Læsetid: 4 min.

Ingen skal bestemme over os, som vi ikke anerkender: Sådan fører Information modstandskamp i dag

Modstandskampen har ændret form siden Information blev grundlagt, som illegalt flyverblad under Anden Verdenskrig. Nu er det sværere at udpege fjenden, men nødvendigheden for modstand er stadig den samme. I dag er det dannelse som aktivisme, der er den helt store kamp
Den amerikanske forsker og forfatter, Gene sharp, portrætteret på hans kontor i Boston. Sharps bog 'Fra diktatur til demokrati' mindede læserne om noget basalt, som de fleste ofte glemmer: 'Enhver befolkning kan forkaste enhver politisk ledelse, hvis de beslutter sig for det og kan finde ud af at arbejde sammen. Information er på sin vis en daglig version af Sharps bog, der viser læserne, hvem der bestemmer, hvordan de udøver magten, og hvordan man gør modstand.

Den amerikanske forsker og forfatter, Gene sharp, portrætteret på hans kontor i Boston. Sharps bog 'Fra diktatur til demokrati' mindede læserne om noget basalt, som de fleste ofte glemmer: 'Enhver befolkning kan forkaste enhver politisk ledelse, hvis de beslutter sig for det og kan finde ud af at arbejde sammen. Information er på sin vis en daglig version af Sharps bog, der viser læserne, hvem der bestemmer, hvordan de udøver magten, og hvordan man gør modstand.

Redux/Ritzau Scanpix

30. august 2019

Alle autoritære magthavere i denne verden har én ting til fælles: De kan kun regere, fordi folk finder sig i det. Uanset hvor mange penge, våben, overvågningsteknologier, soldater og politifolk de råder over, er de altid afhængige af deres befolkningers aktive eller passive samtykke. 

Det skrev den amerikanske forsker og forfatter Gene Sharp i en bog, som blev frygtet af diktatorer over hele verden og forbudt i adskillige lande: Fra diktatur til demokrati. Som Sharp skrev: Diktatorers magt »afhænger af, at befolkningen accepterer regimet. At de underordner sig og adlyder regimet, og at utallige mennesker og samfundets institutioner støtter det«. 

Hans bog mindede læserne om noget basalt, som de fleste ofte glemmer: Enhver befolkning kan forkaste enhver politisk ledelse, hvis de beslutter sig for det og kan finde ud af at arbejde sammen.

Der er i det perspektiv ingen forskel på demokratisk valgte og tyranniske politiske ledere: Magten er en relation mellem dem, der bestemmer, og dem, der bliver bestemt over, som forudsætter, at de regerede anerkender de regerende.

Man skal ikke tage fejl: Det kan godt være, at Putin i Rusland, Erdogan i Tyrkiet og Xi Jinping i Kina tager sig ud som stærke og handlekraftige mænd. Men de er i virkeligheden langt mere bange for deres befolkninger end ledere valgt ved frie, demokratiske valg med forsamlingsfrihed, pressefrihed og ytringsfrihed.

Det er jo ikke, fordi de er stærke, at de hver på deres måde overvåger deres politiske modstandere, begrænser folks ret til at sige, hvad de tænker og mødes med dem, de vil være sammen med. Det er, fordi de er svage.

Og det er demokratiske valgte ledere ved frie valg som Mette Frederiksen og Stefan Löfven, der er stærke og handlekraftige. De er ikke nær så bange for deres egne befolkninger – de er jo selv blevet valgt af dem.

Og fordi Sharps korte bog, som anviser vejen til ikkevoldelig frigørelse fra diktatur, udstillede de ’stærke’ lederes svaghed og erindrede om de undertrykte befolkningers virkelige magt, er det en farlig bog.

Genopfindelsen af modstandskampen

Information er på sin vis en daglig version af Gene Sharps bog: Vi viser læserne, hvem der bestemmer, hvordan de udøver magten, og hvordan man gør modstand. Vores opgave er genopfindelse af modstandskamp til nye tider med nye magthavere og nye former for modmagt.

Sådan har vi lavet Information siden Anden Verdenskrig, hvor avisen blev grundlagt som illegalt flyverblad af modstandsfolk, som førte væbnet kamp mod besættelsesmagten. Det var let at udpege fjenden dengang, det var nazisterne. Det var blot utroligt svært, nærmest umuligt at besejre besættelsesmagten.

Men målet med kampen dengang var det samme som det, Gene Sharp beskriver: At vise magthaverne at vi ikke anerkendte dem som magthavere og demonstrere over for de andre besatte, at vi ikke behøvede finde os i det. Det var en lille triumf i sig selv at kunne demonstrere det. 

Og det var en sejr at grundlægge Information som en forpligtelse til de næste generationer på at føre modstandskamp imod forskellige former for ufrihed og som et mulighedsrum til dem, der har brug et sted til at sige og skrive det, som man ikke kan sige og skrive andre steder.

Modstandskampen er anderledes i dag: Vi har ikke brug for våben, og vi behøver ikke sætte vores liv på spil for at lave Information. Heldigvis. Vi lever i et formelt frit og reelt fredeligt samfund, hvor alle magthavere skal begrunde deres magtudøvelse, og ingen i det offentlige rum kan tillade sig at være ligeglade med, hvad andre tænker om dem. 

Og alligevel kan vi have en oplevelse af, at nogen bestemmer over os, og vi kan ikke gøre noget. At vi er underlagt kræfter, som vi hverken helt forstår eller kan sætte os imod. Det kan være fornemmelsen af et allestedsnærværende overjeg, som dikterer, hvad vi skal tænke, hvilke ord vi må bruge, hvad vi skal spise, og hvordan vi skal kultivere vores krop.

Eller det kan være afmagten over, at man forsøger at gøre sit absolut bedste, går i genbrugstøj, afholder sig fra flyverejser og oksekød og begrænser sit energiforbrug. Og alligevel bidrager til den fortsatte ødelæggelse af kloden.

Eller oplevelsen af, at man er afhængig af pengeinstitutter, som deltager i nedbrydelsen af samfundet, og at man ikke aner, om ens pensionsopsparing investeres i firmaer, som smadrer naturgrundlaget eller udbytter arbejdskraft grænseløst.

Det er her, modstandskampen står for os i dag: Vi forklarer de forskellige former for magtudøvelse, som man bliver ufri af, hvis man ikke forstår. Det er dannelse som aktivisme.

Og vi undersøger og udstiller, hvordan magten udøves på alle niveauer i vores samfund. Det er afsløringer som modstandskamp. Og vi trækker den skjulte magtudøvelse ud i offentligheden, hvor den skal begrunde sig selv over for dem, den bestemmer.

Den offentlige opinion er en autoritet, som ingen autoritet er hævet over. Og når vi oversætter magtens sprog til ord og begreber, alle kan forstå, og udstiller magtens misbrug for hele offentligheden, minder vi os selv og hinanden om, at de kun kan bestemme over os, hvis vi finder os i det.

Vi laver Information, fordi vi tror på ideernes kraft og den fælles samtale, og fordi det er vidunderligt at holde hinanden fast på, at i fællesskab er det os, der bestemmer.

Studiestart 2019

Man skal vælge sin kampe med omhu – men der er masser af kampe at kæmpe som studerende. Klimakampen f.eks. I tillægget ’Studiestart’ kan du møde aktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse og høre, hvorfor de er gået ind i klimakampen. Og du kan også møde humanister og velfærdsmedarbejdere, der har trodset deres fags omdømme og er vilde med det, de laver.

Andre artikler i dette tillæg

  • »Vi humanister har glemt vores værdi og solgt os selv for billigt«

    30. august 2019
    Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere
  • »Vi får at vide, at der ikke er behov for os. Det, mener jeg, er decideret forkert«

    30. august 2019
    Antallet af ansøgere til humanistiske uddannelser falder år for år – måske på grund af nedskæringer og den udbredte snak om ledighed og begrænsede muligheder efter studiet, måske på grund af familiemedlemmers evigt tilbagevendende spørgsmål: Hvad kan man bruge det til?
  • Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

    30. august 2019
    Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Weber Fritsbøger

ja det lyder jo alt sammen vældig fint, men jeg oplever lidt for ofte at magtens løgne uimodsagt får spalteplads,
det kunne være væksten som et gode på trods af at væksten har skabt klimakrisen og uligheden i verden,
heller ikke når det gælder krig og militarisme er modstanden entydig, dette viser sig for eksempel ved at i viderebringer fjendebilleder og propaganda fra især USA, pt. imod Iran, Rusland og Venezuela mfl. man yder ikke optimal modstand ved at tilstræbe neutralitet, altså burde i kun afsløre løgnene og ikke viderebringe dem og overlade det til læseren at gennemskue dem.
og især ved at jeg aldrig har set en artikel som totalt afviser berettigelsen af militær, og produktion og salg af militære våben,
dette på trods af at der er tale om forbrydelser imod menneskeheden, måske ikke juridisk hvilket er en mangel ved jura, men moralsk kan der jo ikke være tvivl. mord er altid mord også når en dødsstraf eksekveres.