Sara Elgaard Jager vil forstå de smerter, hvis årsag ingen kender

Hvis du lægger din hånd på en brandvarm kogeplade, gør det ondt. Det er en god smerte, fordi den fortæller dig, at du skal fjerne din hånd.

Forestil dig, at smerten i din hånd var ubegrundet. At den bare var der, uden at du havde lagt hånden på kogepladen, uden at der var noget som helst galt.

Det er virkeligheden for et stort antal mennesker. Faktisk anslås det, at mellem otte og ti procent af den europæiske befolkning bliver ramt af neuropatiske smerter, altså smerter, der ikke er akutte og ikke har en funktion. Det kan være, at man har brækket armen i et biluheld, og at smerten fortsætter, selv efter knoglen har helet. Eller smerten kan opstå, når en kræftpatient har været igennem kemoterapi.

Det er dyrt – for både patient og samfund. Målt i behandling og tabt arbejdsfortjeneste koster neuropatiske smerter den danske statskasse hen imod et par milliarder årligt.

»Smerterne opstår, når der går kuk i nervesystemet,« forklarer Sara Elgaard Jager, postdoc ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

I sit ph.d.-projekt, som hun afleverede sidste år, har hun forsøgt at finde ud af, hvordan de neuropatiske smerter opstår – hvad det helt præcist er, der går kuk i. For det ved vi ikke i dag, og det har store konsekvenser for de mennesker, der lider af smerterne.

Det betyder nemlig, at man kan behandle symptomerne, men ikke forhindre dem i at opstå. I dag behandler man med et begrænset udvalg af medicin – for eksempel antidepressiver og morfinprodukter – der ofte ikke virker. Og sidste år begyndte en forsøgsordning med medicinsk cannabis, som ifølge studier i bedste fald har en lindrende effekt for omkring hver tyvende patient.

»Problemet er, at vi ikke forstår, hvordan smerterne opstår, og derfor er det enormt svært at behandle dem,« siger Sara Elgaard Jager.

»Hvis man kigger på de akutte smerter, for eksempel hvis man vrider om på sin ankel, så ved vi, hvordan vi skal behandle det, fordi vi ved, hvad der er galt. Derfor kan man tage en ipren eller en panodil. Vi kan ikke på samme måde lave medicin til neuropatiske smerter, fordi vi ikke ved, hvordan de opstår.«

Vandbærerne svigter

Det er missionen bag Sara Elgaard Jagers ph.d.-projekt: Hun vil forstå de neuropatiske smerter for at bekæmpe dem.

Hun er fascineret af, hvordan nervecellerne binder alt det, kroppen består af, sammen, og hvordan selv en lille defekt kan forårsage voldsom skade. Og så er hun fast besluttet på at udbrede viden om neuropatiske smerter, en lidelse, der næppe vækker genklang i den brede befolkning.

Men der er også en anden motivation, forklarer hun. Den hidtidige forskning i smerterne har nemlig fokuseret på de nerveceller, der er gået i stykker hos mennesker med neuropatiske smerter, men det er de færreste, der har undersøgt, hvilken rolle de såkaldte støtteceller spiller.

I sit ph.d. projekt ser Sara Elgaard Jager nærmere på satellite glial-celler, en slags støtteceller, der under normale omstændigheder fjerner affaldsprodukter og sørger for, at nervecellerne har de materialer, de skal bruge.

Det er lidt ligesom vandbærerne og sprinterne i Tour de France, forklarer Sara Elgaard Jager, og nævner den nu pensionerede nordmand Thor Hushovd, der ligesom nervecellerne var stor og specialiseret – og derfor havde brug for hjælp.

Når han manglede vand, kom hans hjælperyttere med dunke til ham. Når han skulle stoppe for at lade vandet, ventede de på ham for at køre ham op til feltet igen. Og på de flade etaper tog de vinden for ham, inden han måtte klare sig selv på de sidste meter.

De sørgede for, at han havde alt det, han skulle bruge for at sejre til sidst.

»Lad os så forestille os, at Thor Hushovd – altså nervecellen – bliver skadet og siger det til sine hjælperyttere,« fortsætter Sara Elgaard Jager.

»Det gør hjælperytterne superfrustrerede, og de bliver bange for, at Hushovd ikke kan præstere, som han plejer. Derfor begynder de også at lave fejl. De glemmer at give ham vand, og de gider ikke vente på ham. Og når han så skal præstere til sidst, så skubber de lidt til ham, og så vælter de ham, og det bliver et rent kaos.«

Det er tvivlsomt, om det nogensinde er gået helt så galt for Hushovd, men det er nogenlunde det, der sker med støttecellerne hos patienter med neuropatiske smerter. De modtager forkerte signaler fra de skadede nerveceller – eller som Sara Elgaard Jager siger: »fake news« – og begynder at handle på dem på en måde, der kun gør det hele værre.

»Og så går hele systemet galt, og man ender med at have smerter, selv om man ikke slår sig, eller selv om kroppen er helet.«

Det, Sara Elgaard Jager nærmere bestemt fandt ud af i laboratoriet, hvor hun lavede forsøg med mus med neuropatiske smerter, var, at støttecellerne tilkalder nogle helt andre celler, nemlig immuncellerne. De overtager til dels støttecellernes plads, og det kan betyde én af to ting:

Enten forpurrer immuncellerne støttecellernes arbejde ved at overtage deres plads og forårsager på den måde de neuropatiske smerter.

»Eller også kunne man forestille sig, at immuncellerne udsender nogle signalmolekyler, der får nervecellerne til at sprede de her fake news, der giver smerte,« siger Sara Elgaard Jager.

Smerter, der smadrer livskvalitet

Resultatet fra hendes ph.d.-projekt er altså ikke mejslet i granit, men skrevet i hypoteser, og forskeren understreger flere gange, at usikkerheden er stor.

Det skyldes ikke mindst, at det, hun arbejder med i laboratoriet, er uendeligt småt. Afstanden mellem nerve- og støttecellerne er blot 20 nanometer (en nanometer er en milliardtedel meter), og derfor er det ofte svært at afgøre, om signalerne, hun opfanger i mikroskopet, kommer fra den ene eller den anden celle.

Men det er besværet værd, mener Sara Elgaard Jager.

Ikke bare fordi de neuropatiske smerter rammer mange mennesker, men også fordi dem, det rammer hårdest, befinder sig i et rent smertehelvede – uden nogen egentlig grund. Man behøver bare at se TV 2-dokumentaren Jason Watt – Smerten bag smilet om racerkøreren Watt, der fik ødelagt sit nervesystem sammen med sin rygsøjle i en motorcykelulykke.

»Neuropatiske smerter er en lidelse, der fylder meget, når man har smerterne. Det er virkelig noget, der går ud over livskvaliteten,« siger Sara Elgaard Jager.

»Når man er vant til, at smerte betyder, at man skal slappe af på sofaen, så er det svært at overbevise sig selv om, at det ikke er det, den betyder længere. For sætter man sig ned på sofaen og er inaktiv, så får man bare endnu mere ondt.«

Netop fordi smerterne ofte er slemme, mener Sara Elgaard Jager, at vi bør gå mere offensivt til værks i behandlingen af dem. Kort fortalt bruge flere kræfter på at undersøge baggrunden for de neuropatiske smerter og ikke kun på at lindre dem.

Hun roser de smertecentre, der forsøger at øge livskvaliteten hos patienter med slemme neuropatiske smerter, men hun håber, at forskningen på sigt kan gøre centrene overflødige.

Og hun er skeptisk over for den forsøgsordning med cannabis, der blev sat i søen sidste år for at lindre patienternes smerte.

»Jeg synes, det er fantastisk, at der bliver sat fokus på neuropatiske smerter, for det er nødvendigt. Men rent videnskabeligt er det svært at forstå, hvordan det skal bringe os videre. Fra mit perspektiv ville det give mere mening at forsøge helt præcist at finde mekanismen bag de her smerter,« siger hun.

Efter hendes ph.d.-projekt er hun flyttet til London, hvor hun fortsætter sin forskning i støttecellerne. Samtidig arbejder en forskningsgruppe på Aarhus Universitet videre på de resultater, hun kom frem til i sit projekt.

Næste skridt er at finde ud af, præcis hvordan støttecellerne rekrutterer immuncellerne, og hvordan de efterfølgende påvirker nervecellerne.

»Forstår vi det, kan vi måske udvikle nogle medikamenter, der kan behandle smerterne,« siger Sara Elgaard Jager.