Læsetid: 2 min.

Satyendra Nath Bose lagde navn til halvdelen af universet

Bose blev ophavsmand til en hel gren af den moderne fysik, og skønt han aldrig blev tildelt den ultimative hæder i form af en Nobelpris, er hans navn udødeliggjort
Bose blev ophavsmand til en hel gren af den moderne fysik, og skønt han aldrig blev tildelt den ultimative hæder i form af en Nobelpris, er hans navn udødeliggjort

Emilie Noer Bobek

20. april 2019

I sommeren 1924 modtog fysikeren Albert Einstein et brev. Einstein var på dette tidspunkt allerede verdensberømt for sit arbejde med både kvante- og relativitetsteorien, og han havde to år forinden modtaget Nobelprisen i fysik.

Afsenderen var en 30-årig indisk docent fra universitetet i Dhaka, Satyendra Nath Bose, og artiklen beskrev en ny, dristig måde at udlede Plancks strålingslov. Strålingsloven angiver frekvensspektret i varmestrålingen fra et legeme med en given temperatur. Max Planck havde i 1900 tilpasset en klassisk strålingslov til nye, afvigende målinger ved at antage, at energien kun blev udstrålet i diskrete pakker, såkaldte kvanter. Bose havde forgæves forsøgt at få sin alternative tilgang offentliggjort i det engelsksprogede Philosophical Magazine og bad om Einsteins hjælp til at publicere:

»Selv om jeg er en fuldstændig fremmed for Dem, tøver jeg ikke med at komme med en sådan anmodning. Vi er alle Deres elever, selv om vi kun nyder godt af Deres lære gennem Deres skriftlige arbejde,« skrev Bose.

Helt fremmed var Bose nu ikke, hvad han også nævner i brevet. Få år forinden havde Bose fået tilladelse til at oversætte Einsteins banebrydende artikel om den generelle relativitetsteori fra tysk til engelsk for at kunne bruge den i sin undervisning.

Skønt uddannet på Calcuttas universitet, et af landets bedste, var Bose nærmest selvlært i kvantefysik og relativitetsteori. Den nyere forskning og teoridannelse var svært tilgængeligt, dels på grund af Første Verdenskrig, dels fordi de førende tidsskrifter var tysk- eller fransksprogede.

Einstein så straks det geniale i Boses arbejde, oversatte selv artiklen til tysk og sørgede for, at artiklen blev publiceret i det anerkendte Zeitschrift für Physik. Således trådte S.N. Bose ind på verdensscenen, og hans navn blev for evigt knyttet til Einsteins.

Hvis man slår plat og krone med to mønter, er der fire forskellige udfald: plat-plat, krone-krone. plat-krone og krone-plat. Men hvis vi forestiller os, at mønterne er fuldstændigt uskelnelige (som en slags sammenhængende dobbeltmønt) vil der kun være tre muligheder: Begge plat, begge krone, forskellige.

Bose indså at akkurat sådan forholder det sig med lyspartikler; at de er uskelnelige. Boses nye måde at tælle lyspartikler eller fotoner på blev grundlaget for den teori, han skulle videreudvikle sammen med Einstein til det, vi i dag benævner Bose-Einstein statistik.

Forbindelsen til Einstein åbnede døre for Bose. Han tilbragte et par år i Europa, hvor han samarbejdede med Einstein og Marie Curie, hvorefter han vendte hjem til et professorat i Dhaka (i dag i Bangladesh) og senere, efter Indiens deling i 1947, i Calcutta (nu Kolkata). Samtidig med sin forskning dedikerede han en del af sin tid til at oversætte videnskabelige artikler til bengali.

Skønt han i 1960’erne blev indstillet til Nobelprisen, fik han den aldrig. Selv havde den ældre Bose ingen beklagelser. Han syntes, han havde fået rigelig anerkendelse.

Man kan da også med en vis ret hævde, at halvdelen af universet er opkaldt efter Satyendra Nath Bose: Den klasse af elementarpartikler, der ligesom fotoner er underkastet Bose-Einstein statistikken, heriblandt den berømte Higgs-partikel, benævnes i dag bosoner.

Denne artikel er en del af særmagasinet Videnskapløb, hvor Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed. Læs alle magasinets artikler her. Videnskapløb er støttet af Lundbeckfonden.

Serie

Indiens valg

Indien er under kolossal forandring. Økonomisk og magtpolitisk får landet stadig større vægt i verden, samtidig med at Indien de seneste fem år under Narendra Modi har bevæget sig i en mere illiberal retning, der udfordrer selve statens grundidé om at være inkluderende og sekulær. Under det indiske valg fra 11. april til 19. maj klæder vi dig på til at forstå verdens næste supermagt. Lær de vigtigste forfattere og filmskabere at kende, forstå den indiske forfatning, de politiske kampe, hvordan de aspirerer til videnskabelig storhed, og – naturligvis – hvad inderne selv vil med deres enorme samfund.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu