Læsetid: 2 min.

Forskerbrevkassen: Kan man klimaaflade for sit overforbrug?

Er det tilstrækkeligt – eller dobbeltmoralsk – at kompensere for sine store benzinslugende firmabiler ved at plante træer? En klimaforsker og en professor i forskningskommunikation fra Informations forskerbrevkasse giver deres videnskabelige svar på dilemmaet
19. januar 2019

Min far har meddelt, at han vil gøre sit firma CO2-neutralt ved at udregne dets CO2-forbrug og herefter plante det antal træer, der via fotosyntese æder det CO2, som svarer til firmaets udledning. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at han foregiver at være noget, han ikke er.

Det forholder sig nemlig sådan, at hans firmabiler er en Audi A8 og en stor Chevrolet firehjulstrækker, som kører meget kort på literen. Mit spørgsmål er derfor, om man kan kalde sig klimaneutral og slå sig op på bæredygtighed ved at plante træer for dermed at undgå at skære ned på sit overforbrug?

Den (irriterende) klimabevidste datter

Svar I

I sundhed snakker man om vigtigheden af både at helbrede og forebygge. Det samme gælder for klimaet. Vi er nødt til at helbrede al den CO2, som allerede er sendt ud i atmosfæren. Og det kan jo eksempelvis gøres ved at plante træer. Det er et vigtigt første skridt mod klimabevidsthed. Men hvis vi skulle tilplante kloden med træer for at kompensere for hele vores CO2-forbrug, ville det udgøre et areal svarende til Nordamerika og Europa.

Det er endnu vigtigere at tænke i forebyggelse. Altså at tænke over de valg, vi træffer, og de CO2-aftryk, vi sætter. Måske ville det være bedre for din far at bruge sine midler på at udskifte Audien og Chevroleten med elbiler? Det er ikke sund fornuft at hælde CO2 ud i atmosfæren for så at trække den tilbage igen.

Det optimale ville være, at din far både plantede træer og skiftede køretøjerne ud. Det ville gøre ham til en sand klimaduks. Jeg ser helst, at man går all in, når det handler om klimaet.

– Sebastian H. Mernild. Ph.d. og dr.scient. i klimaforandringer og glaciologi og administrerende direktør ved Nansen Centeret, Bergen

Svar II

Hvis det var min far, så ville jeg være glad for, at han vil gøre noget ved klimaet. Jeg synes faktisk også, det er en fin måde. Det kan godt være lidt abstrakt at forholde sig til CO2-udledning, hvis man taler om den i ton. Men når den bliver omsat til et konkret antal træer – og dermed også et bestemt stykke jord – så bliver det lettere at forstå. Hvem ved, måske får det også din far til at tænke, at han kunne nøjes med færre træer, hvis han skar ned på udledningen.

Der er i øvrigt et godt stykke oplysningsarbejde i selve det at regne udledningen ud. Det bliver for eksempel tydeligt, hvor slemme flyrejser er. Det er nok også sværere at udregne, end man lige forestiller sig. Er der eksempelvis en bagatelgrænse for, hvad man skal tage med? Hvad med mælken til mødekaffen? Så måske har din far faktisk fundet en rigtig god måde at formidle viden om klimaforandringer på en praktisk anvendelig måde.

– Maja Horst. Professor og institutleder på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet

Videnskapløb 2019

Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed, når vi hvert år udgiver magasinet Videnskapløb.

I denne udgave sætter vi fokus på videnskabens databegejstring, og undersøger mulighederne ved de store informationsstrømme, men også hvilke etiske dilemmaer og udfordringer for alt fra personsikkerhed til den videnskabelige metode, det medfører at basere så meget forskning på massive mængder information. Og så kan du også læse om, at retten til videnskab er en menneskeret, der konstant krænkes.

Videnskapløb er støttet af Lundbeckfonden.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

    19. januar 2019
    I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling
  • Klimavidenskaben vokser forskerne over hovedet

    19. januar 2019
    Mængden af publiceret klimavidenskab vokser eksponentielt og er nu så omfattende, at det knapt kan overskues af forskerne. Men det er der råd for: Nye computerprogrammer, der kan håndtere den massive mængde forskningslitteratur, er under udvikling
  • Adgang til videnskab er en menneskeret – men den krænkes igen og igen

    19. januar 2019
    Retten til videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring. Men i dag, 70 år senere, er denne rettighed ifølge en række topforskere under pres med forskningsartikler i ly bag abonnementsmure og politikere, der ignorerer videnskabelige fakta
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det optimale ville være, at din far både plantede træer og skiftede køretøjerne ud. Det ville gøre ham til en sand klimaduks. Jeg ser helst, at man går all in, når det handler om klimaet.
Lige præcis.

Og måske burde han smadre bilerne, så der ikke bare er en anden, der fortsætter med at køre i dem.