Læsetid: 3 min.

Forskning, der forandrer verden: Selvkørende biler gavner trafiksikkerheden, men mangler menneskelig intuition

Rundt omkring i verden er biler begyndt at trille rundt næsten uden menneskelig indgriben, og alt tyder på, at også den danske trafik vil blive mere selvkørende i de nærmeste år. Det er godt for trafiksikkerheden, men teknologien er ikke fejlfri
Rundt omkring i verden er biler begyndt at trille rundt næsten uden menneskelig indgriben, og alt tyder på, at også den danske trafik vil blive mere selvkørende i de nærmeste år. Det er godt for trafiksikkerheden, men teknologien er ikke fejlfri

Mia Mottelson

19. januar 2019

Da en af Ubers selvkørende biler sidste år dræbte en fodgænger i Arizona, var det et hak i tuden på den optimisme, der længe har hersket omkring førerløse biler i techmiljøer. Flere eksperter udtalte nemlig, at bilens sensorer burde have registreret den kvinde, der trådte ud på vejen i de sene aftentimer.

Det var en påmindelse om, at teknologien endnu ikke er fejlfri. Men det ændrer ikke på, at det måske bedste argument for de selvkørende biler er, at de fjerner chaufføren – mennesket – bag rattet. Over 90 procent af alle ulykker i trafikken skyldes nemlig menneskelige fejl, og i Danmark har Rådet for Sikker Trafik flere gange udtalt, at de selvkørende biler har potentiale til at nedbringe antallet af ulykker markant.

Ulykken i Arizona er dermed en undtagelse, for de andre uheld, som selvkørende testbiler har været en del af, er næsten alle forårsaget af mennesker. Faktisk kom det amerikanske medie Axis frem til, at der var tale om 81 ud af 88 uheld, da de gjorde status i august. Det betyder dog ikke, at fraværet af mennesker er uproblematisk.

»Der er nogle tekniske udfordringer knyttet til at kunne håndtere alle tænkelige situationer. Den intuition har vi som mennesker. Vi kan reagere på nye ting på en hensigtsmæssig måde. Men det er svært at programmere sig frem til,« siger Andreas Egense, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Googles datterselskab Waymo står bag nogle af de biler, der er længst fremme i udviklingen. De bruger radarer og sensorer til at scanne omgivelserne omkring bilen, vurdere afstanden til andre køretøjer, og hvor hurtigt de kører. Samtidig noterer kameraer på toppen af bilen, hvad trafiklysene viser, og vejskiltene siger, og alle informationer behandles af en avanceret computer.

Man vurderer bilernes automatiseringsgrad fra niveau nul til fem. Waymo-bilerne er designet til niveau fire, hvilket betyder, at de kan undgå farlige situationer på egen hånd – for eksempel ved at holde ind til siden. De kører dog stadig kun på niveau to, hvor en fører aktivt følger med i trafikken.

Teknologien er avanceret, men ifølge Andreas Egense kan den endnu ikke overflødiggøre menneskelig indgriben. Han fremhæver, at de nuværende Waymo-biler nok ville være en kilde til kaos, hvis de blev sluppet løs i centrum af København i dag.

»Måske blæser en gratisavis ud på vejen og får bilen til at stoppe, hvilket så vil forsinke trafikken og skabe dårlig fremkommelighed.«

Og så har vi slet ikke berørt etikken: Hvem skal bilerne programmeres til at slå ihjel, hvis en tragisk ulykke er uundgåelig? Køreren eller fodgængeren? Pensionisten eller skoleeleven? Og hvem skal besvare de spørgsmål?

Frygter ikke massefyringer

Mens de etiske og teknologiske debatter fortsætter, ruller de selvkørende biler dog nærmere Danmark, hvor de kan skabe bedre trafiksikkerhed og større fleksibilitet for bilister og passagerer i den kollektive transport. Andreas Egense siger, at vi måske allerede i år vil se forsøg med selvkørende minibusser på de danske veje – med lav hastighed og på helt specifikke strækninger.

»Der vil måske være en fører til at starte med, men jeg tror, at man inden længe vil tage føreren ud. Måske allerede i 2020. Jeg tror heller ikke, der går lang tid, før vi vil se privatbiler, der kører på udvalgte strækninger, for eksempel på motorveje. Og så kan det være, der kommer en taxiservice på bestemte ruter i byerne,« siger han.

Det er en udvikling, der kan koste job. Brancheorganisationen Dansk PersonTransport forstår den frygt, der kan opstå blandt landets chauffører, når de hører om den førerløse fremtid, men de forventer ikke, at fyringsrunderne venter lige om hjørnet.

»I busbranchen tror jeg, vi kommer til at se en lang overgangsperiode, hvor der stadig er behov for chauffører. De selvkørende busser vil ikke eliminere chaufførernes job, men ændre det. Jeg forestiller mig, at der stadig vil være behov for et menneskeligt element i bustransporten, så chaufføren, ud over at gribe ind i kørslen i særlige situationer, kan give hjælp til dem, der har behov for det, og sikre tryghed,« siger Lasse Repsholt, der er sektorchef for kollektiv trafik i Dansk PersonTransport.

»Til gengæld,« tilføjer han, »er det sværere at spå om, hvad udviklingen kommer til at betyde for antallet af taxichauffører«.

Serie

Forskning, der forandrer verden

Forskning former samfundet omkring os. Uanset om det handler om bekæmpelse af fake news, grøn energi eller vellykket integration, spiller videnskaben en rolle.

I denne serie sætter Information fokus på nogle af de videnskabelige gennembrud, som skaber helt konkrete fremskridt.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu