Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?

I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter

CRISPR-teknologien er er et tveægget sværd, som både kan helbrede og forebygge sygdomme – og slippe ukontrolable udviklinger løs.

Ditte Ahlgren

19. juni 2019

Kommentarer (0)

Da genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen for 15 år siden var postdoc ved det prestigefyldte Stanford University i USA, blev han en del af en forskergruppe, som udviklede genterapi for blødersygdomme.

I nogle forsøg opdagede man, at det DNA, man som en del af behandlingen forsøgte at tilføre mandlige patienter, endte i deres sæd. Dermed ville de genetiske ændringer blive overført, hvis mændene efterfølgende fik børn. Forsøget blev derfor straks lukket ned.

Men i dag, kun halvandet årti senere, har en kinesisk forsker med genteknologien CRISPR bevidst ændret i DNA’en hos to kinesiske tvillingepiger, mens de stadig var på fosterstadiet. Og altså skabt ændringer i arvemassen, som pigerne kommer til at overføre til næste generation.

Det kinesiske forsøg er dybt kontroversielt. Men det viser ifølge Jacob Giehm Mikkelsen, hvor hurtigt udviklingen går inden for genforskning. I dag arbejder han selv med CRISPR. Og han er splittet mellem, at teknologien både kan redde menneskeliv, men potentielt også anvendes til alt fra at skabe designerbabyer til at udrydde uønskede arter som malariamyg eller rotter.

I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller Jacob Giehm Mikkelsen om den tilfældige opdagelse af CRISPR-teknologien, dens rivende udvikling og revolutionerende potentiale. Men også om de dystopiske scenarier, teknologien rummer. Og om dilemmaet herimellem.

I 2015 advarede en gruppe af verdens førende forskere mod farerne ved brugen af CRISPR-teknologien, lige som videnskabsfolk tidligere havde det mod atomkraften og GMO-teknikkerne.

Læs også

CRISPR: En genetisk schweizerkniv, som kan ændre menneskeheden for altid

Den kinesiske forsker Lin Link har de seneste år viet sin akademiske karriere til at gøre de firbenede husdyr til organdonorer.

Læs også

Ville du modtage et donorhjerte fra en gris? Genteknologien CRISPR kan gøre det muligt

Information Viden: Forskerens etiske dilemma

Videnskaben når sjældent frem til konklusioner med to streger under. Og ofte giver de resultater, forskerne kommer frem til, anledning til flere spørgsmål end svar. Skaber sundhedsvæsenets screeninger unødig sygdomsfrygt? Kan atomkraft redde klimaet? I denne podcastserie taler journalist Louise Schou Drivsholm med forskellige forskere om nogle af de etiske dilemmaer, de står over for i deres arbejde. Podcasten er en del af Ph.d. Cup, som er støttet af Lundbeckfonden.

Seneste podcasts

Podcast: Er forskningsfriheden til salg?
17. juli 2019
I sjette og sidste afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller professor emeritus Heine Andersen om de potentielle udfordringer for forskningsfriheden, når stadigt mere videnskab bliver finansieret eksternt af myndigheder og fonde
Videnskabspodcast: Kan kultur helbrede? Og skal den overhovedet det?
10. juli 2019
I femte afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller postdoc Anita Jensen om det populære forskningsfelt Kultur og Sundhed – om kulturens helbredende potentiale. Her er mange lovende resultater og initiativer, men det rummer også udfordringer at forene så forskellige akademiske traditioner som kultur- og sundhedsvidenskab
Podcast: Hvornår gør kræftscreeninger mere skade end gavn?
3. juli 2019
I fjerde afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller professor i brystkræftkirurgi Niels Kroman om dilemmaerne ved at vurdere, om sundhedsvæsenets screeninger gør mest skade eller gavn. Screeningerne kan redde liv og spare os for ubehagelige behandlinger – men også føre til sygeliggørelse og overdiagnosticering