Læsetid: 3 min.

Ræverød havneby satser millioner på kulturhovedstadstitel

I 2020 er det den kroatiske havneby Rijekas tur til at smide hundredvis af millioner efter kulturen, når byen overtager stafetten som europæisk kulturhovedstad. Men er det spild af penge eller en langsigtet investering for en gammel havneby uden den store turistappel?
Allerede i sommer søsatte Rijeka en række projekter i de gamle havneområder.

Allerede i sommer søsatte Rijeka en række projekter i de gamle havneområder.

Rijeka2020.eu

28. december 2018

Kroatien er primært kendt for sine idylliske ferieøer, befæstede borgbyer og naturattraktioner som de vandfaldsforbundne søer i nationalparken Plitvice. Landet er også kendt for at agere bagtæppe i store, amerikanske film- og tv-produktioner som Game of Thrones og Mamma Mia 2. Det er imidlertid de færreste, der vil kunne nævne fem kroatiske kunstnere eller placere havnebyen Rijeka på et verdenskort.

Nu skal det være slut. Rijeka er ved at gøre sig klar til i 2020 at overtage stafetten som Europas kulturhovedstad, og med den titel satser byen på at give Kroatien ry for kultur såvel som strande og natur.

Industrielle komplekser er ved at blive bygget om til gallerier, byens boghandlere, spillesteder og teatre annoncerer løbende programmets flere hundrede punkter, og en bølge af nye barer og restauranter er begyndt at åbne op blandt havnebyens sammensurium af sovjetiske betonbygninger, barokke kirker, østrig-ungarske paladser og venetiansk-inspirerede havnepromenade.

Dyr investering

Ligesom mange andre byer, der de seneste år har båret titlen som europæisk kulturhovedstad, skal byen grave dybt i lommerne for at finansiere programmet. Budgettet er indtil videre på 227 millioner kroner, et beløb, der primært bliver dækket af byen, staten og nationale og europæiske fonde.

De penge ville være bedre givet ud på anden vis, mener kritikerne. En af dem er kulturjournalisten Niels Frid-Nielsen fra DR, der i årevis har fulgt arbejdet med de europæiske kulturhovedstæder.

»Konceptet med kulturhovedstæder har mistet sin betydning. Da København var europæisk kulturhovedstad i 1996, var det en stor national begivenhed, og jeg dækkede åbningen live på DR1 hele dagen. Det ville aldrig ske i dag,« fortæller han.

Rijeka på vej mod 2020

  • Havnebyen Rijeka er med sine 128.000 indbyggere Kroatiens tredjestørste by. Den ligger på den nordlige kyst, nærmere grænserne til Italien og Slovenien end hovedstaden Zagreb.
  • Byen har en livlig punkrock-scene og er kendt for politisk at ligge til venstre for resten af landet. Lederen af Rijeka 2020 er tidligere medlem af et anarkistisk punkband. Rijeka 2020s budget er på 227 millioner kroner, og byen regner med at få fire millioner besøgende.

Idéen med kulturhovedstæder opstod i 1985, og titlen går på skift mellem forskellige europæiske lande. Hvert år er der to europæiske kulturhovedstæder i to forskellige EU-lande. Byer i det samme land konkurrerer med hinanden om at få udnævnelsen, men ifølger Niels Frid-Nielsen har titlen ikke nær så stor betydning, som politikere, turismeorganisationer og kulturlivet tildeler den.

»Der er tendens til, at man overvurderer de europæiske titler og hele konceptet med branding og kultureksport. Men om en kroatisk havneby kan tiltrække folk på grund af kulturen handler ikke om, hvorvidt byen har en eller anden titel i år. Det handler om, hvordan kulturscenen og den kreative energi er generelt.«

Det var pengene værd

Om det er pengene værd eller ej for en by at investere hundredvis af millioner i titlen som europæisk kulturhovedstad kommer primært an på, hvad målet er. Det siger Peer H. Kristensen, der er leder af den officielle turismeorganisation VisitAarhus. Mens nogle byer går efter at tiltrække flere turister, er andre byers primære mål at løfte kultursektoren i byen, at øge kendskabet til regionen eller at tiltrække private investeringer.

I Aarhus, der var europæisk kulturhovedstad sidste år og brugte omkring 450 millioner kroner på projektet, var målet at tiltrække flere udenlandske turister. Det lykkedes. I 2016 var der 533.000 ferieovernatninger, hvoraf 145.000 var udlændinge, mens der i 2017 var 663.000 turismeovernatninger, hvoraf 208.000 var udlændinge. Dertil kommer flere hundredetusinde overnatninger via Airbnb.

Rijeka2020.eu

For Aarhus var målet imidlertid ikke bare at have flere overnattende gæster det ene år, byen var europæisk kulturhovedstad, men at sikre flere besøgende også på længere sigt.

»Vi fulgte meget med i de andre europæiske kulturhovedstæder, og vi fandt ud af, at det er afgørende at bruge energi på at opbygge byens brand internationalt i årevis inden begivenheden. De lande, der gjorde det, fik flere internationale overnatninger i årene efter, mens de andre lande kun fik nationale overnatninger, der forsvandt igen året efter.«

Hvis man for alvor ønsker at sikre flere turister og et bedre kendskab til en bys kulturliv, så er det imidlertid mere oplagt at bruge pengene på vækstlaget, mener Niels Frid-Nielsen:

»Hvis man kanaliserede de mange hundrede millioner kroner direkte ud til kulturlivets ildsjæle i stedet for også at bruge det på administration, sekretariat og marketing, ville det gavne byen og regionen meget mere. Om vi gider bo eller besøge en by, kommer ikke an på, om det er årets kulturhovedstad, men om der er godt gang i kulturscenen.«

BALKAN

Grænsen mellem Kosovo og Serbien er igen til diskussion. Makedonien skal snart stemme om sit eget navn. Og havnebyen Rijeka i Kroatien forbereder sig på at blive europæisk kulturhovedstad om et år. Information zoomer ind på Balkan.

Andre artikler i dette tillæg

  • Lyrik fra Balkan: En gæst, der ikke længere er der

    28. december 2018
    Lyrik fra Balkan oversættes næsten aldrig til dansk, men det vil en ny antologi med 43 af de væsentligste digtere fra Bosnien-Hercegovina råde bod på. Vi introducerer her fire kvindelige lyrikere fra nyudgivelsen ’Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina’
  • Fotoessay: Gensyn med Sarajevos krigsbørn

    28. december 2018
    I tre år sidst i 1990’erne drev den prisbelønnede skotske fotograf Chris Leslie en fotoskole på børnehjemmet Bjelave i den bosniske hovedstad. Tyve år efter krydser han sit spor for at se, hvad der er blevet af hans unge elever fra den tid
  • Makedonien skal beslutte, hvilket land det vil være

    28. december 2018
    Den makedonske premierminister vil ændre landets navn til Republikken Nordmakedonien og dermed bane vejen for EU- og NATO-medlemskab. Men den nationalistiske opposition råber om overgreb på den nationale identitet, og ifølge forsker fra Københavns Universitet bliver det kommende præsidentvalg en vigtig indikator for, hvor befolkningen står
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer