Læsetid: 4 min.

En screening for tarmkræft har formentlig reddet Hannes liv. Hun vil hellere være bange i 14 dage end at risikere at få behandling for sent

Der var ingen kræft i familien og ingen symptomer i kroppen, men Hanne Buur Larsen fik alligevel at vide, at hun havde tarmkræft efter en screening. Havde hun ikke skubbet sine grænser og taget afføringsprøven, er det ikke sikkert, at hun var blevet opereret i tide
Hanne opdagede, at hun havde tarmkræft på grund af det nationale screeningsprogram. Hun fortæller om forløbet og om den afføringsprøve, som mange finder grænseoverskridende at tage - men som reddede hendes liv.

Hanne opdagede, at hun havde tarmkræft på grund af det nationale screeningsprogram. Hun fortæller om forløbet og om den afføringsprøve, som mange finder grænseoverskridende at tage - men som reddede hendes liv.

Anders Rye Skjoldjensen

19. januar 2019

Hanne Buur Larsen har strøget sit sorte hår tilbage, så man kan se en tatovering bag hendes højre øre. Tatoveringen, en lille elefant i profil, er egentlig en slags erstatning for et smykke med samme motiv, hun købte i 2016, men aldrig har brugt. Ikke fordi hun ikke kan lide den. Hun kan bare ikke kigge på den uden at tænke på den kræftsygdom, hun fik konstateret året før.

Den nye elefant fik hun tatoveret bag øret sidste år som en gave til sig selv, efter hun havde overstået en heftig tarmundersøgelse. Resultatet var værd at fejre: Hun er stadig rask, tre år efter hun blev opereret for tarmkræft.

Det er langtfra sikkert, at det var gået sådan, hvis hun ikke havde fået en enkelt rykker i 2015. Og et skub af sin svoger.

Hanne Buur Larsen, der til daglig arbejder som sekretær på et bosted for udviklingshæmmede, havde nemlig ikke fået sendt den afføringsprøve, som er en del af det senest tilkomne nationale screeningsprogram for tarmkræft. Faktisk havde hun knap nok skænket den en tanke. Men så kom rykkeren, og nogenlunde samtidig forklarede hendes svoger, der selv lige havde sendt testen afsted, at det altså ikke krævede alverden.

»Bare fold papiret ud, sæt det under brættet, lav det, du skal lave, og tag så prøven. Bum,« sagde han.

»Nå, ja, så lad gå,« tænkte Hanne Buur Larsen og tog så afføringsprøven. To måneder og en kikkertundersøgelse senere, i august 2015, fik hun konstateret tarmkræft. Dagen efter diagnosen blev hun opereret. Omkring 20 centimeter af tarmen blev fjernet, og efterfølgende kunne lægerne fortælle, at kræften ikke havde nået at sprede sig.

»Jeg havde intet haft på fornemmelsen, intet set, eller noget andet. Så det var afføringsprøven alene, der gjorde, at det blev fundet,« siger Hanne Buur Larsen, mens hun kigger på den kæde af lægejournaler, hun har lagt foran sig på spisebordet.

Hellere 14 dages frygt

I en stor rapport fra sidste år konkluderede Sundhedsstyrelsen, at næsten 40 procent af de indkaldte ikke tog testen for tarmkræft fra 2014 til 2016 – og det var endda et bedre resultat end forventet.

»Der er da også mange, der har sagt, ’ups, den har jeg da også liggende derhjemme’, når jeg har fortalt min historie,« siger Hanne Buur Larsen.

Hun mener, at afføringsprøven er mere grænseoverskridende end de øvrige nationale screeningsprogrammer for brystkræft og livmoderhalskræft. Og det selv om man kan lave afføringsprøven i ro og mag på hjemmeadressen. Hvis man skal have lavet en mammografi, skal man troppe op på sygehuset, trippe i venteværelset for til sidst at få sit bryst mast af en læge.

»Der er bare et eller andet ved det … « siger Hanne Buur Larsen og leder efter ordene i nogle sekunder. »Du skal vende dig om, stikke en pind ned i afføringen. Normalt ligger afføringen nede i toilettet, men her ligger det pludselig helt oppe ved dig. Kikkertundersøgelsen er jo heller ikke sjov. Først skal du rense din tarm, og så bliver du undersøgt med en slange bagi.«

»Men,« tilføjer hun. »Jeg vil hellere gøre det én gang ekstra for at være sikker på, at der ikke er noget.«

Debatten om kræftscreeninger splitter forskere og eksperter. Ikke kun fordi der er uenighed om tallene – antallet af overlevere og skånsomt behandlede mod antallet af overbehandlede og sygeliggjorte – men også fordi der er flere meninger om, hvor tungt overdiagnostikken og den unødvendige sygdomsangst skal veje.

Man kan mene, at Hanne Buur Larsen er et levende argument for screeningsprogrammerne, men hun har også følt vægten af skaderne: Efter hun var blevet opereret for tarmkræft og efterfølgende havde gennemgået kemoterapi i et halvt år, blev hun indkaldt til endnu en akut undersøgelse, denne gang efter en mistænkelig screening for brystkræft.

»Der knækkede filmen så på ny, og jeg tænkte ’hold da op, nu igen’. Så jeg har også prøvet at være bange uden grund. Men hvis jeg skal gøre det op, vil jeg hellere rende rundt og være bange i 14 dage end at risikere at få behandlingen for sent.«

Hanne Buur Larsen finder en tryghed i screeningerne. Hun havde også svært ved at slippe den forebyggende kemoterapi, hun fik i et halvt år, til trods for at hun må leve med nogle eftervirkninger. Da behandlingen stoppede, og hun blev sluset ud af systemet, følte hun sig pludselig overladt til sig selv.

Derfor er hun glad for, at hun er blevet scannet for tarmkræft hvert år siden sin operation – og at hun fik foretaget en ny kikkertundersøgelse sidste år.

»For mig skaber det ro. Jeg vil hellere gennemgå alt det, end jeg vil undvære det. Der er vist noget med, at man ikke bliver testet efter fem år, men jeg vil langt hellere fortsætte. Så er jeg sikker på, at der ikke er noget, som ellers ville blive opdaget for sent.«

Videnskapløb 2019

Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed, når vi hvert år udgiver magasinet Videnskapløb.

I denne udgave sætter vi fokus på videnskabens databegejstring, og undersøger mulighederne ved de store informationsstrømme, men også hvilke etiske dilemmaer og udfordringer for alt fra personsikkerhed til den videnskabelige metode, det medfører at basere så meget forskning på massive mængder information. Og så kan du også læse om, at retten til videnskab er en menneskeret, der konstant krænkes.

Videnskapløb er støttet af Lundbeckfonden.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

    19. januar 2019
    I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling
  • Klimavidenskaben vokser forskerne over hovedet

    19. januar 2019
    Mængden af publiceret klimavidenskab vokser eksponentielt og er nu så omfattende, at det knapt kan overskues af forskerne. Men det er der råd for: Nye computerprogrammer, der kan håndtere den massive mængde forskningslitteratur, er under udvikling
  • Adgang til videnskab er en menneskeret – men den krænkes igen og igen

    19. januar 2019
    Retten til videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring. Men i dag, 70 år senere, er denne rettighed ifølge en række topforskere under pres med forskningsartikler i ly bag abonnementsmure og politikere, der ignorerer videnskabelige fakta
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu