Læsetid: 4 min.

Lone Gjørtsvang skulle have fjernet en cyste i æggestokkene, men undervejs i operationen viste det sig, at cysten var forsvundet

For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig
For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig

Peter Nygaard Christensen

19. januar 2019

Det kræver ikke mere end et brev i postkassen, før angsten slår kløerne i Lone Gjørtsvang.

Kun få øjeblikke, før jeg ringer til hende, når hun at tænke »åh, nej«, da hun ser, at hun har fået Digital Post fra Region Hovedstaden. Og alarmklokkerne begynder at bimle, da hun ser, at det er fra Rigshospitalet. Hun ånder lettet op, da det viser sig at være en standardmail om Sundhedsplatformen.

Angsten handler ikke så meget om det, der kan ske i fremtiden, som om det, der allerede er sket.

I 2012 – to måneder efter hun havde været med til at begrave sin ældste veninde – blev hun diagnosticeret med det, der tog livet af veninden: brystkræft. Eller det vil sige: Mammografien og de efterfølgende vævsprøver viste, at der var et stort område med forstadier til kræft samt spredte kræftceller og en tumor, der var for lille til at blive fjernet.

Lægerne kunne ikke sige, om det ville udvikle sig til livstruende kræft, eller om Lone Gjørtsvang kunne leve videre med det. De kunne ikke engang sætte procenter på risikoen. Men anbefalingen var klar: Hun burde få fjernet sit bryst.

»Jeg var lidt i chok, også fordi min veninde var død to måneder inden. Jeg havde lige siddet der som bisidder, og pludselig var jeg selv hovedpersonen, så jeg blackoutede lidt,« husker Lone Gjørstvang, der dengang var freelancejournalist, men i dag ejer bloggen sundtkvindeliv.dk.

Hendes mand tog ordet og spurgte lægen, hvad han ville gøre, hvis hans egen datter havde fået samme diagnose. Han svarede, at han ville anbefale hende at få fjernet brystet. Det forstår Lone Gjørtsvang godt.

»Lægerne kan jo ikke sidde og sige, nej, der er ikke noget galt, hvorefter jeg kommer fem år efter, dødssyg af kræft, og spørger: ’Hvorfor fjernede I ikke mit bryst?’ Samtidig er det jo lidt svært at sige nej, når der sidder flere overlæger og siger, at det kan vise sig at være dødbringende. Også selv om jeg ret åbenlyst var i en gråzone.«

Flere operationer

Screeningen var starten på et opslidende sygdomsforløb for Lone Gjørtsvang.

Hun valgte at få fjernet sit bryst, men først da hun havde været igennem et par voldsomme vævsprøver. Hun husker, hvordan hun holdt en brækbakke, mens hendes bryst blev »klemt og klemt og klemt« og spiddet af en heftig nål.

Da hun senere havde fået fjernet brystet og var begyndt på en antihormonbehandling, fik hun konstateret en cyste i æggestokkene. Så de fik hun også fjernet. Til trods for at det undervejs i operationen viste sig, at cysten faktisk var forsvundet.

Særligt det sidste satte sig på sjælen. Både fordi indgrebet viste sig at være mindre presserende, end lægerne havde lagt op til, men også fordi fraværet af æggestokke har forandret Lone Gjørtsvangs krop.

Hvad mere er, fandt kirurgen en knude i leveren, som så mistænkelig ud, og så blev Lone Gjørtsvang indkaldt til endnu en undersøgelse. Hun slap med skrækken, men:

»Det er jo en tur i angstmaskinen hver gang.«

»Jeg ved ikke, om jeg er blevet overbehandlet eller ej. Jeg har fået fjernet mit bryst og mine æggestokke på en diagnose, jeg måske ikke ville have været død af. Det ved jeg bare ikke. Men det har været en hård behandling, det synes jeg. Jeg skal faktisk opereres på onsdag for at få lavet rekonstruktionen af mit bryst færdig. Det har jeg udsat, fordi jeg ikke orkede mere.«

– Fortryder du nogen af de beslutninger, du tog undervejs i forløbet?

»Hvad angår mit bryst, nej. Det kan jeg ikke sige. Jeg ved ikke, om jeg var blevet syg af det eller ej, men det blev jo taget tidligt i stadiet. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg har nok fortrudt, at jeg har fået fjernet æggestokkene, for det har været hård kost, og rent psykisk har det påvirket mig meget.«

Var jeg død med det eller af det?

I alt var Lone Gjørtsvang sygemeldt i et år. I dag er hun ifølge lægerne sund og rask, men rædslerne fra sygdomsforløbet vender tilbage som onde minder, hver gang hun bliver indkaldt til screening. Det er hun blevet fire gange siden den mistænkelige mammografi i 2012.

Sidst nåede hun først at sende den afføringsprøve, som er en del af det nationale screeningsprogram i tarmkræft, en dag inden fristen. Og hun kender flere kvinder med kræftforløb bag sig, der har aflyst og udskudt mammografier, fordi frygten overmandede dem.

»Det er rædselsfuldt at tage til screeninger i dag, fordi angstfølelserne kommer op igen i en periode. Det er enormt hårdt og ubehageligt,« siger hun.

»Det hjælper heller ikke, at det kører lidt som et fabriksarbejde. Der er ikke meget menneskeligt i det, og der er ingen, der tager højde for, at man nok er lidt ekstra nervøs, hvis man har haft kræft før. Det er bare ind, ind, ind og ud, ud, ud.«

Enkelte gange har hun leget med tanken: Hvad hvis jeg ikke var blevet screenet dengang i 2012? Havde jeg så levet videre uden at skænke sygdommen en tanke? Men hun slår det hurtigt væk med en anden og trods alt tungere tanke: Hvad hvis jeg først var blevet screenet året efter, og min behandling derfor var blevet mere voldsom?

Eller hvad hvis kræften havde taget livet af mig?

»Jeg er ikke modstander af screeninger. Langtfra. Og jeg tager også til dem, for jeg tør ikke andet. Jeg siger bare, at screeningerne også finder nogle, der ligger i en gråzone, hvor man ikke kan sige, hvad kræften udvikler sig til. Fordi man opdager det, skal man jo operere. Det mener jeg er helt rigtigt, og jeg fortryder ikke min beslutning,« siger hun.

»Spørgsmålet er så, om det har reddet mit liv. Var jeg død med det eller død af det? Jeg ved det ikke.«

Videnskapløb 2019

Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed, når vi hvert år udgiver magasinet Videnskapløb.

I denne udgave sætter vi fokus på videnskabens databegejstring, og undersøger mulighederne ved de store informationsstrømme, men også hvilke etiske dilemmaer og udfordringer for alt fra personsikkerhed til den videnskabelige metode, det medfører at basere så meget forskning på massive mængder information. Og så kan du også læse om, at retten til videnskab er en menneskeret, der konstant krænkes.

Videnskapløb er støttet af Lundbeckfonden.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

    19. januar 2019
    I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling
  • Klimavidenskaben vokser forskerne over hovedet

    19. januar 2019
    Mængden af publiceret klimavidenskab vokser eksponentielt og er nu så omfattende, at det knapt kan overskues af forskerne. Men det er der råd for: Nye computerprogrammer, der kan håndtere den massive mængde forskningslitteratur, er under udvikling
  • Adgang til videnskab er en menneskeret – men den krænkes igen og igen

    19. januar 2019
    Retten til videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring. Men i dag, 70 år senere, er denne rettighed ifølge en række topforskere under pres med forskningsartikler i ly bag abonnementsmure og politikere, der ignorerer videnskabelige fakta
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu