Læsetid: 2 min.

Forskerbrevkassen: Hvornår er det på tide at få børn?

En 29-årig kvinde med styr på tilværelsen vil gerne have børn – det skal bare ikke være lige nu. Men hvor længe tillader biologien, at hun venter? En læge og en filosof fra Informations forskerbrevkasse giver hende et videnskabeligt svar
19. januar 2019

Jeg er en kvinde på 29 år. Med fast kæreste, ejerlejlighed og godt job. Jeg mangler med andre ord ikke noget. På nær et barn, som både min mor og kampagner i Københavns Kommune jævnligt minder mig om.

Jeg vil gerne have børn en dag. Det skal bare ikke være lige nu. Og nok heller ikke inden for de næste par år. Men hvor længe kan jeg ’tillade’ mig at vente? Jeg vil jo helst undgå fertilitetsbehandling, som både er dyr og besværlig.

Den (p.t.) lykkeligt barnløse

Svar I

Jeg har været, hvor du er. Og åh for h… hvor blev man træt af andres mening om, hvornår man bør få børn. Jeg ville så gerne kunne sige skide være med det. Dans videre. Nyd vinmenu til middagen. Og nyd at gå rundt på dine gulve i bare fødder uden at jokke i resterne af en toårigs leverpostejmad. I når det nok.

Men som læge møder jeg alt for ofte par, der må opgive at få børn. Fordi de kom for sent i gang. Det er så ulykkeligt ikke at få de børn, man gerne vil have. Det sker for hver tiende kvinde. Og hver femte mand får slet ingen.

Det videnskabelige svar er ubarmhjertigt. Du er allerede for sent ude. Du skriver, at du vil have børn – i flertal. Og uden hjælp. Så bør man starte som 27-årig for at have mere end 90 % chance for at få to børn. Starter du som 34-årig, er din chance kun 75 %. Naturen kan være grusom. Og her gælder, at den, der gemmer til natten, gemmer til katten.

– Ida Donkin. Ph.d., læge på gynækologisk afdeling, Nordsjællands Hospital

Svar II

Livet byder på mange store valg, hvor det er næsten umuligt at overskue konsekvenserne og derfor også svært at træffe en beslutning. Dog synes jeg ikke, at du er i den situation. Hvis der ikke er noget akut, der taler for udsættelse – og det lyder ikke sådan – så kast dig ud i forældreskabet! Som dine omgivelser sikkert ikke har sparet dig for, er ens mulighed for at blive frugtsommelig mildest talt ikke et konstant privilegie. Efter alle statistikker vil din fertilitet være på rutsjetur stejlt nedad fra nu af.

Men, vil du måske spørge, hvordan kan du vide, at det er bedst for dig at få et barn lige nu? Svaret er, at det kan du ikke. Og så er det måske også værd at tænke på, at det at få et barn ikke kun er et spørgsmål om selv at få et godt liv, men også om at blive en bedre person. Min erfaring er, at de fleste bliver bedre mennesker af at skulle tilsidesætte egne interesser for andres skyld. Her er forældreskabet en effektiv læremester. Så tag chancen for at blive et bedre menneske, mens du har den.

PS: Er ikke på lønningslisten hos Københavns Kommune :)

– Jesper Ryberg. Professor i filosofi, RUC

Videnskapløb 2019

Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed, når vi hvert år udgiver magasinet Videnskapløb.

I denne udgave sætter vi fokus på videnskabens databegejstring, og undersøger mulighederne ved de store informationsstrømme, men også hvilke etiske dilemmaer og udfordringer for alt fra personsikkerhed til den videnskabelige metode, det medfører at basere så meget forskning på massive mængder information. Og så kan du også læse om, at retten til videnskab er en menneskeret, der konstant krænkes.

Videnskapløb er støttet af Lundbeckfonden.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

    19. januar 2019
    I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling
  • Klimavidenskaben vokser forskerne over hovedet

    19. januar 2019
    Mængden af publiceret klimavidenskab vokser eksponentielt og er nu så omfattende, at det knapt kan overskues af forskerne. Men det er der råd for: Nye computerprogrammer, der kan håndtere den massive mængde forskningslitteratur, er under udvikling
  • Adgang til videnskab er en menneskeret – men den krænkes igen og igen

    19. januar 2019
    Retten til videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring. Men i dag, 70 år senere, er denne rettighed ifølge en række topforskere under pres med forskningsartikler i ly bag abonnementsmure og politikere, der ignorerer videnskabelige fakta
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu