Læsetid: 1 min.

Podcast: Vi har selv bedt om højrepopulismen

Da vi nægtede at se den stigende ulighed og utryghed i øjnene, bød vi højrepopulismen indenfor, mener forfatter og redaktør Åsa Linderborg. Hør hende i Europæiske Ideer
Da vi nægtede at se den stigende ulighed og utryghed i øjnene, bød vi højrepopulismen indenfor, mener forfatter og redaktør Åsa Linderborg. Hør hende i Europæiske Ideer

Lars Krabbe

28. december 2018

I sin nye bog Det populistiske manifest påstår Åsa Linderborg, at den stigende højrepopulisme ikke er nogen gåde. Vi bad selv om den, da vi nægtede at se den stigende ulighed og utryghed i øjnene. Hvor er modsvaret? Er det antipopulisme?

Åsa Linderborg mener, at det er på tide at komme ud af handlingslammelsen og i stedet finde frem til visioner om et nyt samfund, vreden og magtkritikken.

Chefredaktør Rune Lykkeberg interviewede Åsa Linderborg i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek.

Europæiske Ideer

Hvor står Europa i dag, og hvor vi skal hen? Europæiske Ideer er en podcastserie, der præsenterer perspektiver, analyser og fortællinger om et Europa i forandring. I serien diskuterer førende tænkere Europas fremtid. Samtalerne foregår på engelsk.

Podcastserien er udviklet i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek og er optaget under live foredrag på International Forfatterscene i Dronningesalen, Den Sorte Diamant.

Europæiske Ideer er også en bogserie. I serien er Ivan Krastevs bog "Efter Europa", David Runcimans "Sådan ender demokratiet" samt Åsa Linderborg og Göran Greiders "Det populistiske manifest" udkommet.

Med støtte fra:

Seneste podcasts

  • Sådan ender demokratiet – en podcast med David Runciman og Rune Lykkeberg

    28. november 2018
    Kina har som autoritær stat et bedre udgangspunkt for at tænke langsigtet end Vestens demokratisk valgte politikere, der er fokuseret på næste valg om fire år eller mindre. Det siger professor i politik David Runciman i denne podcast med Rune Lykkeberg
  • Podcast: Olivier Roy om Europas jihadister og en europæisk islam

    23. juli 2018
    Religionshistoriker Jakob Skovgaard-Petersen interviewer Olivier Roy om nutidens jihadister og mulighederne for at skabe en europæisk version af islam i Informations nye podcastserie
  • Podcast med Ivan Krastev: Flygtningekrisen var Europas 9/11

    10. juli 2018
    Flygtningekrisen har fundamentalt ændret den politiske virkelighed i Europa, og identitetspolitik er ikke længere kun forbeholdt minoriteter. Hør hvordan og hvorfor i Europæiske Ideer, en ny podcast fra Information. I første afsnit taler Lykke Friis med den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev om Europas fremtid
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et demokratisk samfund saboterer strukturelt alle ansatser til blivende personlig magt på alle bestemmende niveauer.

Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Bettina Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Endnu en myte. Disse højreradikale har været her hele tiden, også længe før EU blev til det EU vi nu kender. - I øvrigt også i Danmark, men tidligere var de nok mest synlige i Italien, Østrig, Spanien. Portugal, Belgien med mere.

Og det er vel ikke hensigten, at vi ligefrem skal takke Anders Behring Breivik, for at have åbnet vores øjne for det, han mener at se.

https://expo.se/sagan-om-europas-underg%C3%A5ng

Christel Gruner-Olesen, Kenneth Krabat, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Torben Skov og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Gert Romme, højreradikalisme og højrepopulisme er ikke nødvendigvis det samme - men begge dele har historisk set eksisteret længe, enig. Når der kan være belæg for at beskrive højrepopulismen som øget gennem de seneste dekader, skyldes det at et klart stigende antal mennesker i bl.a. EU-landene bekender sig til højreorienterede fix-løsninger og synspunkter - som afløser for en relativt udbredt folkelig konsensus om rummelighed, socialt ansvar, demokratisk medbestemmelse og solidaritet.

De stigende magtdistancer, centraliseringen af europæisk statsmagt, den kraftigt stigende økonomiske ulighed og EU's manglende politiske vilje/evne til at løse (dvs. få fat i fødekæderne til) klima- og flygtningeproblemer skubber til udvikling af anomiske tilstande, som på forskellig vis får (selv)destruktive konsekvenser. En udvikling, som notorisk er blevet kritiseret af forkæmpere for folkeligt deltagende demokratier, men som er blevet komplet ignoreret.

Jan Nielsen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Bettina Jensen,

Jeg er stort set enig med dig. Men som jeg ser det, har både højreradikale og højrepopulismen været til stede gennem gange år. Og som jeg ser det, er højrepopulisterne simpelt hen vokset ud af de højreradikale. De har ligesom bønneledere af enhver art altid en god forklaring på alle livets problemer.

I disse år samles højreradikale og højrepopulister op af Rusland, der både finansiere deres drift, og har "gode" argumenter mod demokratiet på lager.

Og jeg er ikke blind for, at demokratiet har mange fejl, især hvis det bruges forkert, men det er altså det bedste vi har netop nu. Og i demokratiet står vi stærkere, når vi står sammen, og er man utilfreds med EU (og det er jeg), så må man arbejde for at ændre det. Men EU er altså kun, hvad medlemslandenes regeringsledere gør det til, og derfor må man starte med dem.

Gert Romme, lige så gyldigt og relevant det kan synes at beskrive EU som intet andet end hvad folkevalgte regeringsledere 'gør det til'', kan det være at iagttage EU som en institution der ved egen kraft udvikler politik - men naturligvis ved diverse kommissærers, netværks, lobbyisters, interessegruppers, embedsmænds og parlamentarikeres medvirken. EU er et markedsøkonomisk, neoliberalt kraftcenter, som på også et globalt plan har forankret sig i den herskende verdensorden - herunder forpligtet sig politisk, juridisk og økonomisk overfor andre globale magtkoncentrationer med dyssociale samfundsstrukturer/produktionsformer, voldsomme folkedemokratiske underskud m.m.

Det strider altså ikke mod demokratiet at melde sig ud af EU, og/eller i samme ombæring advokere for at andre lande gør noget tilsvarende - ligesom det heller ikke strider mod et solidarisk samfundssyn og international samarbejdsvilje. Myten om at småstater med stærk demokratiudvikling begynder at føre krig mod hinanden, og ikke kan finde ud af at have en nødvendighedsbaseret, fredelig samhandel, er blot og bar myte.

Bjørn Pedersen, Flemming Berger, Nille Torsen, Ole Arne Sejersen, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Den store forskel er vel, at hvor det i mange år var nemt at forhindre de ekstremt højreorienterede i at komme til orde, fordi den offentlige menings diskursunivers blev holdt rent af en række tærskelvogtere, der sikrede, at kun visse synspunkter, og ikke andre, fik taletid i pressen og på TV - der har internettet gjort det muligt for enhver at skabe sig en platform og udbrede sine synspunkter?

Selv blev jeg da chokeret, da det gik op for mig, hvor mange mennesker der findes, som er kulsorte inde i hovederne, men omvendt glædede det mig da også at se, hvor mange mennesker, som faktisk var på linie med mine venstreorienterede synspunkter.

Det er jo derfor, at jeg så gerne vil diskutere demokratiets meritter som styreform: Hvis flertallet har jord i hovedet, bliver vi vel nødt til at acceptere deres synspunkter? Eller hvad?

De traditionelle medier render rund som hovedløse høns, splittede som de er mellem at modvirke pressedøden ved at generere klik for enhver pris, og så stadig at fremstå som anstændige mennesker. Det eneste, de har fået ud af denne hovedløshed er at verden er blevet meget mere polariseret end den var i gamle dage.

Så selv om det er udbredt at hævde, at polariseringen forhindrer samtale mellem de modsatrettede synspunkter, er det det internet, der har vist os denne polarisering, som samtidig er det medium, hvor samtalen mellem fløjene udspiller sig.

Verden er splittet mellem højre- og venstreorienterede, der er ikke mange tilbage på midten. Så måske skal vi finde nye måder at tage beslutninger på, det er uacceptabelt for begge fløje, når modparten kan mønstre 51% af vælgerne, og så udnytter dette marginale flertal til at udøve absolut magt. For tiden er det os på venstrefløjen, der bliver tyranniseret af de 51% højreorienterede, og skulle vi få magten, vil det være os, der tyranniserer højrefløjen.

Hvordan finder vi en mekanisme, hvor både højrefløj og venstrefløj får indflydelse samtidig? I den bedste af alle verdener er vi komplementære kræfter: Højrefløjen er den kraft, der forhindrer at venstrefløjens anarkistiske rod fører til lovløshed, kaos og samfundets opløsning, mens venstrefløjen er den kraft, der modvirker at samfundet stivner i højrefløjens lov, orden og beton. For nu at bringe problemet på meget kort formel..

Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Niels Duus Nielsen, godt nytår og tak for mange gode debatter.
Jeg er noget mere optimistisk, for jeg oplever, at folk i højere grad end nogensinde på tværs af partiskel tænker meget ens og ønsker meget det samme noget mere lige og retfærdige samfund, som mange af os trods alt nåede at leve i.
Folk kan godt hænge sig i, hvad de oplever som urimeligheder; men når man kommer tættere ind på dem, er de betydeligt mere ræsonable.

Kenneth Krabat

Skyld og skam-overførsel.

Som følge af internettet er det blevet nemt for alle, der er bange at overføre deres holdninger på en måde, som hjernen har svært ved at adskille fra fakta. That's it.

"Højrepopulismen" er bare bange, kyniske, uempatiske og magtliderlige mennesker, der udnytter den mekanisme. "Bare"...