Læsetid: 7 min.

Eline Palm Meldgaard går til angreb på udspekulerede orme

Det lyder som plottet til en science fiction-film, når Eline Palm Meldgaard fortæller, hvordan parasitter – orme, der svømmer rundt i tarmene – spreder sygdom blandt grise i Danmark, mens de i tropiske og subtropiske egne også plager mennesker. I sin ph.d. går forskeren til angreb på de udspekulerede snyltere, der lader til at være ét skridt foran os
’Selvfølgelig er det klamt. Bare de billeder, der er i lærebogen … man har næsten ikke lyst til at læse videre, men man er også nødt til at vide, hvordan det ender. Jeg tror, jeg har det på samme måde, som når folk bliver fanget af en god krimi eller en gyserfilm,’ siger Eline Palm Meldgaard.

’Selvfølgelig er det klamt. Bare de billeder, der er i lærebogen … man har næsten ikke lyst til at læse videre, men man er også nødt til at vide, hvordan det ender. Jeg tror, jeg har det på samme måde, som når folk bliver fanget af en god krimi eller en gyserfilm,’ siger Eline Palm Meldgaard.

Anders Rye Skjoldjensen

20. april 2019

Måske har du set en af de videoer, der er gået viralt på nettet, hvor hvidlige orme vælter ud af kroppen på mennesker, for eksempel på operationsbordet, hvor de titter frem fra tarmene.

Videoerne er som regel fra sydligere breddegrader end vores, og det tager toppen af ubehaget, når man erfarer, at parasitterne ikke inficerer mennesker i Danmark. Men spørgsmålet melder sig stadig:

Hvordan kan man have en op til 40 centimeter lang orm svømmende i tarmen, endda en livlig en af slagsen, uden at kroppen øjeblikkeligt smider den på porten?

Hvis man spørger Eline Palm Meldgaard, er det, fordi ormen »har regnet den ud«. Den er forbandet udspekuleret. Mens den svømmer rundt i maven på alt fra grise til mennesker, fortæller den sin vært, at den ikke er der og mæsker sig dovent i den mad, der siver ned gennem kroppen.

»De er næste ligesom aliens fra science fiction-film. Det kan komme bag på en, hvor intelligent det system, de har skabt gennem evolutionen, faktisk er. De har jo ikke en hjerne, men det virker enormt sofistikeret,« siger Eline Palm Meldgaard.

Ideen bag parasitologens ph.d.-projekt, som hun afleverede sidste år, var netop at forstå det sofistikerede system. Ikke bare for at opklare gåden om parasitternes liv i mennesker og dyr, men også for på sigt at bekæmpe dem med mere effektive metoder, end man gør i dag.

For lige nu lader ormene til at være ét skridt foran os. Og det er de ganske rigtigt kommet ved hjælp af metoder, der er som taget ud af en science fiction-film.

Når de parasitter, Eline Palm Meldgaard har undersøgt – knude-, piske- og spolormen – er nået frem til en gris, for eksempel gennem parasitæg, der har sneget sig ind i føden, udskiller de nogle transportpartikler, de såkaldte exosomer. Exosomerne fører så tilsyneladende nogle molekyler kaldet mikroRNA ind i værtens celler, og det er de molekyler, der potentielt er i stand til at blokere eller begrænse dele af værtens immunrespons.

Det er en slags våbenkapløb. Parasitterne udvikler en smart strategi, immunforsvaret prøver at følge trop, men så udvikler ormene noget smart igen

Selv om Eline Palm Meldgaard understreger, at det stadig kun er »en fascinerende tanke«, tyder hendes projekt altså på, at molekylerne manipulerer immunsystemet til ikke at reagere på ormens tilstedeværelse. De fører kroppen bag lyset. Og det er muligvis derfor, at parasitten – der alt efter arten kan blive mellem et par og helt op til 40 centimeter – kan nyde værtens gæstfrihed, ofte i flere måneder.

Imens bliver værten syg. I Danmark er der tale om grise, der kan få diarré og miste appetitten, hvilket både går ud over dyrene og de landmænd, der lever af at sælge deres kød. I afrikanske, sydamerikanske og asiatiske lande er det også mennesker, det går ud over. Kun i få tilfælde med døden til følge, men parasitterne kan hæmme børns vækst og forårsage kronisk sygdom, hvis de ikke behandles.

Som at se en god krimi

Problemet er ifølge Eline Palm Meldgaard, at vi i dag behandler infektionerne bagvendt. Man diagnosticeres ved fund af parasitæg i fæcesprøver, men parasitterne lægger først æg, når de har vokset sig fede og fuldvoksne efter omkring 9 til 13 uger. På det tidspunkt kan værten allerede have smittet det meste af stalden eller landsbyen – og så er kimen lagt til en ond spiral.

»Det er en slags våbenkapløb. Parasitterne udvikler en smart strategi, immunforsvaret prøver at følge trop, men så udvikler ormene noget smart igen,« siger hun og tilføjer, at der er tegn på, at nogle af parasitterne er ved at blive resistente over for vores medicin.

Det kan man mene er skræmmende og væmmeligt, men Eline Palm Meldgaard synes også, det er voldsomt fascinerende.

Anders Rye Skjoldjensen

Det syntes hun allerede, da hun som førsteårsstuderende på biologistudiet, stødte på parasitterne i et modul om dyr uden rygrad. Hun nærstuderede ivrigt billederne af grisetarme, inficeret af hvidlige rundorme, og mens hun kunne se mange af sine medstuderende vende blikket bort i væmmelse, var hun selv solgt.

»Selvfølgelig er det klamt. Bare de billeder, der er i lærebogen … man har næsten ikke lyst til at læse videre, men man er også nødt til at vide, hvordan det ender. Jeg tror, jeg har det på samme måde, som når folk bliver fanget af en god krimi eller en gyserfilm,« siger hun.

Senere opdagede hun, at det var muligt at tage en kandidat i parasitologi på Københavns Universitet. Og hun skulle ikke bruge lang tid på at beslutte sig for at tage den, heller ikke selv om hun vidste, at det måske ville bane en snæver karrierevej for hende.

»Jeg synes bare, de her parasitter var vildt seje. Så jeg var slet ikke i tvivl,« siger hun og griner.

Med lapperne i inficerede tarme

Hun fortæller, at hendes ph.d.-projekt startede som »en sød fantasi«.

I så fald er det nok en sød fantasi, hun deler med de færreste.

For at teste sin hypotese om exosomerne og mikroRNA-molekylerne måtte hun få inficeret nogle grise, hvorefter det gjaldt om at dykke ned i tarmene, i bogstaveligste forstand.

»Det går simpelthen bare ud på, at man tømmer tarmene for indhold,« siger Eline Palm Meldgaard.

»Og så går man i gang med at vaske de her tarme og simpelthen plukke parasitterne én ad gangen. Spolormene er meget lette at se, de er jo kæmpestore, men det kræver lidt mere at finde de andre. Det er noget værre svineri.«

De har en tyk muskulatur og er stærke. De er virkelig livlige, når man står med sådan nogle i hånden

På et tidspunkt stod hun med et glas, hvor en hær af spolorme – dem, der kan blive 40 centimeter lange – vred sig og næsten væltede ud over kanten.

»De har en tyk muskulatur og er stærke. De er virkelig livlige, når man står med sådan nogle i hånden,« fortæller hun.

Eline Palm Meldgaard

  • Stilling: Mikrobiolog, ALK Abelló.
  • Yndlingsredskab: Ultracentrifuge.
  • Bedste overspringshandling: Planlægge temafester.
  • Forbillede: Professor Maria Vang Johansen – fordi hun er en sand ildsjæl.
  • Største erkendelse: Der er intet, der er så klamt, at det ikke er godt for noget.

Næste skridt var at tage fusen på de parasitter, der normalt tager fusen på os. Så hun smed dem i en næringsrig væske, inkuberede dem i tre dage og sørgede for, at temperaturen ramte 37 grader, så ormene blev bildt ind, at de stadig var i grisens krop.

Bagefter hældte hun væsken, som ormene havde svømmet rundt i, i en centrifuge og fik den til at drøne rundt med 30.000 omdrejninger i minuttet for at få udskilt exosomerne. Man kan ikke se transportpartiklerne med det blotte øje, så da hun efterfølgende stod med et tomt glas i hånden, måtte hun bede til, at de var der.

Det var »med hjertet oppe i halsen«, at hun tog de billeder i laboratoriet, der skulle afsløre, om det rent faktisk var tilfældet. For var exosomerne der ikke, ville hypotesen være afvist og projektet dødt.

Men de var der. Og i et senere simulationsforsøg, som Eline Palm Meldgaard foretog i Spanien, viste det sig også, at både exosomerne og de mikroRNA-molekyler, som de transporterer, smeltede sammen med værtscellerne.

Begge hypoteser holdt altså hele vejen.

»Det var helt fantastisk. Og endnu en stor dag. Jeg kan ikke sige, jeg har været heldig, for jeg kan ikke styre, hvordan tingene hænger sammen, men jeg har fået en god idé, som har vist sig at holde stik,« siger Eline Palm Meldgaard.

Ny medicin skal spolere parasitstrategien

Det betyder dog ikke, at forskeren er ved at vinde våbenkapløbet mod parasitterne.

Hendes konklusioner er stadig usikre, blandt andet fordi forsøgene ikke er lavet på levende dyr eller mennesker. Næste skridt er at undersøge, præcis hvordan exosomerne og mikroRNA-molekylerne manipulerer med værtens celler, inden man kan kaste sig ud i forsøg med levende mus og måske også grise i laboratoriet.

Endemålet er, at forskningen skal føre til en mere effektiv – og frem for alt tidligere – behandling af parasitinfektioner. Og Eline Palm Meldgaard tror, potentialet er stort.

»Det ville være smart, hvis man kunne tage en blodprøve på et tidligere stadie, hvor man kan lede efter parasitspecifikt mikroRNA. Hvis det viser sig, at de her molekyler er essentielle for parasitternes overlevelse. Så kan vi bruge dem som de mål, en ny medicin skal sigte efter. Simpelthen gå ind og blokere for dem, så parasitterne ikke kan udnytte denne strategi,« forklarer hun.

Det er dog ikke hende selv, der kommer til at tage de næste skridt i forskningen. Hun har fået et nyt job uden for universitetet, mens et forskerhold arbejder videre på projektet i Aarhus. Men hun følger ivrigt med fra sidelinjen – og hun tror aldrig, at hun vil miste interessen for de udspekulerede orme.

»De er jo lidt mine kæledyr,« griner hun.

Selv tror Eline Palm Meldgaard aldrig, at vi helt kommer til at udrydde parasitormene. »De er for hurtige og for smarte,« konstaterer hun. Måske bliver det muligt at begrænse deres udbredelse, men heller ikke det vil hun stille garantier for. For som hun siger:

»Det kan selvfølgelig også være, at vi en dag finder ud af, at de bare er meget klogere end os.«

Serie

Ph.d. Cup 2019

Information sætter fokus på ny forskning, når vi hvert år afholder Ph.d. Cup. og kårer den ph.d.-studerende, der er bedst til at formidle sin forskning. De fem finalister skal på tre minutter formidle deres forskning på scenen i DR’s Koncerthus ved det store finaleshow, som vises på DR2 fredag d. 26. april kl. 21:30.

Ph.d Cup er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu