Forskerbrevkassen: Hvornår er det på tide at få børn?
Jeg er en kvinde på 29 år. Med fast kæreste, ejerlejlighed og godt job. Jeg mangler med andre ord ikke noget. På nær et barn, som både min mor og kampagner i Københavns Kommune jævnligt minder mig om.
Jeg vil gerne have børn en dag. Det skal bare ikke være lige nu. Og nok heller ikke inden for de næste par år. Men hvor længe kan jeg ’tillade’ mig at vente? Jeg vil jo helst undgå fertilitetsbehandling, som både er dyr og besværlig.
Den (p.t.) lykkeligt barnløse
Svar I
Jeg har været, hvor du er. Og åh for h… hvor blev man træt af andres mening om, hvornår man bør få børn. Jeg ville så gerne kunne sige skide være med det. Dans videre. Nyd vinmenu til middagen. Og nyd at gå rundt på dine gulve i bare fødder uden at jokke i resterne af en toårigs leverpostejmad. I når det nok.
Men som læge møder jeg alt for ofte par, der må opgive at få børn. Fordi de kom for sent i gang. Det er så ulykkeligt ikke at få de børn, man gerne vil have. Det sker for hver tiende kvinde. Og hver femte mand får slet ingen.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »