Podcast
Læsetid: 1 min.

Podcast: Hvornår gør kræftscreeninger mere skade end gavn?

I fjerde afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller professor i brystkræftkirurgi Niels Kroman om dilemmaerne ved at vurdere, om sundhedsvæsenets screeninger gør mest skade eller gavn. Screeningerne kan redde liv og spare os for ubehagelige behandlinger – men også føre til sygeliggørelse og overdiagnosticering
I Informations nye podcastserie fortæller forskere om de dilemmaer, deres videnskabelige resultater efterlader dem med.

I Informations nye podcastserie fortæller forskere om de dilemmaer, deres videnskabelige resultater efterlader dem med.

Ditte Ahlgren

Redaktionen
3. juli 2019

Hvis en 80-årig kvinde opdager en stor knude i sit bryst, er det standardprocedure, at hun bliver henvist til en mammografiundersøgelse. Hvis lægen konstaterer, at det er en kræftknude, vil han typisk også undersøge det andet bryst.

Her viser der sig måske også at være spæde forstadier til kræft. Det er formentlig aldrig noget, den ældre kvinde når at blive syg af eller måske overhovedet opdager.

Men så er trolden ude af æsken, som Niels Kroman, der er professor i brystkræftkirurgi og cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, udtrykker det. Og hvis den 80-årige kvinde var hans patient, ville han være nødt til at operere begge hendes bryster, selv om det er et behandlingsforløb, han på grund af sin kliniske erfaring, aldrig synes skulle være startet.

Jo mere sundhedsvæsenet gennemundersøger os borgere, jo større er sandsynligheden for, at de finder et eller andet. Det kan redde liv og spare os for ubehagelige behandlingsforløb – men også føre til sygeliggørelse, overdiagnosticering og flere udgifter i et i forvejen trængt sundhedssystem.

Fjerde afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ handler om screeninger i sundhedsvæsenet. Både de undersøgelser, gravide tilbydes af deres fostre, og de tre nationale screeningprogrammer, Danmark i dag har for livmoderhals-, tarm- og brystkræft. Niels Kroman fortæller screeningprogrammernes historie, om deres formål og potentiale.

Men også om de mange etiske dilemmaer, der ligger i at vurdere, om screeningerne gør gavn eller skade.

Podcast

Information Viden: Forskerens etiske dilemma

I podcastserien Information Viden går eksperter og forskere i dybden med etiske dilemmaer og problemstillinger inden for forskning og videnskab.

Seneste podcasts

  • Podcast: Er forskningsfriheden til salg?

    17. juli 2019
    I sjette og sidste afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller professor emeritus Heine Andersen om de potentielle udfordringer for forskningsfriheden, når stadigt mere videnskab bliver finansieret eksternt af myndigheder og fonde
  • Videnskabspodcast: Kan kultur helbrede? Og skal den overhovedet det?

    10. juli 2019
    I femte afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller postdoc Anita Jensen om det populære forskningsfelt Kultur og Sundhed – om kulturens helbredende potentiale. Her er mange lovende resultater og initiativer, men det rummer også udfordringer at forene så forskellige akademiske traditioner som kultur- og sundhedsvidenskab
  • Podcast: Skal forskerne have adgang til vores persondata fra Facebook og Google?

    26. juni 2019
    I tredje afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller medieprofessor Anja Bechmann om sin akademiske afhængighed af de massive mængder personlige data, som Facebook og andre sociale medier opsamler om os, men som techgiganterne ikke nødvendigvis er interesserede i at dele med forskere
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her