Læsetid: 1 min.

Podcast: Det er faktisk ikke så dumt igen med Jim Lyngvilds vikinger på Nationalmuseet

Rune Lykkeberg var skeptisk over for De Gule Veste, men får nu en optur over dem, efter de har fået Emmanuel Macron til at give indrømmelser. Lyt med i Radio Information
Radio Information er Dagbladet Informations ugentlige podcast. Du kan finde den der, hvor du normalt finder dine podcasts. Fotos: Niels Meilvang, Eddie Keogh, Klatka Grzegorz

Radio Information er Dagbladet Informations ugentlige podcast. Du kan finde den der, hvor du normalt finder dine podcasts. Fotos: Niels Meilvang, Eddie Keogh, Klatka Grzegorz

14. december 2018

Velkommen til endnu en omgang Radio Information, hvor Anita Brask Rasmussen har besøgt Nationalmuseets nye vikingeudstilling, der jo som bekendt er designet, til dels, af Jim Lyngvild. Ikke fordi du så bliver fri, men fordi hun er klog og derfor ikke bare forfalder til hån over det – hmm – usædvanlige valg. I stedet ser hun udstillingen som en art kulmination på museumsverdenens heftige formidlingsdebat.

Rune Lykkeberg er på pletten. Med en optur over, hvad De Gule Vestes protester har ført med sig. For han var ikke begejstret over bevægelsen – der jo blandt andet er imod klimavenlige afgifter på benzin.  Men da Emanuel Macron mødte dem med en række indrømmelser, herunder en hævelse af mindstelønnen, ændrede Rune Lykkeberg mening. 

Jørgen Steen Nielsen har været til mange COP'er. Og lige nu befinder han sig i den polske by Katowice til den firetyvende af slagsen, COP24. Vi ringer ham op om torsdagen, hvor han netop havde deltaget i et møde mellem dem, der for alvor skal leve med konsekvenserne: De sårbare østater og fremtidens generation, repræsenteret ved den 15 år gamle svenske skoleelev Greta Thunberg.

Ikke en uge uden Brexit. Theresa May klarede lige netop ærterne i ugen, men hvad nu? Og hvad er udlandsredaktør på Danmarks klogeste avis tanker om, hvordan man dækker en sag, der trækker så meget ud, at den nødvendigvis må sætte læsernes tålmodighed på prøve. Udlandsredaktør Emil Rotbøll prøver at overbevise jeres vært om, at hun skal læse videre. 

Og så slutter vi af med et lille digt i anledning af øen Lindholms nye plads i verden. I fredagens litteraturtillæg har 15 danske forfattere kastet sig over nye fortolkninger af den engelske poet John Donneden berømte sætning No Man is an Island

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

  • Podcast: Rune Lykkebergs nye bog, guide til CPH:DOX og en 22-årig migrant på 15 år

    23. marts 2019
    I denne uges udgave af Radio Information fortæller chefredaktør Rune Lykkeberg om sin nye bog, ‘Vesten mod Vesten’. Du kan også høre om migranten Kisma Barrie fra Sierra Leone og filmredaktør Christian Monggaards guide til CPH:DOX.
  • Podcast: Klimastrejke, den solbrændte solkonge Silvio og Brexit-balladen

    15. marts 2019
    Er det på tide, at vi voksne også træder ind i klimakampen og begynder at strejke? De unge er godt i gang, men det er os, der har svinet. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet til en snak om det, han kalder »et ungdomsoprør«. Jakob Illeborg er igennem på telefon fra London, og han vil forsøge at give overblik over Brexit-balladen. Og så anbefaler Monggaard ’Silvio og de andre’
  • Podcast: Demokratiske virksomheder, feministiske utopier, adskilte asylpar og ’Leaving Neverland’

    8. marts 2019
    I anledning af kvindernes kampdag har vi spurgt en række kunstnere og intellektuelle om deres feministiske utopi. Lykkeberg kommer forbi og forklarer. Natalie Yahya Rosendahl kommer også i studiet og taler om demokratiske virksomheder, som viser sig at være 9 og 38 procent mere produktive end andre virksomheder. Og så kommer makkerparret Geist og Dahlin forbi og taler om Støjberg og adskilte asylpar
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu