Læsetid: 10 min.

Borgerne skal være en del af forskningen, hvis der for alvor skal skabes forandring

Forskere verden over inddrager i stigende grad borgerne i deres forskning. ’Citizen science’, som det hedder, skal ikke bare gøre forskerne klogere, men også bevidstgøre borgerne og demokratisere adgangen til forskningen. Men der er behov for at gøre borgerforskningen mere aktivistisk, mener en af frontløberne i Danmark
I et borgerforskningsprojekt opfordrede SDU og TV 2/Fyn fynboerne til at indlevere deres aflagte eller defekte mobiltelefoner, computere, hårtørrere, støvsugere m.m. på den lokale genbrugsstation.

I et borgerforskningsprojekt opfordrede SDU og TV 2/Fyn fynboerne til at indlevere deres aflagte eller defekte mobiltelefoner, computere, hårtørrere, støvsugere m.m. på den lokale genbrugsstation.

Dmitry Zhilyaev

19. januar 2019

Kan man læse og skrive sig igennem svær sygdom? Hvordan skal grønne områder indrettes, så vi bevæger os mere? Og hvad gør danskerne af deres aflagte computere og mobiltelefoner?

Det er nogle af de spørgsmål, som forskere på Syddansk Universitet har inddraget borgerne i at komme med svar på i 2018.

Citizen science – altså borgerforskning – kaldes det, når helt almindelige mennesker inddrages i forskningen. På internationalt plan er borgerforskningen især vokset frem på internettet.

På portalen zooniverse.com får forskerne f.eks. hjælp fra millioner af almindelige mennesker til at finde fjerne galakser i universet, blive klogere på chimpansernes liv eller gennemskue Shakespeares liv og værker.

Jacob Sherson, der er professor i fysik på Aarhus Universitet og leder af scienceathome.org, er en af frontløberne inden for citizen science herhjemme.

For seks år siden begyndte han og kollegerne på Center for Community Driven Research at udvikle det såkaldte QuantumMoves-spil, hvor spillerne skal bruge deres motorik og intelligens til at flytte atomer rundt på skærmen. Mere end 250.000 mennesker fra hele verden spillede løs for at hjælpe Aarhus-forskerne med at udvikle fremtidens kvantecomputer.

Dmitry Zhilyaev

I 2016 kunne Sherson og hans kolleger på baggrund af spillernes præstationer konstatere, at deres menneskelige intuition kunne løse problemer, hvor forskernes algoritmer havde fejlet. Og med det resultat har forskerstanden for alvor fået øjnene op for mulighederne i at inddrage borgerne i forskningen, forklarer Jacob Sherson. 

»Efter vi kom i verdensnyhederne med det her, har folk fra alle dele af forskningsverdenen reageret. For det er jo et kæmpestort laboratorium til ikke bare at løse problemer, men også at studere mennesker.«

Ekstrem borgerforskning

Også politisk er der stor interesse for citizen science på grund af potentialet for at demokratisere forskningen. Men ud over de mest nørdede fritidsforskere lykkes de fleste borgerforskningsprojekter ikke med at vække den store interesse blandt den brede befolkning, mener Jacob Sherson.

De fleste af borgerforskningsprojekterne ender med at være ret skuffende for folk, fordi de blot skal samle data ind til forskerne, forklarer forskningslederen. Efter borgerne har hjulpet til med indsamlingen af data, hører de ikke mere fra forskerne, som får travlt med at arbejde på at analysere, få publiceret osv.

»Derfor er vi i gang med at udvikle en slags extreme citizen science. For hvis man skal udnytte potentialet for demokratisering, bliver man nødt til at lave projekter, der er helt anderledes,« siger Jacob Sherson.

Forskning, hvor borgerne kan være med

Afkod adfærd, og konkurrer med techgiganterne

I Skill Lab på scienceathome.org har forskere fra Aarhus Universitet skabt et detektivspil, hvor borgerne kan være med til at afkode menneskers adfærd. Ved at løse spillets opgaver og tage beslutninger er man med til at skabe et kognitivt landkort, som kan fortælle forskerne og brugerne om eksempelvis reaktionsevne og hukommelse.

Men forskerne kan også bruge den viden til at svare på større spørgsmål om f.eks. vores hjernes funktion afhængigt af alder. Spillet er desuden et forsøg på at skabe den samme indsigt, som techgiganterne i dag har i vores adfærd på nettet, men med fri adgang for alle. Den viden kan på sigt bruges til, at der kan skabes filtre eller digitale assistenter, der kan hjælpe, hvis vi f.eks. er ved at blive manipuleret eller snydt på nettet.

Hvad gør vi med vores elskrot?

Frit Lejde på Syddansk Universitet handler om, hvordan vi bliver bedre til at genbruge elektroniske produkter. I november opfordrede SDU sammen med TV 2/Fyn fynboerne i fire kommuner til at indlevere deres aflagte eller defekte mobiltelefoner, computere, hårtørrere og støvsugere med mere på den lokale genbrugsstation.

SDU-forskerne modtog cirka 2.000 produkter, og knap 80 procent af produkterne virkede stadigvæk. Siden er produkterne blevet solgt på auktion for at undersøge og bevidstgøre borgerne om elprodukters værdi. Mere end 1.200 borgere svarede desuden på forskernes spørgsmål om elskrot og genbrug, og forskerne er nu i gang med at finde ud, hvad der skal til, for at vi genbruger og reparerer langt flere elprodukter, som i dag udgør en stor belastning for miljøet. Næste skridt er at inddrage producenterne.

Fysisk aktivitet i hverdagen

I et naturområde omkring Syddansk Universitet i Odense er man ved at skabe et Active Living-område i samråd med borgere og foreninger. Området bliver skabt ud fra et internationalt koncept, hvis formål er at integrere fysisk aktivitet i hverdagen. Active Living inddrager borgere, foreninger, medarbejdere og studerende i udviklingen gennem dialog, arrangementer og en årlig festival, hvis formål er at få folk ud i naturen og være mere fysisk aktive i hverdagen.

Borgerne skal ikke bare indsamle data, men også lære noget og kunne deltage i alle dele af den videnskabelige proces, mener han. I samarbejde med det amerikanske nationalmuseum The Smithsonian og FN er Jacob Sherson og hans kolleger i gang med at lave globale undervisnings- og citizen science-moduler omkring FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

»Vi tror på, at hvis vi skal skabe den store revolutionerende og mentalitetsændrende effekt i den brede befolkning, så er det ikke nok at få dem til at interagere i en opgave eller et spil og levere data. Folk er nødt til at forstå i langt højere grad, hvad de er involveret i, og derfor prøver vi nu at kæde citizen science sammen med undervisning,« siger Jacob Sherson.

I december afprøvede 2.500 danske folkeskole- og gymnasieelever Aarhus-forskernes nye spil, hvor spillerne både bidrager med data, lærer nyt, men også er med til at analysere og løse problemer inden for eksempelvis kvantefysik, turbulens, adfærdsøkonomi, psykologi og statistik. Samme model kan bruges, når forskerne skal inddrage folk fra hele verden i, hvordan vi løser verdens store udfordringer med klima, ulighed og menneskerettigheder.

»Vi er nødt til at møde folk, der hvor de er og løfte dem op, så man kan have en ligeværdig samtale om, hvad der er formålet med den her forskning. Det mangler citizen science i dag. Der har ikke i videnskabelige kredse været tillid til, at det kunne lade sig gøre, for hvordan kan man forklare det, som man har brugt 15 år som forsker på at lære?« siger Jacob Sherson.

Men det kan godt lade sig gøre at formidle kompliceret forskning til folket. Kvantefysikere har udviklet et redskab, Quantum Composer, så man grafisk kan eksperimentere med og få indsigt i kvantefysik, men uden de mange lange ligninger, som ligger bag. Det samme værktøj har de lavet med statistik.

»Det, vi prøver at udvikle, er en måde at fortælle brugerne om det intuitive eller de menneskelige erfaringer med fænomerne i de forskellige forskningsfelter,« forklarer Jacob Sherson. Han tilføjer, at det er de elementer, forskerne skal arbejde videre med i samarbejdet med The Smithsonian og FN om verdensmålene for bæredygtig udvikling.

Citizen science har især fået kritik for at kunne føre til fejlagtige eller forkerte data, men problemerne opstår primært, når det er borgerne, der indsamler data om eksempelvis dyr eller naturfænomener. I meget nyere borgerforskning, f.eks. på zooniverse.com, er det forskerne, som stiller de store mængder af data til rådighed. Borgerne hjælper blot. Det samme gør sig gældende i spilprojekterne, mener Jacob Sherson. Her finder brugerne løsninger på et matematisk komplekst problem, hvor der er alt for mange potentielle løsninger til at prøve dem alle igennem.

»Til gengæld kan man på grund af den matematiske struktur sagtens verificere kvaliteten af en bestemt løsning, når den er fundet. Dermed er der ingen mulighed for at lave fejl eller snyde,« forklarer Jacob Sherson.

Dialog og forandring

Også på Syddansk Universitet (SDU) er demokratisering af forskning og FN’s verdensmål en af årsagerne til, at universitetet har sat gang i en række citizen science-projekter om f.eks. litteraturens betydning for patienter og sundhedspersonale, hvordan grønne områder kan indrettes, så folk bevæger sig mere, og hvilke tiltag der skal til for at genbruge flere elartikler.

Anne Kathrine Overgaard, der er chef for eksterne projekter på SDU, mener ikke blot, at projekterne handler om, at borgerne er med til at bidrage med værdifulde data til forskningen. De er også afgørende for at sikre den ret til videnskab, som egentlig er en menneskeret.

»Projekterne giver mulighed for, at borgerne kan få adgang til viden, som ellers er gemt bag tykke mure. Vi har i flere af projekterne fået etableret en reel dialog mellem borgere og forskere,« siger Anne Kathrine Overgaard og forklarer, at når SDU er nået ud til så mange borgere, så skyldes det også, at de lokale medier har været inddraget i alle projekterne.

Dmitry Zhilyaev

Lige nu er SDU i en pilotfase i forhold til citizen science-projekterne, hvor universitetet prøver at finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Men projekterne med borgerinddragelse er kommet for at blive.

»Adgang til og inddragelse i forskning er en del af menneskerettighederne, derfor er vi også i gang med at undersøge, hvordan vi kan koble FN’s verdensmål med citizen science-projekter, for hvis vi alle skal ændre adfærd f.eks. i forhold til klimaet, så virker det bedre at være en del af processen,« siger Anne Kathrine Overgaard.

Frit lejde

En af de forskere, der har deltaget i et af SDU’s citizen science-projekter, er professor i cirkulær økonomi Henrik Wenzel. I projektet Frit Lejde har han sammen med sine forskerkolleger fået tusindvis af fynboer til at aflevere deres mobiltelefoner, computere, støvsugere og alle mulige andre elartikler til genbrug – godt hjulpet på vej af to ugers daglige indslag om emnet på TV 2/Fyn.

Formålet med projektet har været at finde ud af, hvor folk gør af deres gamle elektronik, når de køber nyt, og hvad der skal til for, at en større del bliver genbrugt eller repareret. Mere end 1.200 borgere har svaret på spørgeskemaer om elektronik, som Henrik Wenzel nu er i gang med at analysere.

»Selv om elartikler er den hurtigst voksende type af affald, så er det ingen, der før har undersøgt, hvad der bliver af de mange mobiler og computere, vi kasserer. Vi finder dem ikke i affaldsleddet, så hvad er der sket med dem?« siger Henrik Wenzel.

Det kom som en overraskelse for forskeren, hvor mange elprodukter borgerne indleverede på de to dage med frit lejde. Over 2.000 styk blev det til. Omkring 80 procent af elartiklerne virkede stadigvæk, og to tredjedele er siden blevet solgt på auktion.

»Metabudskabet her er, at der er folk, der gerne vil købe brugt elektronik, og nu ved vi, hvor produkterne er henne. Nu skal vi finde ud af, hvordan produkterne kan designes, så de er nemmere at opgradere og reparere, og hvad man kan gøre i forhold til reservedele, så vi får identificeret mulighederne for at holde liv i produkterne længere,« siger Henrik Wenzel, der derfor fortsætter projektet med at invitere producenterne til en workshop i løbet af foråret.

Forskning, hvor borgerne kan være med

Hvad skal sundhedsvæsenet forske i?

Region Syddanmark har oprettet en pulje på to millioner forskningskroner, som skal fordeles til de forskningsprojekter, der får flest stemmer i projektet Et Sundere Syddanmark. Borgerne i regionen skal afgøre, hvilke fem forskningsprojekter på regionens sygehuse, der skal have bevilget penge.

Konkurrencen bliver afgjort i april og afvikles i samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn, TV SYD og regionens fem sygehuse. Et Sundere Syddanmark startede i 2018, hvor borgerne kunne give input til, hvad de syntes, forskerne skulle forske mere i.

Borgerne ønskede sig især mere forskning i ukendte sygdomme. I de seneste måneder har de fem sygehuse i regionen indsendt forslag til projekter, der skal være en del af Et Sundere Syddanmark. Til februar bliver det offentliggjort, hvilke fem projekter der skal konkurrere om pengene, og i april 2019 bliver det afgjort, hvilke borgergenererede projekter, der får penge.

Forskning i hele verden og universet

På portalen zooniverse.com får forskerne hjælp fra hundredtusindvis af mennesker verden over til f.eks. at spotte fjerne galakser i universet, blive klogere chimpansernes liv eller gennemskue Shakespeares liv og værker. Her kan borgere hjælpe forskere inden for alt fra historie, litteratur, biologi, astronomi, klima og medicin med at blive klogere på de mange forskellige emner på forskningsportalen. Zooniverse.com er verdens største borgerdrevede forskningsplatform.

Med borgernes hjælp har forskerne blandt andet fundet en ny planet, hjulpet nødhjælpsarbejdere med at finde frem til bebyggelser i katastrofeområder og fundet frem til ny viden om, hvordan antallet af vilde hunde påvirker dyrene på savannen. Borgerne er dermed ikke bare observatører, men en del af forskningsprojektet, derfor har forskningen lavet via zooniverse.com også haft online artikler med 100.000 medforfattere.

Selv om den viden, forskerne har fået i projekt Frit Lejde ikke er raketvidenskab, så har kontakten til borgerne gjort forskningen langt mere relevant, mener Wenzel. Forskerne har derudover fået en masse viden om, hvad der skal til for at borgerne, myndighederne og måske også virksomhederne kan handle anderledes.

»Der er virkelig blevet rejst en bevidsthed om elskrot, så der kommer til at ske noget,« siger Henrik Wenzel, der er enig i, at borgerforskningens potentiale netop ligger i, at den kan inddrage og aktivere folk.

Jacob Sherson mener dog, at der er behov for, at flere citizen science-projekter reelt inddrager folk og gør dem klogere, hvis det skal føre til forandring:

»Men hvis vi er i stand til det, så kan vi alle sammen lære meget mere om både samfundet og det at være menneske.«

Videnskapløb 2019

Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed, når vi hvert år udgiver magasinet Videnskapløb.

I denne udgave sætter vi fokus på videnskabens databegejstring, og undersøger mulighederne ved de store informationsstrømme, men også hvilke etiske dilemmaer og udfordringer for alt fra personsikkerhed til den videnskabelige metode, det medfører at basere så meget forskning på massive mængder information. Og så kan du også læse om, at retten til videnskab er en menneskeret, der konstant krænkes.

Videnskapløb er støttet af Lundbeckfonden.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

    19. januar 2019
    I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling
  • Klimavidenskaben vokser forskerne over hovedet

    19. januar 2019
    Mængden af publiceret klimavidenskab vokser eksponentielt og er nu så omfattende, at det knapt kan overskues af forskerne. Men det er der råd for: Nye computerprogrammer, der kan håndtere den massive mængde forskningslitteratur, er under udvikling
  • Adgang til videnskab er en menneskeret – men den krænkes igen og igen

    19. januar 2019
    Retten til videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring. Men i dag, 70 år senere, er denne rettighed ifølge en række topforskere under pres med forskningsartikler i ly bag abonnementsmure og politikere, der ignorerer videnskabelige fakta
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu