Podcast: Vi har selv bedt om højrepopulismen

Endnu en myte. Disse højreradikale har været her hele tiden, også længe før EU blev til det EU vi nu kender. - I øvrigt også i Danmark, men tidligere var de nok mest synlige i Italien, Østrig, Spanien. Portugal, Belgien med mere.

Og det er vel ikke hensigten, at vi ligefrem skal takke Anders Behring Breivik, for at have åbnet vores øjne for det, han mener at se.

https://expo.se/sagan-om-europas-underg%C3%A5ng

Gert Romme, højreradikalisme og højrepopulisme er ikke nødvendigvis det samme - men begge dele har historisk set eksisteret længe, enig. Når der kan være belæg for at beskrive højrepopulismen som øget gennem de seneste dekader, skyldes det at et klart stigende antal mennesker i bl.a. EU-landene bekender sig til højreorienterede fix-løsninger og synspunkter - som afløser for en relativt udbredt folkelig konsensus om rummelighed, socialt ansvar, demokratisk medbestemmelse og solidaritet.

De stigende magtdistancer, centraliseringen af europæisk statsmagt, den kraftigt stigende økonomiske ulighed og EU's manglende politiske vilje/evne til at løse (dvs. få fat i fødekæderne til) klima- og flygtningeproblemer skubber til udvikling af anomiske tilstande, som på forskellig vis får (selv)destruktive konsekvenser. En udvikling, som notorisk er blevet kritiseret af forkæmpere for folkeligt deltagende demokratier, men som er blevet komplet ignoreret.

@ Bettina Jensen,

Jeg er stort set enig med dig. Men som jeg ser det, har både højreradikale og højrepopulismen været til stede gennem gange år. Og som jeg ser det, er højrepopulisterne simpelt hen vokset ud af de højreradikale. De har ligesom bønneledere af enhver art altid en god forklaring på alle livets problemer.

I disse år samles højreradikale og højrepopulister op af Rusland, der både finansiere deres drift, og har "gode" argumenter mod demokratiet på lager.

Og jeg er ikke blind for, at demokratiet har mange fejl, især hvis det bruges forkert, men det er altså det bedste vi har netop nu. Og i demokratiet står vi stærkere, når vi står sammen, og er man utilfreds med EU (og det er jeg), så må man arbejde for at ændre det. Men EU er altså kun, hvad medlemslandenes regeringsledere gør det til, og derfor må man starte med dem.

Gert Romme, lige så gyldigt og relevant det kan synes at beskrive EU som intet andet end hvad folkevalgte regeringsledere 'gør det til'', kan det være at iagttage EU som en institution der ved egen kraft udvikler politik - men naturligvis ved diverse kommissærers, netværks, lobbyisters, interessegruppers, embedsmænds og parlamentarikeres medvirken. EU er et markedsøkonomisk, neoliberalt kraftcenter, som på også et globalt plan har forankret sig i den herskende verdensorden - herunder forpligtet sig politisk, juridisk og økonomisk overfor andre globale magtkoncentrationer med dyssociale samfundsstrukturer/produktionsformer, voldsomme folkedemokratiske underskud m.m.

Det strider altså ikke mod demokratiet at melde sig ud af EU, og/eller i samme ombæring advokere for at andre lande gør noget tilsvarende - ligesom det heller ikke strider mod et solidarisk samfundssyn og international samarbejdsvilje. Myten om at småstater med stærk demokratiudvikling begynder at føre krig mod hinanden, og ikke kan finde ud af at have en nødvendighedsbaseret, fredelig samhandel, er blot og bar myte.

https://arbejderen.dk/node/169124

Den store forskel er vel, at hvor det i mange år var nemt at forhindre de ekstremt højreorienterede i at komme til orde, fordi den offentlige menings diskursunivers blev holdt rent af en række tærskelvogtere, der sikrede, at kun visse synspunkter, og ikke andre, fik taletid i pressen og på TV - der har internettet gjort det muligt for enhver at skabe sig en platform og udbrede sine synspunkter?

Selv blev jeg da chokeret, da det gik op for mig, hvor mange mennesker der findes, som er kulsorte inde i hovederne, men omvendt glædede det mig da også at se, hvor mange mennesker, som faktisk var på linie med mine venstreorienterede synspunkter.

Det er jo derfor, at jeg så gerne vil diskutere demokratiets meritter som styreform: Hvis flertallet har jord i hovedet, bliver vi vel nødt til at acceptere deres synspunkter? Eller hvad?

De traditionelle medier render rund som hovedløse høns, splittede som de er mellem at modvirke pressedøden ved at generere klik for enhver pris, og så stadig at fremstå som anstændige mennesker. Det eneste, de har fået ud af denne hovedløshed er at verden er blevet meget mere polariseret end den var i gamle dage.

Så selv om det er udbredt at hævde, at polariseringen forhindrer samtale mellem de modsatrettede synspunkter, er det det internet, der har vist os denne polarisering, som samtidig er det medium, hvor samtalen mellem fløjene udspiller sig.

Verden er splittet mellem højre- og venstreorienterede, der er ikke mange tilbage på midten. Så måske skal vi finde nye måder at tage beslutninger på, det er uacceptabelt for begge fløje, når modparten kan mønstre 51% af vælgerne, og så udnytter dette marginale flertal til at udøve absolut magt. For tiden er det os på venstrefløjen, der bliver tyranniseret af de 51% højreorienterede, og skulle vi få magten, vil det være os, der tyranniserer højrefløjen.

Hvordan finder vi en mekanisme, hvor både højrefløj og venstrefløj får indflydelse samtidig? I den bedste af alle verdener er vi komplementære kræfter: Højrefløjen er den kraft, der forhindrer at venstrefløjens anarkistiske rod fører til lovløshed, kaos og samfundets opløsning, mens venstrefløjen er den kraft, der modvirker at samfundet stivner i højrefløjens lov, orden og beton. For nu at bringe problemet på meget kort formel..

Niels Duus Nielsen, godt nytår og tak for mange gode debatter.
Jeg er noget mere optimistisk, for jeg oplever, at folk i højere grad end nogensinde på tværs af partiskel tænker meget ens og ønsker meget det samme noget mere lige og retfærdige samfund, som mange af os trods alt nåede at leve i.
Folk kan godt hænge sig i, hvad de oplever som urimeligheder; men når man kommer tættere ind på dem, er de betydeligt mere ræsonable.