Læsetid: 1 min.

Specialpodcast: Sådan får vi en bæredygtig økonomi

Økonomen Kate Raworth tegner en doughnut og giver os et vigtigt værktøj til at sikre menneskets behov uden at smadre planeten.
Økonomen Kate Raworth tegner en doughnut og giver os et vigtigt værktøj til at sikre menneskets behov uden at smadre planeten.

Jakob Dall

26. december 2018

For nogle år siden tegnede økonomen Kate Raworth en doughnut: En lille cirkel inde i en større cirkel.

Hullet i midten er der, hvor verden svigter, hvor folk ikke har tag over hovedet, strøm, mad på bordet eller politisk magt. Vi så gerne, at ingen endte der.

På den anden side kan vi heller ikke producere hovedløst, for så ryger vi ud over kanten, ud over doughnuttens ydre cirkel. Det er der, hvor vi overopheder kloden, ødelægger verdenshavene og smadrer vores livsgrundlag.

Vi skal derfor lære at leve sammen mellem doughnuttens to cirker – der, hvor vi opfylder menneskets behov uden at ødelægge planeten.

Det er essensen i Kate Raworths doughnut-økonomi. For nylig holdt hun et foredrag for 500 mennesker på Københavns Universitet, som du nu kan høre i Radio Information.

Efter foredraget kigger Kate Raworth forbi Informations podcaststudie til en snak med journalist Jørgen Steen Nielsen om, hvordan vi bedst bruger hendes billeder til at skabe en bæredygtig økonomi.

Kate Raworth var i Danmark i anledningen af, at bogen Doughnut-økonomi er udkommet på dansk ved Informations Forlag.

»Jeg føler afgjort, at vi står et sted, hvor der er muligheder for store forandringer – fordi det finansielle system er løbet ind i eksistentielle problemer, fordi der sker gennembrud for den grønne teknologi, og fordi der sker en række andre ting,« lyder det fra økonom Kate Raworth, hvis bog om doughnut-økonomi udkommer i næste uge på dansk.
Læs også
At tilstræbe fortsat vækst har været den etablerede position, ledestjernen for økonomisk politik siden Anden Verdenskrigs afslutning. Men selv fra højeste sted er der gennem 50 år blevet sat spørgsmålstegn ved doktrinen. Daværende senator og præsidentkandidat i USA Robert F. Kennedy kritiserede i 1968 i en opsigtsvækkende tale jagten på BNP-vækst.
Læs også

 

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Balling
Morten Balling anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Økonomen Kate Raworth tegner en doughnut og giver os et vigtigt værktøj til at sikre menneskets behov uden at smadre planeten."

Hvad er behov egentligt for noget? Hvis man lægger til grund at dét, vi ikke kan undvære for at leve og overleve som art/grupper/fællesskaber/individer, udgør vore behov - og de er i virkeligheden ret få og ret banale; det er fortrinsvist i måden hvorpå vi sammen og hver især kulturelt/socialt dækker vore behov, mangfoldigheden optræder.

Hvis man (f.eks. af uvidenhed eller trang til at tjene penge?) får blandet behov sammen med lyst, trang, impulser, ubearbejdede reaktioner og konstruerede mentaliseringer etc. - får man let opfattelsen af at mennesker har vidt forskellige behov ... og vitterligt er forskellige, hvormed udsynet til hin anden sløres, fællesskabsfølelsen eroderes, fremmedgørelsen etableres og en overforceret individualisering toner frem.

Kurt Nielsen, Rikke Søndler og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar