Læsetid: 1 min.

Ny klimalov, Orhan Pamuk, kortere skoledage og styrket finanstilsyn i en og samme podcast!

Ugens radiodagblad byder på det hurtigtvoksende borgerforslag om en ny klimalov, Orhan Pamuks »optursagtige« nye roman, Finanstilsynets ønske om flere muskler, så de kan blive bedre til at fange de næste svindlere, og så runder vi af med at kaste et blik på justeringen af den udskældte skolereform
Ugens radiodagblad byder på det hurtigtvoksende borgerforslag om en ny klimalov, Orhan Pamuks »optursagtige« nye roman, Finanstilsynets ønske om flere muskler, så de kan blive bedre til at fange de næste svindlere, og så runder vi af med at kaste et blik på justeringen af den udskældte skolereform

Arkivfoto

2. februar 2019

Så er der lyd på ugens aviser.

Om det nye borgerforslag om en klimalov, der skal indholde konkrete mål for reduktioner. Og som viser, at der stadig findes tillid til de folkevalgte derude. Det er i hvert fald, hvad Jørgen Steen Nielsen læser ud af de næsten 60.000 underskrifter der – trods NemID! – er tikket ind til forslaget. Han tjekker ind.

Det gør også Rune Lykkeberg, der har læst den nye roman Den rødhårede kvinde af den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk, som han kalder: »en mesterlig spændingsroman, hvor indsatserne stiger med uvisheden om, at intet er, hvad det giver sig ud for at være, og at alle relationer bliver farlige.« Men han skal jo i Radio Information for at kalde den »optursagtig«.

Og så skal vi naturligvis tale om Finanstilsynet. For denne uge startede med, at formand David Lando i et interview i Information medgav, at tilsynet godt kunne bruge lidt flere muskler. Og tirsdag kom så konklusionerne af Finanstilsynets … tilsyn med sig selv i sagen om Danske Banks estiske filial. Heri frikendte det stort set sig selv, men det har da også et par bud på, hvordan det kan blive bedre til at fange den næste hvidvasksag. Martin Bahn, journalist på indlandsredaktionen, fortæller.

De små fik i denne uge lidt tid tilbage fra staten – i hver fald ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA), der jo mente at skolereformen var statsorkesteret tidsrøveri. En aftale om mindre justeringer i den upopulære reform, blev indgået efter en mildest talt bumlet proces. Vores uddannelsesmedarbejder Lise Richter giver aftalen karakter – vi er begge fra fornemme årgange i de tidligere 70’ere, så valget falder på den gode gamle 13-skala.

PS. Quizfacit er naturligvis: Bondo, Lando, Bondo, Lando. Øh, hvad mener du, Anna? Jaaah, du bliver nød til at lytte, hvis du også vil have spørgsmålene.

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu