Læsetid: 5 min.

Andreas Carstensen måler på planterne i marken, så fremtidens landmænd kan gøde mere bæredygtigt

Mange landmænd overgøder i dag deres planter med fosfor for at sikre et tilfredsstillende udbytte, men fosfor er en knap ressource, som ved overforbrug kan skade vandmiljøet. Andreas Carstensen har i sit ph.d.-projekt udviklet en håndholdt fosformåler, der fremover kan hjælpe med at tilpasse tildelingen af fosfor til den enkelte plante til gavn for både mennesker, natur og miljø
Det lå på ingen måde i kortene, at Andreas Carstensen skulle være ph.d., da han forlod slægtsgården i Sønderjylland og drog til København for at dyrke sin grønne interesse akademisk, først som bachelor i naturressourcer, derefter agronom – og siden hen som ph.d. inden for selv samme fag.

Det lå på ingen måde i kortene, at Andreas Carstensen skulle være ph.d., da han forlod slægtsgården i Sønderjylland og drog til København for at dyrke sin grønne interesse akademisk, først som bachelor i naturressourcer, derefter agronom – og siden hen som ph.d. inden for selv samme fag.

Anders Rye Skjoldjensen

20. april 2019

I de store drivhuse ved Frederiksberg Campus i København går sønderjyske Andreas Carstensen hjemmevant rundt i sin flaskegrønne kittel mellem planter placeret på sirlige lange rækker.

Allerede tidligt i Andreas Carstensens liv var det planter og landbrug, der fyldte. Han er vokset op på en slægtsgård i Hellevad, en lille sønderjysk by, med egen malkebesætning og 100 hektar planteavl. Hurtigt stod det dog klart, at det ikke var inde i stalden ved dyrene, at Andreas Carstensens interesse var, men i stedet ude i marken.

»Det, jeg var tiltrukket af, var det fascinerende ved at så noget, passe det og se det vokse, for til sidst at høste det og få så meget ud af det som muligt både natur- og udbyttemæssigt,« forklarer han.

Planter var også omdrejningspunktet for hans nyligt afsluttede ph.d.-projekt, hvor han præsenterede en nytænkende metode til at måle planters fosforbehov, hvilket kan hjælpe til at nedsætte fosforforbruget i landbruget.

Fosfor er et af planternes vitaminer

Det lå på ingen måde i kortene, at Andreas Carstensen skulle være ph.d., da han forlod slægtsgården i Sønderjylland og drog til København for at dyrke sin grønne interesse akademisk, først som bachelor i naturressourcer, derefter agronom – og siden hen som ph.d. inden for selv samme fag.

»I starten handlede det om at tage til København, lære noget og så skynde sig hjem igen, inden det gik alt for galt,« siger han.

I løbet af Andreas Carstensens specialeproces skulle det dog vise sig, at han havde fundet frem til noget interessant omkring naturressourcen fosfor, som kom til at holde ham i København fem år mere end planlagt.

»Alle planter har brug for fosfor for at vokse, men for planteavlere er det meget svært at bestemme, hvor meget fosfor der er tilgængeligt for planterne ude i marken, fordi det bliver bundet meget stærkt i jorden. Jord kan sagtens indeholde masser af fosfor, uden at det er tilgængeligt for planterne. De metoder, man tidligere har brugt til at måle fosforindhold i jorden, er ret upræcise,« fortæller han.

Andreas Carstensen

  • Stilling: Planteavlsrådgiver i LandboSyd i Aabenraa.
  • Yndlingsredskab: En mejetærsker, fordi det suverænt er den flotteste landbrugsmaskine.
  • Overspringshandling: Jeg tjekkede nyhederne mange gange i løbet af dagen, da jeg sad ved min computer og fik en fjern tanke i skriveprocessen.
  • Forbillede: Mine bedsteforældre. De har tidligere boet på slægtsgården. Jeg dedikerede også mit ph.d.-projekt til dem, fordi det er dem, der har fået mine øjne op for landbrug. Og min bedstefar hed også Andreas Carstensen.
  • Erkendelse: Det er ikke alt nørdet forskning, der ender i en videnskabelig artikel, der kun bliver læst af få. Der bliver lavet megen god forskning, der kommer ud i erhvervslivet for at virke.

Derfor valgte Andreas Carstensen at flytte fokus fra jorden til planten for at finde ud af, om planter selv kan afsløre fosforindholdet. I stedet for at forsøge at estimere, hvad der er tilgængeligt i jorden, var han interesseret i at spørge planten direkte: »Mangler du fosfor?«

Det viste sig at være det helt rigtige spørgsmål. Et, ingen andre tidligere havde stillet, og det resulterede i et ph.d.-projekt.

Plantens hjertekardiogram

For at få svar på sit spørgsmål til planterne begyndte Andreas Carstensen at nærstudere de mange forskellige signaler, som planter udsender. Et af de signaler, han fandt, og som virkede lovende, var planters fluorescenssignal, der afspejler, hvor effektiv fotosyntesen i en plante er. Ved at måle på det signal fandt han ud af, at man kan måle på planters generelle sundhedsstatus.

»Når en plante mistrives, er fluorescenssignalet noget af det første, der påvirkes, og ligesom et hjertekardiogram giver vigtig information til lægerne om en patients sundhed, giver fluorescenssignalet vigtig viden om plantens velbefindende,« fortæller Andreas Carstensen.

Det var også ved at nærstudere fluorescenssignalet, at han kunne fastslå planters fosforindhold. På baggrund af den opdagelse lykkedes det ham at udvikle en håndholdt fosformåler, der tidligt i plantens liv kan afsløre, om den mangler fosfor. Måleren ligner en stregkodeskanner fra supermarkedet og fungerer ved, at man via en medfølgende clips sætter måleren direkte på planten. Herefter bliver målingen overført til en app på ens smartphone, som så ud fra en matematisk model beregner et tal for plantens fosforstatus på tre sekunder.

Den håndholdte måler gør det muligt for landmanden at måle på planterne direkte i marken. Samtidig er den med til at sikre, at man fremover kan tilpasse tildelingen af fosfor til hver enkelt plante.

Ved at lytte til planternes specifikke behov kan man målrette fremtidige gødningsstrategier og reducere overforbruget af fosfor betydeligt og dermed få det til at strække længere. Det vil både være til gavn for natur og miljø, hvor et overforbrug af fosfor kan skade vandmiljøet, samt for fremtidens fødevareproduktion, der er stærkt afhængig af fosfor.

Selv holder Andreas Carstensen meget af at værne om og passe på naturen, og han er meget optaget af at optimere udbyttet af naturen. Under studiet startede han sit eget lille frøfirma, der skulle sælge grøntsagsfrø, blomsterfrø og krydderurter.

»Haven er mit frirum, her kan jeg luge, hakke og høste lidt. Det er her, jeg kan slappe af. Men det er ikke altid, jeg når at få høstet det hele, for det er den kedelige del. Jeg synes, det sjoveste er at så og hakke.«

Perfekt afslutning på ph.d.en

Sammen med sin vejleder og en postdoc på Københavns Universitet startede Andreas Carstensen under sit ph.d.-projekt firmaet SpectraCrop. Det er det firma, der i dag står for at forhandle Andreas Carstensens fosformåler i både ind- og udland.

»Der er stor interesse for produktet, men vi har stadig et kontrolleret salg, fordi vi fortsat skal blive klogere på alle de målinger, vi får ind fra de målere, der er ude og virke i erhvervet,« fortæller han.

Efter Andreas Carstensen afsluttede sit ph.d.-projekt sidste år, var han for en kort periode tilknyttet universitetet som postdoc. Fra starten af det nye år har han dog vinket farvel til tilværelsen i København og er rykket tilbage til Sønderjylland, hvor han i dag har overtaget forældrenes slægtsgård og samtidig arbejder fuldtids som planteavlsrådgiver.

Andreas Carstensen er den ældste i en søskendeflok på tre, så på sin vis har det altid ligget lidt i kortene, at slægtsgården ville blive hans skæbne, og heldigvis til sin egen store begejstring:

»At have overtaget slægtsgården er en mangeårig drøm, der nu er blevet gjort mulig,« fortæller han.

Ved siden af jobbet som planteavlsrådgiver og arbejdet med slægtsgården arbejder Andreas Carstensen nu på at udbygge og udbrede fosformåleren, så hans opfindelse kan nå ud til endnu flere og være med til at målrette den måde, man skal gøde planter på i fremtiden.

»For mig er det jo en perfekt afslutning på en ph.d., at resultatet ikke er blevet et teoretisk produkt, som kun forskere kigger på, men at det er blevet et produkt, som kan bruges af landmænd og planteavlskonsulenter i det virkelige liv.«

Serie

Ph.d. Cup 2019

Information sætter fokus på ny forskning, når vi hvert år afholder Ph.d. Cup. og kårer den ph.d.-studerende, der er bedst til at formidle sin forskning. De fem finalister skal på tre minutter formidle deres forskning på scenen i DR’s Koncerthus ved det store finaleshow, som vises på DR2 fredag d. 26. april kl. 21:30.

Ph.d Cup er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu