Læsetid: 6 min.

Fatima AlZahra’a Alatraktchi kan vise, at du er syg, op til tre et halvt år før lægerne ved det

29-årige Fatima AlZahra’a Alatraktchi har opfundet en sensor, der kan konstatere bakterier hos patienter, flere år før de kan måles med de instrumenter og tests, der ellers bruges. Mere end halvdelen af hendes forsøgspersoner og deres læger troede, at de var raske. Men hun ved, at det ikke er tilfældet
Fatima AlZahra’a Alatraktchis sensor kan på bare 60 sekunder detektere, om patienten bærer inficerede bakterier. Men i forbindelse med sit ph.d.-studie har hun ikke måttet fortælle patienterne, at de er syge, og den viden har været og er fortsat svær at bære på – specielt når det drejer sig om børn, fortæller hun.

Fatima AlZahra’a Alatraktchis sensor kan på bare 60 sekunder detektere, om patienten bærer inficerede bakterier. Men i forbindelse med sit ph.d.-studie har hun ikke måttet fortælle patienterne, at de er syge, og den viden har været og er fortsat svær at bære på – specielt når det drejer sig om børn, fortæller hun.

Anders Rye Skjoldjensen

20. april 2019

Det tager flere år for en bakterie at udvikle sig til det stadie, hvor lægerne i dag kan måle den. Derfor får patienter nogle gange at vide, at de er raske, selv om de slet ikke er det. Måske har bakterierne bare ikke dannet en målbar infektion endnu. Det er derfor kun et spørgsmål om tid, før sygdommen bryder ud i en grad, der kan måles med nutidens redskaber.

Det har Fatima AlZahra’a Alatraktchi vist gennem sit ph.d.-projekt, som hun afleverede sidste år. I det har hun fulgt 62 patienter med cystisk fibrose gennem ni måneder. Mere end halvdelen af patienterne bærer stadig sygdomsinficerede bakterier, selv om lægerne bedømmer, at de er raske.

Bakterier kan i dag teoretisk set være helt op til tre et halvt år gamle, før lægerne opdager dem. Det vil Fatima AlZahr’a Alatraktchi ændre på. For det er ikke godt nok, siger hun. Derfor har hun opfundet en sensor, der ved at måle på kropsvæsker som blod eller urin, kan registrere bakterierne hurtigere, mere præcist og billigere end de metoder, der bruges i dag. Sensoren kan på bare 60 sekunder detektere, om patienten bærer inficerede bakterier. Men den kan også finde bakterier, der er så tidlige i deres udvikling, at de potentielt vil kunne behandles med antibiotika. Noget, der ikke er muligt, når først bakterien har sat sig fast i kroppen.

»Når lægerne i dag opdager en bakterie, er den så tilpasset kroppen, at det er svært at slå den ihjel. Og så er det allerede forbi. Så er det virkelig count down for patienten. Hele pointen med den her sensor er, at den kan måle fra den første snak mellem bakterierne,« siger hun.

Fatima AlZahr’a Alatraktchi er 29 år og allerede direktør i sin egen virksomhed PreDiagnose, som sælger og udvikler sensorerne. Det startede med en fascination af, at bakterier taler sammen, før de danner en infektion. Ved at kunne måle på den kommunikation var drømmen at kunne afsløre en sygdom før, den egentlig er brudt ud.

Fatima AlZahra’a Alatraktchi

  • Stilling: Stifter af PreDiagnose.
  • Yndlingsredskab: Noget, jeg kan skrive med. En kuglepen, computer, you name it.
  • Bedste overspringshandling: Skrive skønlitteratur.
  • Forbillede: Uspecificeret. Der er så mange seje mennesker derude. Marie Curie, Margrethe Vestager, Jacinda Ardern.
  • Største erkendelse: Bakterier hvisker – tager vi dem i at ’hviske’, kan vi muligvis behandle mere målrettet og komme af med selv resistente bakterier.

»Men jeg kunne ikke i min vildeste fantasi have forestillet mig, at så mange patienter havde en uopdaget infektion, som det viste sig i mit ph.d-studie. Det var den største overraskelse,« siger hun.

I sin forskning har hun sammenlignet sine resultater med den typisk anvendte metode inden for lægevidenskaben, som kaldes dyrkninger. Kontrolvariablen er en analyse af bakteriernes DNA, som er den mest præcise metode, men som ikke anvendes, fordi den er dyr og langvarig. Ud af de 62 patienter, hun fulgte, viste mere end halvdelen af dem, som lægerne troede var raske, sig at bære inficerede bakterier.

De ved det ikke

Det er kun Fatima AlZahra’a Alatraktchi, der ved, hvilke patienter der bærer inficerede bakterier, og som på sigt vil blive syge. Det er en viden, der har været og fortsat er svær at bære på.

»Jeg husker flere. Specielt børnene. Jeg kunne se dem tale med lægen, mens jeg sad i et rum ved siden af og målte, at de var syge. Bare tanken om, at det her barn var sygt. Det var virkelig hårdt,« siger hun.

Patienterne ved stadig ikke, at de faktisk ikke er raske. Selv om det virker absurd, var det betingelsen fra begyndelsen. Hverken under eller efter ph.d.-studiet må hun dele sin viden om konkrete patienter.

»I et Hollywood-billede ville det være helteagtigt at åbne døren og fortælle forældrene om sygdommen. Men jeg synes faktisk ikke, at det er korrekt. Det kan ende katastrofalt. Lad os sige, at min metode ikke virker, og jeg målte et forkert signal. Det kunne forstyrre lægernes måde at behandle på. Det er menneskeliv, så jeg skal virkelig opføre mig ordentligt.«

Fatima AlZahra’a Alatraktchi argumenterer fattet og med fokus på det faglige for, hvorfor patienterne og deres forældre ikke skal kende resultaterne. Men det har ikke været så nemt at holde fast i det standpunkt, som hun får det til at lyde, indrømmer hun. Der har været sygeplejersker, der nysgerrigt har spurgt til hendes resultater, hvor hun har haft lyst til at svare. Særligt børnene har hun haft lyst til at fortælle om. Men det går ikke, fastholder hun.

»Vi ved ikke, hvordan så tidligt diagnosticerede bakterier skal behandles. Vi har en formodning om, at hvis vi behandler med antibiotika så tidligt, vil det have meget større effekt, da bakterierne så tidligt er svage nok til at blive slået ihjel. Men der har stadig ikke været nogen studier, der har forsøgt at behandle patienter så tidligt, da metoden jo ikke eksisterede før nu.«

Derfor må patienterne for nu undvære behandling og kendskab til sygdommen.

»Så længe vi ikke ved, hvordan infektionen skal behandles, skal de ikke vide det. Nu skal der arbejdes på at sætte et forsøg op om, hvordan bakterier i så tidligt et stadie kan behandles. Men det er en virkelig virkelig lang proces,« siger Fatima AlZahra’a Alatraktchi.

Anders Rye Skjoldjensen

»En smutvej«

Selv kalder Fatima AlZahra’a Alatraktchi sin forskningsmetode for »en smutvej«. Da hun gik i gang med projektet, valgte hun at se bort fra alt, hvad andre inden for hendes felt tidligere havde forsøgt og var kommet frem til. I stedet fulgte hun kun sine egne instinkter, og det ledte hende i en hidtil uopdaget retning.

Det er generelt kendetegnende for hendes tilgang til mange ting. Hvad enten det er forskning eller at finde den smarteste vej ud af et forelæsningslokale. Man skal ikke altid gå med strømmen, siger hun.

Det var også den indstilling, der sikrede hende ph.d.-stipendiatet i første omgang. Da hun skulle overbevise sin kommende vejleder, mødte hun op til mødet med en klar plan for, hvad hun skulle nå og hvordan. Hun fortalte om de artikler, hun ville skrive, og hun vidste allerede dengang, hvad projektet skulle ende med.

»Jeg tænker altid, at jeg kan nå det, jeg vil. Løsningen er der, og jeg kommer til at nå dertil, hvor jeg gerne vil være. Jeg har bare ikke gjort det endnu, men i mit hoved er jeg der allerede«.

Det viste sig, at hun ikke alene overholdt sit løfte til vejlederen, men at hun også overgik både hans og sine egne forventninger. Et af de helt store højdepunkter i processen var, da hun omsider kunne fortælle lægerne om sine resultater. Selv om hun ikke måtte gå i detaljer om patienterne, kunne hun mærke, at hun havde gjort en forskel.

»Bagefter overhørte jeg en samtale mellem nogle medarbejdere. De talte om, at selv om deres billede var, at patienten var rask, skulle de holde øje med dem. For min forskning viste, at patienten måske slet ikke var rask. Det husker jeg virkelig klart, det var stort,«

Kan anvendes på alle

Nu venter Fatima AlZahra’a Alatraktchi på, at sensoren bliver endeligt valideret. Og på sigt vil hendes forskning kunne udbredes til mange patienter med forskellige sygdomme. Hendes forsøg har været fokuseret på patienter med cystisk fibrose, fordi de er særligt udsatte for infektioner og er en nemmere gruppe at følge.

»Fordi de bliver fulgt hele deres liv – også før de får en infektion – kan jeg hele tiden se, hvordan det har set ud tidligere. Men i princippet kan sensoren bruges på alle immunsvækkede patienter, som er i fare«.

Det betyder, at også infektioner i forbindelse med f.eks. kræft på sigt vil kunne opdages langt tidligere, end det i dag er tilfældet. Netop fordi Fatima AlZahra’a Alatraktchis sensor med langt større præcision end i dag kan fortælle, hvilken infektion en patient har. Så vil man kunne behandle både tidligere og mere målrettet.

Men indtil videre må hun nøjes med at udbrede sin viden om, at patienter, der med lægevidenskabens redskaber erklæres raske, måske slet ikke er det.

Serie

Ph.d. Cup 2019

Information sætter fokus på ny forskning, når vi hvert år afholder Ph.d. Cup. og kårer den ph.d.-studerende, der er bedst til at formidle sin forskning. De fem finalister skal på tre minutter formidle deres forskning på scenen i DR’s Koncerthus ved det store finaleshow, som vises på DR2 fredag d. 26. april kl. 21:30.

Ph.d Cup er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dagmar Christiandottir
  • Alvin Jensen
  • Kristin Marie Lassen
  • David Breuer
  • Anders Olesen
  • Lillian Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Erik Karlsen
  • Ulla Søgaard
  • Britta Hansen
  • Esben Lykke
  • Stig Bøg
  • Marie Mollerup
Dagmar Christiandottir, Alvin Jensen, Kristin Marie Lassen, David Breuer, Anders Olesen, Lillian Larsen, Niels Duus Nielsen, Erik Karlsen, Ulla Søgaard, Britta Hansen, Esben Lykke, Stig Bøg og Marie Mollerup anbefalede denne artikel

Kommentarer