Læsetid: 6 min.

Facebook har lukket for den frie forskning i techgigantens dyrebare data

Det er et demokratisk problem, at forskere ikke længere har adgang til at granske den offentlige og politiske debat på Facebook, mener samfunds- og it-forskere. I dag er det techgiganten, der er med til at bestemme, hvilken forskning der kan laves med facebookdata. Det har fået forskere verden over til at protestere
Facebooks mulighed for at selektere, i både hvilke emner og specifik data forskerne får adgang til, kan underminere den frie forskning, mener lektor på it-universitetet Luca Rossi.

Facebooks mulighed for at selektere, i både hvilke emner og specifik data forskerne får adgang til, kan underminere den frie forskning, mener lektor på it-universitetet Luca Rossi.

Peter Nygaard Christensen

19. januar 2019

Fake news, ekkokamre, politiske kampagner og ekstremisme. Der er mange fænomener på sociale medier, som det er afgørende for forskere at blive klogere på. 

Men efter Cambridge Analytica-skandalen i foråret 2018 har forskerne fået begrænset deres adgang til brugerdata fra Facebook.

Restriktionerne i adgangen skal beskytte facebookbrugeres fotos, personlige oplysninger og interaktioner på det sociale medie mod kommerciel udnyttelse og påvirkning. Men de har også betydet, at Facebook reelt set kan bestemme, hvilken forskning der bliver lavet om techgiganten.

Den manglende adgang til data er farlig for vores demokrati, fordi megen politisk debat og påvirkning i dag foregår online og især på Facebook, mener flere forskere, som Information har talt med.

Forskere forment adgang

Anja Bechmann, der er forskningsleder på centret Datalab på Aarhus Universitet, er en af de tusindvis af forskere, der indtil sommeren 2018 har forsket i, hvordan vi agerer på sociale medier. Hun mener, at den manglende dataadgang gør det vanskeligt at sætte ind over for samfundsmæssige udfordringer som f.eks. misinformation og fake news, fordi Facebook i dag har eneret til vigtig viden om danskernes politiske og kulturelle bevægelser.

»Den viden har stor betydning for vores samfund. Hvis vi forskere ikke kan se, hvad folk bliver eksponeret for, når de bruger sociale medier, kan det jo påvirke vores demokratiske processer og måske vores valg. Men i dag har vi ikke mulighed for at se, hvem der reklamerer og kører kampagner, og derfor kan vi heller ikke stoppe spredning af desinformation,« siger Anja Bechmann.

Hun påpeger, at der i årevis har eksisteret propaganda. Problemet i dag er, at den fordrejende information, vi er udsat for, spreder sig med lynets hast og er svær at stoppe igen, fordi den i modsætning til tidligere foregår decentralt. 

Tobias Bornakke, der har skrevet ph.d. om vores digitale spor og i dag er partner i analysefirmaet Analyse og Tal, mener, at Facebooks begrænsning af adgangen til data betyder, at forskningen er forment adgang til et af de vigtigste rum for politisk debat.

»Facebook er jo vor tids forsamlingshus. Det er her, vi diskuterer allermest politik, men i dag bliver de fleste forskere lukket ude. Det betyder, at ingen af os reelt kan kontrollere, hvad der foregår, og hvordan folk bliver påvirket, fordi de her data er lukket inde i et rum ejet af en privat virksomhed. Det er rigtig usundt for vores samfund ikke at have adgang til den viden,« siger han.

Det amerikanske valg i 2016 er ifølge Tobias Bornakke et godt eksempel på vigtigheden af, at videnskaben har adgang til Facebooks data. Her viste det sig efterfølgende, at mange vælgere var blevet udsat for manipulation og misinformation på Facebook. Det samme kan ske i Danmark under det kommende folketingsvalg. Forskellen er bare, at det nu ville være svært at bevise, at der har fundet politisk påvirkning sted, forklarer Tobias Bornakke:

»Derfor udgør denne her udvikling en seriøs trussel mod vores demokrati.«

Meget af den internationale forskning i hate speech, cybermobning, diskrimination, ekkokamre og desinformation på Facebook ville ikke kunne laves i dag med de nye datarestriktioner, mener Anja Bechmann.

 »I dag ser vi kun det på Facebook, som de gerne vil have, vi ser. Den mest alvorlige anke er, at virksomheden er blevet gatekeeper for den store del af samfundsdebatten, der foregår i fora ejet af Facebook – herunder også Instagram, Messenger og WhatsApp,« siger hun.

Vogter af viden

Der bliver dog stadig lavet forskning med udgangspunkt i Facebooks data, efter techgiganten strammede reglerne for adgang for tredjeparter til brugerdata i sommeren 2018. Men i dag er det Facebook selv, som via partnerskabet Social Science One, der især består af amerikanske forskere, definerer, hvilke emner og data forskerne kan få adgang til.

Og det er dybt problematisk, at meget færre forskere i dag har adgang til at forske i facebookdata, mener Anja Bechmann:

»Det gør det langt lettere for Facebook at styre forskningen, og det er på ingen måde i samfundets interesse. Selv om der er dataadgang gennem Social Science One, så skaber det en kontrol med viden, hvor det er muligt for Facebook at cutte forskere af, hvis de er eller bliver for kritiske.«

Også Tobias Bornakke ser kritisk på Facebooks nye forskningskoncept. 

»Det er mest et pr-stunt, for i sidste ende er det Facebook, der bestemmer, hvilken forskning der bliver lavet om dem,« siger han.

Facebooks mulighed for at selektere i både, hvilke emner og specifik data forskerne får adgang til, kan underminere den frie forskning, mener lektor på it-universitetet Luca Rossi.

»Der er meget højt niveau af kontrol over, hvilken forskning vi kan lave, og vi kan ikke vide, hvis der er noget, Facebook ikke ønsker at vise frem. Så det er svært at kalde uafhængig forskning,« siger han.

Ligesom en lang række forskere verden over har Luca Rossi protesteret mod Facebooks nye datapolitik i et åbent brev, der argumenterer for fri og lige adgang til data.

Peter Nygaard Christensen
Derfor har forskere verden over protesteret mod Facebooks nye datapolitik i et åbent brev, der argumenterer for fri og lige adgang til data. Forskerne bag skriver blandt andet:

»I modsætning til den mest udbredte holdning handler disse ændringer lige så meget om at styrke Facebooks forretningsmodel om kontrol med data, som de handler om at forbedre beskyttelsen af brugernes private oplysninger.«

Forretningsmodel

Dilemmaet er, at forskerne i princippet ikke har nogen juridisk ret til de data, som spredes på Facebook, fordi dataet er ejet af en privat virksomhed. Tobias Bornakke mener derfor, at lovgivningen skal laves om, så sociale medier er tvunget til at dele data med godkendte forskere.

Men det vil tage lang tid at få lovgivning igennem i EU, påpeger Anja Bechmann, der selv sidder med i en arbejdsgruppe i unionen, som netop arbejder med at skabe mere ordnede forhold på sociale medier. Derfor er der brug for aftaler med Facebook og andre sociale medier her og nu, som forpligter dem til at dele deres data, mener hun.

 »Men vi er nødt til at have politisk opbakning fra EU, for Facebook gør ikke noget af sig selv,« siger Anja Bechmann.

Der er flere måder at give adgang til brugerdata, som samtidig beskytter den enkeltes personlige oplysninger. 

»Men vores hidtidige forslag er ikke blevet godt modtaget fra de sociale mediers side. Det er tydeligt, at de vil bevare kontrollen over deres data, for det ligger i deres kommercielle model. Men vi bliver nødt til at vise de sociale medier, at uvildig dataadgang for forskningen er nødvendig, hvis vi skal sikre, at regulering sker på et informeret grundlag, og hvis de her digitale platforme vil forhøje deres legitimitet i samfundet,« siger Anja Bechmann.

Der har fra politisk side været berøringsangst over for at regulere techgiganterne, men den tendens er ved at vende, mener Tobias Bornakke. 

»Når vi ser et samlet EU spille hårdt ud omkring skatteunddragelse, så retter techgiganterne ind. Derfor tror jeg, der vil komme en meget større regulering på det her område. Der vil komme regler, ligesom der er for de gamle medier som tv, radio og aviser. Så det er slut med at sige, at Facebook og andre sociale medier bare videredistribuerer viden. De har et medansvar for den måde, vores demokratiske debat foregår på.«

Luca Rossi mener, at problemet lige nu er, at Facebook er store nok til at lave deres egen forskning i brugerdata, og det gør de allerede. Derfor har virksomheden ikke den store interesse i at åbne op for uafhængig forskning.

»Samfundet har brug for forskning i Facebook, men problemet er, at Facebook ikke har det samme behov,« siger Luca Rossi.

Facebook oplyser, at det er i offentlighedens interesse, at uafhængige forskere har adgang til brugerdata, men det er samtidig kritisk i forhold til at beskytte brugernes informationer mod misbrug. Derfor har Facebook i samarbejde med en række fonde og forskere fra Stanford og Harvard University lavet et partnerskab, som skal udvælge forskning, der kan få adgang til data samtidig med, at brugerne bliver beskyttet, lyder svaret i en mail. Det har ikke været muligt at få svar fra Facebook på, hvordan partnerskabet sikrer uafhængig forskning.

Videnskapløb 2019

Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed, når vi hvert år udgiver magasinet Videnskapløb.

I denne udgave sætter vi fokus på videnskabens databegejstring, og undersøger mulighederne ved de store informationsstrømme, men også hvilke etiske dilemmaer og udfordringer for alt fra personsikkerhed til den videnskabelige metode, det medfører at basere så meget forskning på massive mængder information. Og så kan du også læse om, at retten til videnskab er en menneskeret, der konstant krænkes.

Videnskapløb er støttet af Lundbeckfonden.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

    19. januar 2019
    I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling
  • Klimavidenskaben vokser forskerne over hovedet

    19. januar 2019
    Mængden af publiceret klimavidenskab vokser eksponentielt og er nu så omfattende, at det knapt kan overskues af forskerne. Men det er der råd for: Nye computerprogrammer, der kan håndtere den massive mængde forskningslitteratur, er under udvikling
  • Adgang til videnskab er en menneskeret – men den krænkes igen og igen

    19. januar 2019
    Retten til videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring. Men i dag, 70 år senere, er denne rettighed ifølge en række topforskere under pres med forskningsartikler i ly bag abonnementsmure og politikere, der ignorerer videnskabelige fakta
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

“Det amerikanske valg i 2016 er ifølge Tobias Bornakke et godt eksempel på vigtigheden af, at videnskaben har adgang til Facebooks data.

Her viste det sig efterfølgende, at mange vælgere var blevet udsat for manipulation og misinformation på Facebook.

Det samme kan ske i Danmark under det kommende folketingsvalg. Forskellen er bare, at det nu ville være svært at bevise, at der har fundet politisk påvirkning sted, forklarer Tobias Bornakke:

»Derfor udgør denne her udvikling en seriøs trussel mod vores demokrati.«
Citat slut.

Problemet består i, at befolkningen ikke rigtig forstå forskellen mellem almindelig reklame og manipulation ved brug af ‘fake news’ og algoritmer.

Hvis man vil forstå, hvordan demokrati er blevet vare, hvor man kan købe en præsident eller statsminister, må man forstå brug af algoritmer, statistik og metadata til manipulation af den lille gruppe vælgere, der svinger valget fra f.eks. S til V.

Man må forstå, hvad det statistisk helt nøjagtigt kræver, at svinge de helt præcist rigtige personers holdning, dem der i forvejen er påvirkelige, som vil kunne finde på at skifte holdning.

Det er gennemarbejdede statistiker, med garanti for resultere til at vinde et demokratisk valg.

Demokratiske valg, er en vare der købes.

“BUSINESSES THAT MAKE MONEY BY COLLECTING AND SELLING DETAILED RECORDS OF PRIVATE LIVES WERE ONCE PLAINLY DESCRIBED AS “SURVEILLANCE COMPANIES.” THEIR REBRANDING AS “SOCIAL MEDIA” IS THE MOST SUCCESSFUL DECEPTION SINCE THE DEPARTMENT OF WAR BECAME THE DEPARTMENT OF DEFENSE.”
Edward Snowden

Dataetiker: “Danske politikeres målretning af annoncer minder om Trump-kampagnen.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/dataetiker-danske-politikeres-maalretn...

Philip B. Johnsen

Et typisk eksempel på ‘fake news’ politisk reklame i dansk politik, som spredes flittigt af politikere, i en form eller en anden, målrettet til lige nøjagtig de vælgere der politisk kan finde på at skifter fra f.eks. V til S.

På World Economic Forum i Davos høre man i disse dage, konstant ‘fest tale’ forsvaret for finanskapitalisme og det frie marked, der har skabt mindre fattigdom globalt udryddet sult i store dele af verden og skabt enorm teknologisk fremgang.

Der er bare det ved ‘fest talen’ for ‘systemet’, at det er løgn.

Det system vores folkevalgte politiske og den økonomiske magtelite repræsentere i Davos, er ekstremt eskalerende fattigdom skabende, alle der historisk er kommet ud af fattigdom, er kommet ud af denne fattigdom, på kortsigtede uholdbar klimakatastrofe skabende pseudo økonomi, hvilket betyder, at der intet er vundet, ‘alle’ er på vej tilbage i fattigdom.

Danske politikere tale ofte i valgkampagner om pseudo økonomisk vækst og forøget velstand i Danmark, uden at kunne redegøre for bæredygtig energi globalt, til samlet set økonomisk forbrugsdrevet vækst, hverken nu i dag eller i fremtiden, hvilket derfor gør det til en løgn om forøget velstand.

Bare et eksempel på fake news manipulation i danske valgkampagner, hvor brugt i facebook reklame, er det undergravende for demokratiet på grund af måden misinformationen målrettes.