I denne uge fik vi konklusionerne fra krigsudredningen. Og de var ret klare: »Det kan konstateres, at regeringen i en række tilfælde ikke videregav vigtige oplysninger til Folketinget, eller at regeringen ’strammede’ oplysninger, så de gav Folketinget et ufuldstændigt billede af situationen.«
Men hvad er sådan en udredning for en størrelse, og hvad skal vi bruge dens konklusioner til? Journalist Bo Elkjær dækkede optakten til den danske deltagelse i krigen i Irak for Ekstra Bladet – og fik en Cavlingpris for arbejdet. Han er i studiet.
Og der er flere ufuldstændige billeder i dansk politik i denne uge. Små tre år efter sagen om de såkaldte ’barnebrude’ er Information kommet i besiddelse af en mail, der rejser alvorlig tvivl om Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjbergs hidtidige forklaring om den ulovlige instruks om at skille asylpar ad. Ulrik Dahlin forklarer.
Graverjournalist Lasse Skou Andersen har set Mads Brüggers dokumentarfilm Cold Case Hammarskjöld, og han er ikke så begejstret. Vist er det en underholdende film, men som journalistik betragtet mangler den dokumentation og kildekritik. Og det er altså ikke gratis at udbrede rygter om, at der har været planer om at udrydde hele den sorte befolkning i Sydafrika med hiv-virus i vaccinationssprøjterne, siger han. Vores filmanmelder Christian Monggaard giver ham ordet, men tog det også selv til en lille refleksion i avisen.
Og så leverer Rune Lykkeberg en optur, der er til at forstå. Lige om lidt bliver havesæsonen 2019 jo blæst i gang. Men er du klimaven, skal du lade trillebøren stå og i stedet sætte dig med en kop te og et slumretæppe i et læhjørne og betragte naturens mirakel. Gør du det i et par årtier, får du endda CO2-reduktion nok i dit personlige regneskab til en tur til Thailand. WUP!

Radio Information
Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Farvel til Henrik Nordbrandt
3. februar 2023I denne uge døde digteren Henrik Nordbrandt. Litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen fortæller om et liv og et forfatterskab fuld af paradokser og frontale selvmodsigelser. Og så skal vi også vende nogle af de ret vilde måder, som regeringen lige nu udøver magt påPodcast: Kampvogne til Ukraine, en film om venskab og naturen i skrivende stund
27. januar 2023I denne uges Radio Information får vi anmeldt filmen ’The Banshees of Inisherin’, bliver opfordret til at koble os på naturens årshjul og taler om de tyske Leopard 2-kampvogne til UkrainePodcast: Ellemanns magtfuldkommenhed, Europas selvopgør og en vild film om Hollywood
20. januar 2023I ugens Radio Information anmelder vi ’Babylon’ af Damien Chazelle, vi taler om store bededag og Jakob Ellemanns slingrekurs i forhold til god regeringsførelse, og så spørger vi, om det ikke er tid til et europæisk selvopgør i forhold til en grøn industripolitik