Det var farligt, usikkert og bygget på drømme, da hele familier i det 19. og 20. århundrede rejste over Atlanterhavet i troen på, at et nyt og bedre liv ventede dem. Alene i årene 1850 til 1920 emigrerede omtrent en fjerdedel af den skandinaviske befolkning til Nordamerika. På vej ud af landet blev deres personlige data skrevet ned, så vi i dag har en af de mest komplette og omfattende folketællinger i verden, hvor der findes information om hele den udvandrende danske, svenske og norske befolkning i forskellige år fra 1845 og frem. Af informationerne fremgår også noget så åbenlyst som de emigrerendes fornavne.
Men hvad kan et navn egentlig fortælle os?
Det har Anne Sofie Beck Knudsen, som forsker i historisk økonomi ved Lunds Universitet, undersøgt i sin ph.d.-afhandling, Dem der blev: Kulturelle effekter af den skandinaviske udvandring til Amerika. I forskningsprojektet gennemgår hun data på alle personer i De Skandinaviske Folketællinger og viser, at navne kan fortælle en hel del om mennesker og deres adfærd.
»Jeg kan konkludere, at de, der emigrerer til USA, har mere unikke fornavne end dem, der bliver tilbage i Skandinavien,« forklarer hun. »Jeg fortolker det som, at de har en mere individualistisk tankegang.«
Det er ikke givet, at man er individualistisk anlagt, bare fordi man har et unikt fornavn. Men sandsynligheden er større. Det handler blandt andet om, hvilke værdier man får fra sine forældre.
Den individualistiske tankegang knyttet til unikke fornavne er væsentlig for økonomien, fordi den siger noget om individets fællesskabsfølelse og dermed dets sandsynlighed for at emigrere. Den næsten intuitive tese er, at dem, der er individualistisk orienteret, emigrerer, hvorimod dem, der er mere kollektivistisk orienteret, bliver. Det betyder meget for et land, dets sammensætning og dets økonomi, hvem der bor der, og hvilke ressourcer de har. Det er noget af det, Anne Sofie Beck Knudsen peger på med sin forskning.
Anne Sofie Beck Knudsen
- Stilling: Postdoc i økonomisk historie på Lunds Universitet, men fra efteråret ansat på Harvard University.
- Yndlingsredskab: STATA (der er et statistisk analyseprogram).
- Bedste overspringshandling: Twitter.
- Forbillede: Kalle Kæk (fordi han altid ser lyst på tingene).
- Største erkendelse: At man skal lytte til sig selv.
Nogle af de mest almindelige navne i 1800-tallets Skandinavien var Ane, Jens, Niels, Maren og Karen. Gode og velkendte navne. Nogle af de mere ualmindelige og unikke navne, den historiske økonom er faldet over i sin forskning, er Bine, Concordia, Emmaline, Botilda, Ingegerd, Napoleon, Odin, Petronilla, Signius, Sønke og Tang.
»Selvfølgelig var der udvandrere, der hed Ane og Jens, men de populære navne var langt mindre og de unikke navne langt mere udbredte blandt udvandrerne,« uddyber Anne Sofie Beck Knudsen, der fra efteråret har en postdocstilling på Harvard University, hvor hun skal fortsætte sin forskning i de kulturelle værdiers indflydelse på økonomien.
Svært at navngive sit eget barn
Mange forældre kæmper med at vælge et navn til deres barn. Men med sin viden om konsekvenserne af fornavnets karakter var beslutningen særlig svær for Anne Sofie Beck Knudsen, da hun selv blev mor for lidt over et år siden.
»Det var svært at vælge, om min søn skulle hedde Vester eller Konrad«, siger hun.
»Jeg vidste, at der var dele af familien, der ville foretrække Konrad, fordi Vester er et mere individualistisk navn. Så Konrad blev det. Det er svært at vælge et navn, når man har forsket i, hvor meget det betyder.«
Anne Sofie Beck Knudsen er ikke den første til at etablere sammenhænge mellem navne og identitet. Det er et velkendt faktum i psykologien og sociologien.
»Fornavne er et anerkendt mål for, i hvor høj grad forældrene til den navngivne ønsker, at de skal passe ind eller skille sig ud – altså hvor individualistisk eller konformt, barnet skal opføre sig«, siger hun.
Men som økonom er historiske navnestudier ikke det mest oplagte forskningsemne. Det var det dog for Anne Sofie Beck Knudsen, der altid har været interesseret i at forstå, hvorfor samfund er indrettet, som de er.
Her spiller kulturen ifølge hende en vigtig rolle, fordi den åbner op for nye måder at se på økonomien.
»Vi handler eksempelvis ikke alle sammen efter profitmaksimering,« forklarer hun og griner lidt. »Det helt nye er kulturøkonomi; at man tillader sig at kigge på eksempelvis personlighedstræk.«
Forskning er en kreativ proces
Det var et behov for »ikke bare at genbruge andres metoder,« der fik Anne Sofie Beck Knudsen til at afsøge et nyt område af sit fag.
»Forskning er en meget kreativ proces, det handler om at se huller og om at stille de rigtige spørgsmål. Der bliver nødt til at ske noget, jeg bliver nødt til at sætte barren højt. Folk skal kunne bruge min viden til noget, de skal spidse ører,« siger hun.
Derudover var det et forskningsophold på det prestigefyldte amerikanske Brown University, der bekræftede hende i ph.d.-projektets holdbarhed. På Brown University mødte hun et andet forskningsmiljø, der havde mere fokus på de kulturelle værdiers indflydelse, end det har været tilfældet i Danmark. »Jeg fik ligesom følelsen af, at det er vigtigt,« fortæller hun.
»Kultur betyder noget for økonomien. Nu er vi ved at finde ud af, hvor meget og hvordan.«
Der har vist sig at være stor interesse for Anne Sofie Beck Knudsens forskning både nationalt og internationalt. Hendes resultater er blandt andet blevet bragt i The Economist, Financial Times, Slate, Medium og det svenske tidsskrift Politologerna. Herhjemme har blandt andet Weekendavisen skrevet om hendes forskning, og hun har givet interview i Deadline på DR2. Alligevel har hun undervejs mødt skepsis fra det økonomiske forskningsmiljø og også selv tvivlet på sin metode og praksis. Det har fået hende til at teste sine navne- og emigrationsdata på alle ledder og kanter for at være sikker på, at hun ikke har overset et eller andet væsentligt. Men resultatet er blevet det samme igen og igen.
»Det er et resultat, der bare ikke kan slås ihjel,«, siger hun. »Lige meget hvad jeg gør med mine data, så peger de på det samme: Nemlig på, at dem, der emigrerede, havde mere unikke fornavne end dem, der blev tilbage.«
At blive klogere på, hvad der også driver økonomien og de politiske institutioner, gør os bedre rustet til at forstå samfundet, samt hvilke konsekvenser eksempelvis migration har. Både for det land, der immigreres til, og for de lande, der emigreres fra. Særligt sidstnævnte, er Anne Sofie Beck Knudsen opmærksom på.
»Jeg synes, at det er vigtigt at se på, hvilke konsekvenser migrationen har, og hvilke etiske perspektiver der er i det,« siger hun. Hun påpeger, at man eksempelvis burde gøre sig flere overvejelser om det faktum, at vi i Europa gerne modtager visse typer af mennesker, men afviser andre.
»Vi vil eksempelvis gerne have de bedste forskere og dem, der i overvejende grad har de samme værdier som os,« siger hun. Det kunne typisk være dem, der har mere vestligt orienterede værdier og en individualistisk tankegang – dem med unikke fornavne.
Men vi overser konsekvenserne heraf, mener Anne Sofie Beck Knudsen:
»Vi er blinde for, at vi efterlader traditionalisterne eller dem med få ressourcer. Vi tømmer landene for ressourcer med den ene hånd og giver dem bistand med den anden.«
Ph.d. Cup 2019
Information sætter fokus på ny forskning, når vi hvert år afholder Ph.d. Cup. og kårer den ph.d.-studerende, der er bedst til at formidle sin forskning. De fem finalister skal på tre minutter formidle deres forskning på scenen i DR’s Koncerthus ved det store finaleshow, som vises på DR2 fredag d. 26. april kl. 21:30.
Ph.d Cup er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.
Seneste artikler
Eline Palm Meldgaard vinder Ph.d. Cup: Mere viden om væmmelige parasitter kan hjælpe 1,5 mia. mennesker på verdensplan
27. april 2019Parasitiske orme plager mennesker og dyr over hele verden. Det er væmmeligt, men også vigtigt at gøre noget ved. Det gør Eline Palm Meldgaard, som er dette års vinder af Ph.d. Cup i forskningsformidling. Hun har undersøgt, hvordan parasitterne snyder deres værter, så det forhåbentlig bliver nemmere at bekæmpe dem end i dagAndreas Carstensen måler på planterne i marken, så fremtidens landmænd kan gøde mere bæredygtigt
20. april 2019Mange landmænd overgøder i dag deres planter med fosfor for at sikre et tilfredsstillende udbytte, men fosfor er en knap ressource, som ved overforbrug kan skade vandmiljøet. Andreas Carstensen har i sit ph.d.-projekt udviklet en håndholdt fosformåler, der fremover kan hjælpe med at tilpasse tildelingen af fosfor til den enkelte plante til gavn for både mennesker, natur og miljøFatima AlZahra’a Alatraktchi kan vise, at du er syg, op til tre et halvt år før lægerne ved det
20. april 201929-årige Fatima AlZahra’a Alatraktchi har opfundet en sensor, der kan konstatere bakterier hos patienter, flere år før de kan måles med de instrumenter og tests, der ellers bruges. Mere end halvdelen af hendes forsøgspersoner og deres læger troede, at de var raske. Men hun ved, at det ikke er tilfældet
Det er det vist en oldgammel nyhed at vesten og ikke mindst de gamle kolonimagter har fået mange veluddannede fra udviklingslande. USA har i årevis profiteret af af europæiske forskere, hvis uddannelse er foregået i Europa. Udvandrere var vist ikke i gamle dage ensbetydende med de bedste hoveder forsvandt. Når Londons pjalteproletariat og kriminelle fyldte vist godt i statistikken. Med hensyn til navne har det de sidste mange, mange år været arbejderklassen der fraveg de traditionelle fornavne. En god del af udvandrerne kom fra miljøer hvor det at overtage slægtens fornavne var ligegyldig, da der intet var at arve.
Det var faktisk interessant forskning, Anne Sofie Beck Knudsen.
Man ved jo, fra gammel forskning, at dem, der rejste ud, også var de mest dynamiske og nytænkende. Og, næsten som matematisk mængdelære, ved man ligeledes, at dem der blev tilbage, var mere "gumpetunge". Faktisk var de så gumpetunge, at de flere steder direkte hæmmede samfundets udvikling, og har gjort det op til vores tid.
Det springende punkt er vel forbindelsen mellem det unikke fornavn og personens individuelle tankegang.:
"Det er ikke givet, at man er individualistisk anlagt, bare fordi man har et unikt fornavn. Men sandsynligheden er større. Det handler blandt andet om, hvilke værdier man får fra sine forældre."
Det lyder ikke overbevisende. Hvis fornavnet har betydning for graden af individuel tankegang (hvordan operationaliserer man lige det, når det drejer sig om afdøde mennesker for hundrede år siden), så må vi snart have en generation af individualister, da navngivningen for ti år siden var meget unik. Omvendt, ser det ud til at de unge mennesker bliver mere konforme, så hvordan hænger det sammen.
Ved store-N, kvantitative studier skal kausalitetskæden helst være kort og entydig. I dette studie forkommer det modsatte og der kan derfor være tale om en spuriøs sammenhæng i stedet for kausalitet.
Man ved jo, fra gammel forskning, at dem, der rejste ud, også var de mest dynamiske og nytænkende. Og, næsten som matematisk mængdelære, ved man ligeledes, at dem der blev tilbage, var mere "gumpetunge". Faktisk var de så gumpetunge, at de flere steder direkte hæmmede samfundets udvikling, og har gjort det op til vores tid.
Skriver Gert Romme.
Hvad er det for en forskning der viser denne hypotese ? og hvor var det at det gik så gruelig galt. Tyskland, England, Frankrig, Sverige, Danmark eller hvor ?
Opdeling af de danske udvandrere: Hugget fra JyllandsPosten.
43,2 pct. var landbrugsarbejdere
25,6 pct. var tyende og arbejdere i byerne
18,5 pct. var håndværkere eller lærlinge
Det var jordløse
Knap 70 pct. var unge mennesker på 25-26 år fra Danmarks laveste klasse.
Næsten 9 ud af 10 udvandrere landbrugsarbejdere, tyende eller håndværkere – og heraf var to tredjedele mænd.
Det danske udvandrer-mekka var særligt Sønderjylland, hvor hver tredje udvandrede efter Danmark tabte til Prøjsen i 1864.
Mon ikke deres sociale status, deres jagt på jord, deres religiøse overbevisning (mormoner) og deres manglende politiske rettigheder har betydet noget mere end om man hed Per eller Poul?
Overskriftens påstand er (heldigvis) ikke gentaget i teksten. Er det et krav at man skal være videnskabsteoretisk analfabet for at blive journalist?
Hvis der er korrelation mellem A og B (her "fornavn" og "tendens til at emigrere", er der grundlæggende fire muligheder:
1. A er årsag til B
2. B er årsag til A
3. Der er en fælles årsag C til både A og B
4. Korrelationener tilfældigt
(kombinationer kan forekomme)
Den teori der fremsættes i teksten er i kategori 3 - med den fælles årsag "forældrenes individualisme".
https://xkcd.com/552/
Efter at alle de individualistiske egoister var udvandret til amrika, hvor de skabte en meget ulige økonomi, nød vi i skandinavien godt af de tilbageværende sociale mennesker, og skabte velfærdssamfund med stor lighed :-)
@ Jens Peter Hansen,
Du spørger om, hvor denne undersøgelse stammer fra.
Men jeg kan oplyse dig, at denne viden er dansk. I midten af 1990-erne, boede vi i Danmark i en periode hvor jag opdaterede visse fag i min uddannelse. Og i denne periode var jeg ansat i et delvis offentligt erhvervsråd, i en landsdel, hvor beboerne var helt ualmindelig lidt aktive i forhold til landet som helhed.
For at forklare dette, havde man fået en række kendte forskere med vidt forskellige faglige områder til give hver deres begrundede forklaring. Disse forskellige forklaringer var blevet samlet i en såkaldt hvidbog, der var lavet i 2 eksemplarer. Og herfra stammer denne viden. Dette erhvervsråd findes ikke mere, og jeg håber, at hvidbøgerne findes tilgængelige på egnen, for artiklerne gav faktisk tilsammen en rigtig god viden, som ikke fandtes forud.
Forklaringen var, at beboerne på denne delvis isoleret egn, der rummede knapt 100.000 borgere, så vidt man kunne se, havde udviklet sig helt normalt op genne tiderne. Men efter en bølge af udvandring udviklede egnen sig markant langsommere end andre landsdele.
Og hvis du ser på resultatet af udvandringen i slutningen af 1800-tallet i både Sverige og senere i Finland, finder du faktisk den samme tendens.
.
What's in a name? - tænker jeg jo umiddelbart. Men hvis forældres navngivning af deres børn har betydning for børnenes senere udvandring eller ej, kunne stjernetegn så også komme på tale?
@ Jens Peter Hansen
Det der gik galt i de nævnte nord- og vesteuropæiske lande var, at de gumpetunge der blev tilbage, udviklede en solidarisk velfærdsstat. Men dette problem er globaliseringen mm. jo godt i gang med at afhjælpe.
Tja - der er jo mange muligheder for fejl i sådanne undersøgelser.
31994 hedder i dag Jørgen -mit fornavn.
Rigtig mange fik det navn i 1950-erne.
I 2017 fik kun 4 personer dette navn.
Så nu bliver det svært.
Er Jørgen en individualistisk orienteret person? eller kollektiv orienteret?
De ældre mænd vil ifølge undersøgelsen være kollektivt orienteret og de unge Jørgen- er vil være individualister.
Mon ikke det hele er noget sludder?
Lars Løkke Rasmussen, Lars Seier Christensen, Lars Rebien Sørensen, Lars Fruergaard Jørgensen, Lars Larsen. En statsminister og fire af erhvervslivet tunge drenge. Hvad viser det? At man har større chance for at blive virkelig succesfuld hvis man hedder Lars samt har et almindeligt -sen efternavn - og gerne krydrer det med et ‘individualiserende’ mellemnavn? (Anders Fogh Rasmussen og Poul Nyrup Rasmussen kan vi også tage med). Måske det var deres fællesskabsorienterede præg der bragte dem frem!!! Et oplagt emne til post-doc’en.
Dengang jeg valgte mig et nyt liv og emigrerede til Amerika, valgte jeg samtidigt et nyt fornavn og lagde mit gamle liv bag mig.
jeg har en alternativ teori, om man emigrerede eller ej afhang af impulsivitet, dem der rejste var dem som var impulsive, og ikke tænkte situationen grundigt igennem, og dette stemmer jo aldeles vel overens med et USA som er mere baseret på opportunisme, hvor man bare springer ud i nye forretninger og initiativer uden at overveje hvor god en ide det egentlig er.
det forklarer jo måske også hvorfor den skandinaviske model, er så meget andet overlegent når det gælder menneskers trivsel,
her tænker vi lige en ekstra gang inden vi handler, og når dermed at tænke ud over egen næsetip og egne behov, og tager dermed på sigt lidt bedre beslutninger for samfundet.
samarbejde og fællesskab vil altid være bedre end konkurrence ræs og egoisme (alle mod alle) desværre er den rendyrkede egoisme blevet vældig moderne især i politik
anders Reinholdt, synes du sætter lighedstegn mellem udlevet grådighed og succes, for mig er de nævnte lars-er snarere menneskelige fiaskoer og deres værdi som mennesker nærmest negativ,
men ok jeg ved jo godt at penge og magt anses for det vigtigste man kan stræbe efter, men dette mener jeg er mennesket største fejltagelse, med fatal konsekvens hvis vi fortsætter ad den vej.
menneskets største *
Hej alle, forskeren her.
* Mht. socioøkonomiske forhold: Jeg finder, at det var de mindre bemidlede mennesker, der tog af sted. Dem, hvis forældre ikke havde nogen stor indkomst eller nogle værdier, eller dem, som ikke stod til at arve (altså børn af lavere søskendeorden). Så socioøkonomisk baggrund betød selvfølgelig noget, men det overraskende er, at deres kulturelle ophav betød lige så meget. Så når jeg sammenligner folk i samme socioøkonomiske klasse og som har andre parametre tilfælles (fødested, fødeår, religiøsitet, familiestruktur, land/by opholdssted osv.), så er det stadig dem med de mere unikke navne, der tog af sted. De skandinaviske folketællinger er heldigvis så detaljerede, at jeg kan tjekke alle disse forklaringer. Jeg tager endda højde for, hvor unikt ens efternavn er, fordi det opfanger andre aspekter af diversitet.
* Mht. kausalitet mellem unikt fornavn og udvandring: Jeg kan udelukke omvendt kausalitet, fordi man ikke vælger sit eget navn. Jeg tager også højde for en masse alternative årsager til at udvandre – fx religiøsitet, socioøkonomisk baggrund, familiestruktur med mere.
* Mht. fornavne og individualisme: Det er bred evidens for, at forældre, der giver sine børn mere unikke navne, går mere op i at skille sig ud end at passe ind. Både fra psykologien og fra undersøgelser på nutidigt data, hvor navnestatistik og spørgeskemaundersøgelser kombineres. Historisk er der også en sammenhæng mellem brugen af unikke fornavne og brugen af personlige pronominer i ental fremfor flertal (jeg vs. vi) i lokale aviser, og vi ved fra psykologiske studier, at der er en sammenhæng mellem brugen af disse ord og ens fokus på individet fremfor fællesskabet.
@Rasmus Knus: Enig at det citat fremstod lidt vægelsindet.
@Anders Reinholdt: Tak for en super kommentar. Det er netop, hvad jeg er i gang med at undersøge. På den ene side kunne man forestille sig, at det kræver en individualitet for at turde at skille sig ud og skabe sin egen succes. På den anden side kan man forestille sig, at unikke navne diskrimineres imod, fordi folk bedre kan relatere sig til de mere normale navne (det afhænger selvfølgelig af den genelle indstilling hos befolkningen).