Læsetid: 3 min.

Det er afgørende, at vi har adgang til videnskab, hvis vi vil være frie og myndige borgere

At blive oplyst om vores verden, samfund, sundhed og klima er afgørende for befolkningen, hvis vi skal fungere som oplyste og myndige borgere. Derfor er menneskeretten til videnskab måske nok en overset og abstrakt rettighed, men den er vigtigere end nogensinde
I et borgerforskningsprojekt opfordrede SDU og TV 2/Fyn fynboerne til at indlevere deres aflagte eller defekte mobiltelefoner, computere, hårtørrere, støvsugere med mere på den lokale genbrugsstation.

I et borgerforskningsprojekt opfordrede SDU og TV 2/Fyn fynboerne til at indlevere deres aflagte eller defekte mobiltelefoner, computere, hårtørrere, støvsugere med mere på den lokale genbrugsstation.

Peter Nygaard Christensen

19. januar 2019

»Det er ikke en del af menneskeretten, som vi normalt beskæftiger os med,« lød beskeden fra Institut for Menneskerettigheder til videnskab.dk i december, da FN’s menneskerettighedserklæring fyldte 70 år.

Artikel 27 i erklæringen, som beskriver, at enhver har ret »til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder« er måske nok en overset og negligeret menneskeret, men den har formentlig aldrig været vigtigere end i dag, hvor vi står med et økonomisk amokløb, som fører til mere ulighed, en teknologisk udvikling, som hastigt ændrer vores verden og klimaforandringer, der gør, at vi radikalt må sadle om.

Som forskningen er indrettet i dag, fører den ikke nødvendigvis til mere lighed eller en bæredygtig fremtid. For videnskab er også big business for private virksomheder, der skyder penge i forskningen som aldrig før. Herhjemme kom andelen af private forskningsmidler i 2016 op på 12 procent.

Med de private midler følger flotte forskningscentre, masser af ansatte og stribevis af artikler i prestigefyldte tidsskrifter. Men også en styring af forskningen i en bestemt retning, som kan være af kommerciel værdi for staten og de virksomheder, hvor pengene kommer fra. Og selv om det gavner os alle, at der udvikles bedre medicin til sukkersygepatienter eller bedre målemetoder af forurening fra landbruget, så er der brug for, at universitetsledere, politikere og erhvervslivet ser forskning som mere end bare et redskab til prestige og profit.

Her spiller bevidstheden om, at alle har ret til videnskab en vigtig rolle. 

Forskning for alle 

Derfor er de danske eksempler på inddragelse af borgere i forskning – som du kan læse om i artiklen ’Borgerne skal være en del af forskningen, hvis der for alvor skal skabes forandring’ – også opmuntrende.

Ved at få borgerne til at indlevere deres elartikler til reparation, svare på spørgeskemaer og inddrage producenterne, kan forskerne på Syddansk Universitet være med til at løse et hastigt voksende affaldsproblem. Og på Aarhus Universitet kan vi borgere hjælpe forskerne ved at spille et detektivspil, som kan give ny indsigt i hjernen og vores adfærd på nettet – en indsigt som techgiganterne i dag ellers sidder tungt på.

Borgerforskning eller citizen science er altså en måde at realisere menneskeretten til at blive delagtiggjort i videnskabelig viden. Men hvis det demokratiserende og forandrende potentiale i citizen science for alvor skal komme i spil, skal borgerne inddrages i alle dele af forskningen og lære noget, som professor Jacob Sherson fra Aarhus Universitet påpeger her i tillægget.

I samarbejde med det amerikanske nationalmuseum The Smithsonian og FN er Jacob Sherson derfor i gang med at udvikle globale undervisnings- og citizen science-moduler omkring FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Håbet er, at forskerne sammen med folk fra hele verden kan være med til at finde løsninger på de store globale udfordringer med klima, ulighed og menneskerettigheder.

Det skaber håb at høre om borgerforskernes ambitioner for en bedre verden. Men virkeligheden ser stadig noget anderledes ud, når det handler om, hvem der får glæde af forskningens landvindinger. Her eksisterer en stor global ulighed.

Adgang til den nyeste forskning er i dag buret inde bag de store tidsskriftsmonopolers tårnhøje betalingsmure, som gør det svært for især fattigere lande og befolkningsgrupper at få adgang til vigtig viden. Og kommercialiseringen af forskningen betyder, at intellektuelle rettigheder og patenter på f.eks. ny medicin lukker viden, der ellers kunne være til gavn for mange globalt, inde i et reservat for de mest privilegerede.

I efteråret, i anledning af 70-året for FN’s menneskerettigheder, skrev en række af verdens førende forskere et opråb om, at videnskab er en menneskeret i det amerikanske tidsskrift PNAS. Deres gennemgang af 52 artikler om emnet viser, at den øgede kommercialisering af forskningen ofte fører til, at der kommer mindre fokus på emner, der handler om de fattigste. 

Uanset om det handler om hiv i Afrika eller hjemløse i Danmark, så bliver forskningen altså rettet ind efter pengemagt eller politisk halsen efter vækst. Det burde ikke være forskningens fremmeste opgave, og derfor er der god grund til at se nøje på, hvordan pengene til forskning fordeles, og hvordan vi får en mere fri og lige adgang til den nyeste forskning.

For hvis vi for alvor skal kunne agere som frie og myndige borgere, er det afgørende, at vi er oplyste om vores verden, samfund, sundhed og klima. Derfor bør retten til videnskab ikke fortsat være en overset og overtrådt rettighed, men en central del af vores forståelse af, hvad vi som borgere har ret til.   

Videnskapløb 2019

Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed, når vi hvert år udgiver magasinet Videnskapløb.

I denne udgave sætter vi fokus på videnskabens databegejstring, og undersøger mulighederne ved de store informationsstrømme, men også hvilke etiske dilemmaer og udfordringer for alt fra personsikkerhed til den videnskabelige metode, det medfører at basere så meget forskning på massive mængder information. Og så kan du også læse om, at retten til videnskab er en menneskeret, der konstant krænkes.

Videnskapløb er støttet af Lundbeckfonden.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

    19. januar 2019
    I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling
  • Klimavidenskaben vokser forskerne over hovedet

    19. januar 2019
    Mængden af publiceret klimavidenskab vokser eksponentielt og er nu så omfattende, at det knapt kan overskues af forskerne. Men det er der råd for: Nye computerprogrammer, der kan håndtere den massive mængde forskningslitteratur, er under udvikling
  • Adgang til videnskab er en menneskeret – men den krænkes igen og igen

    19. januar 2019
    Retten til videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring. Men i dag, 70 år senere, er denne rettighed ifølge en række topforskere under pres med forskningsartikler i ly bag abonnementsmure og politikere, der ignorerer videnskabelige fakta
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Poul Erik Riis
Steffen Gliese og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg ville stille mig tilfreds med at kunne indhente viden uden at skulle bekymre mig om mørklægning, fordrejninger eller tilbageholdte oplysninger i det politiske arbejde.
Regeringer skulle kunne oplyse om den viden der bruges i forbindelse med reformer og nye love.

Vi skal ikke være forskere eller udtage nye patenter på gamle udfasede.
Det er ikke længere nødvendigt at opfordre til at producere mere medicin, det modsatte kunne man fristes til at sige. Dertil de betydelige skader og bivirkninger, der ofte gemmer sig produkterne.

Altså også åbenhed til viden, der er tilgængelig fra andre landes behandlinger og erfaringer, så det er muligt at danne sig et reelt billede af en tilbudt behandling.

Torben Skov, Ib Christensen, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Bare lige for at minde mine landsmænd om det. Vi har partier med holdningen:
"aktindsigt er en sygdom i samfundet"
Der er nogen, her i landet, der ikke ønsker at folk i et demokrati skal træffe rationelle valg.
Så når de forsøger sig med "vi har de politikerer vi fortjener" så husk det err slet ikke sikkert vi ved hvad vi fortjener.

Berith Skovbo, Anne Eriksen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar