Læsetid: 3 min.

Forskning, der forandrer verden: Elfly kan gøre den sorte flysektor grøn. Men det kræver en batterirevolution

Ifølge flyselskaberne vil de første hybridfly begynde at udfordre de traditionelle passagerfly inden for få år. En lektor mener dog, at vi skal vente mindst et par årtier på rene batteridrevne elfly
Ifølge flyselskaberne vil de første hybridfly begynde at udfordre de traditionelle passagerfly inden for få år. En lektor mener dog, at vi skal vente mindst et par årtier på rene batteridrevne elfly

Mia Mottelson

19. januar 2019

Det er besnærende at forestille sig en fremtid, hvor fly holder sig i himlen ved hjælp af batterier. Så kan man træde ind i kabinen og flyve mod fjerne destinationer uden dårlig samvittighed over klimaet.

Selv om forskere har udpeget flysektoren som en af de værste klimasyndere, har det ikke fået flytrafikken til at bremse op. Tværtimod slår den i disse år alle rekorder. De globale udledninger fra flytrafik er mere end fordoblet i løbet af de seneste 20 år, mens den internationale civile luftfartsorganisation, ICAO, har anslået, at udledningerne kan vokse yderligere med 300 til 700 procent inden 2050.

Flyselskaberne ved dog, at status quo ikke er holdbar, så mens den politiske debat om afgifter er taget til, har de travlt med at puste til den teknologiske optimisme. I december udtalte Olav Mosvold Larsen, seniorrådgiver i det norske statsejede selskab Avinor, der blandt andet driver lufthavne i Norge, at al norsk indenrigstrafik vil være elektrificeret i 2040.

Optimismen er ikke grebet ud af den blå luft. Faktisk blev Norges første elfly sendt i luften allerede i sommer med transportminister Ketil Solvik-Olsen som den ene af to passagerer. 

Flyet var en slovensk model med navnet Alpha Electro G2, som på én opladning kan holde sig i luften i en time svarende til 130 kilometer. Inde i flyet sidder et lille batteri på 21 kWh og en elektrisk motor, der kan præstere omkring 50 kWh.

Samtidig er store flyproducenter som Boeing og Airbus i færd med at forfine teknologien, så passagerfly i den nærmeste fremtid kan flyve på el.

Tunge batterier holder flyene på jorden

Peter Omand Rasmussen, der er lektor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet, er dog skeptisk over for flyselskabernes udmeldinger: »De prøver at lægge hårdt ud, fordi de er under pres, og det ser godt ud at have den grønne kasket på,« siger han.

Ifølge lektoren må man sondre mellem to typer af elektrificerede fly. Hybridfly, der både bruger almindeligt brændstof og el, og så de rene elfly, hvor de elektriske motorer udelukkende får energi fra batterier.

Mens hybridflyene nærmer sig, svæver de rent batteridrevne fly, der virkelig batter på CO2-regnskabet, stadig et stykke ude i fremtiden. Problemet er vægten af batterierne: De batterier, der kan præstere nok energi til at holde kommercielle rutefly på vingerne, vejer simpelthen for meget i dag.

Det handler om energitæthed: Hvor meget energi et batteri kan indeholde pr. rumfangsenhed. For jo mere energi, der er behov for, jo mere kommer batteriet til at veje. I en Tesla, der ikke har brug for nær så meget energi som et passagerfly, kan et batteri i dag holde over 500 kilometer, uden at elbilen bliver væsentligt tungere end benzinbilen. 

Hvis et rutefly beregnet til cirka 80 passagerer bruger samme teknologi, har Peter Omand Rasmussen regnet sig frem til, at batterierne alene vil veje fire gange mere end flyet – og så har man ikke engang regnet den elektriske motor med. »Der er simpelthen ikke energi nok i batterierne til, at de kan komme tilstrækkelig ned i vægt,« siger han.

Ifølge lektoren vil det tage mindst 15 år, før de første rent batteridrevne passagerfly kommer på vingerne på korte indenrigsruter. De oversøiske rejser kræver endnu mere energi – og derfor større teknologiske fremskridt.

»Du beder mig i virkeligheden om at spå, om der kommer en Nobelpris inden for batteriteknologi. For det kræver, at der kommer en revolution inden for teknologien. Når det er sagt, vil jeg ikke afvise, at det sker i løbet af de næste 20 til 30 år.«

Serie

Forskning, der forandrer verden

Forskning former samfundet omkring os. Uanset om det handler om bekæmpelse af fake news, grøn energi eller vellykket integration, spiller videnskaben en rolle.

I denne serie sætter Information fokus på nogle af de videnskabelige gennembrud, som skaber helt konkrete fremskridt.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

men sådan foregår det jo ikke i forskningen - man kan ende med en lang næse, eller der kan komme et pludseligt teknologisk gennembrud imorgen. Nå ja, så altså mandag.