolkningen om, at aftalen med Grækenland i virkeligheden er et resultat af en kampagne fra albanske politikere. De er jo ligeglade med landets historiske fortid, lyder rationalet.

Anklagen vækker genklang blandt nogle vælgere, og fordi Zoran Zaev er afhængig af det albanske minoritetspartis mandater, udpegede han et af partiets medlemmer som taler i parlamentet. Med det træk blev uro til rendyrket vold.

Omkring 200 vrede demonstranter brød ind i parlamentet og efterlod premierministeren med en dyb flænge i panden, og blodet fossende ned ad ansigtet.

Navnestriden handler altså både om klassisk arv og slavisk etnonationalisme.

»Jeg mener faktisk, at man skal se det i forlængelse af hinanden,« siger Tea Sindbæk Andersen.

»I Skopje er der blevet bygget utroligt mange statuer i neoklassisk stil, samtidig med at man genopbygger den kristne kulturarv, som henviser til det slavisk makedonske. Det kører i en pærevælling. Det er kompliceret symbolpolitik, som er vigtig for nationalisterne, og der har været tusinder på gaderne, der har protesteret mod navneændringer, fordi de mener, at landet sælger ud af sin identitet.«

Om nationalismen gløder så stærkt, at den kan kue makedonernes iver efter at forlade den mangeårige isolation, får vi et fingerpeg om til foråret, når befolkningen skal vælge en ny præsident.

Samtidig skal VMRO-DPMNE gøre op med sig selv, om det vil fortsætte med at nære den nationalistiske flamme eller opstille en mere moderat kandidat til præsidentvalget. Flere af partiets centrale figurer har således gjort oprør mod den politiske linje – ikke på grund af korruptionsskandalen i 2015, men fordi de mener, at partiet er blevet for antieuropæisk.

»Det er virkelig interessant, hvis partiets egen inderkreds tager afstand fra den nationalistiske linje, for så er der jo noget i gære. Præsidentvalget vil vise, om den bevægelse kommer i gang,« siger Tea Sindbæk Andersen.

»På samme måde skal makedonerne som helhed beslutte sig for, om de er klar til at gøre op med den nationalistiske fløj. Det er en helt ny kurs, som Zoran Zaev har lagt for landet, så befolkningen skal tage en meget vigtig beslutning om, hvilket land de vil bo i.«

BALKAN

Grænsen mellem Kosovo og Serbien er igen til diskussion. Makedonien skal snart stemme om sit eget navn. Og havnebyen Rijeka i Kroatien forbereder sig på at blive europæisk kulturhovedstad om et år. Information zoomer ind på Balkan.

Andre artikler i dette tillæg

  • Fotoessay: Gensyn med Sarajevos krigsbørn

    28. december 2018
    I tre år sidst i 1990’erne drev den prisbelønnede skotske fotograf Chris Leslie en fotoskole på børnehjemmet Bjelave i den bosniske hovedstad. Tyve år efter krydser han sit spor for at se, hvad der er blevet af hans unge elever fra den tid
  • Lyrik fra Balkan: En gæst, der ikke længere er der

    28. december 2018
    Lyrik fra Balkan oversættes næsten aldrig til dansk, men det vil en ny antologi med 43 af de væsentligste digtere fra Bosnien-Hercegovina råde bod på. Vi introducerer her fire kvindelige lyrikere fra nyudgivelsen ’Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina’
  • De største film fra Balkan har det groteske til fælles

    28. december 2018
    Hvordan håndterer man en historie, der næsten er for smertefuld til at se i øjnene? For flere (eks) jugoslaviske instruktører har svaret været at ty til det bizarre, overdrevne og irrationelle, uden at vende blikket væk fra traumerne. Her er nogle af de film fra regionen, der fortæller bedst om den
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Rasmus Friis

Jeg har ikke en grundlæggende indsigt i grækernes bevæggrunde til at modsætte sig Makedoniens optagelse i EU og Nato; men det virker som et stråmandsargument, at Makedonien, som EU og Nato medlem, skulle rejse territoriale krav overfor Grækenland - og at det i øvrigt skulle ændre sig ved en navneændring.

Jeg savner i din artikel en vurdering af de græske krav og bekymringer -
det er vel trods alt for nemt bare at afskrive grækerne, som en flok bøvhoveder.