Læsetid: 1 min.

Samtaler om Vesten: Flemming Rose og Rune Lykkeberg

Der findes nogle grundkonflikter og fortællinger, som er definerende for det Vesten, vi kender og befinder os i. Kampen om ytringsfrihed er en af dem. I denne sidste udgave af vores sommerpodcast ’Samtaler om Vesten’ har Rune Lykkeberg besøg af Flemming Rose, der har personlig erfaring med de konflikter, som er foregået i Vesten de seneste år
Der findes nogle grundkonflikter og fortællinger, som er definerende for det Vesten, vi kender og befinder os i. Kampen om ytringsfrihed er en af dem. I denne sidste udgave af vores sommerpodcast ’Samtaler om Vesten’ har Rune Lykkeberg besøg af Flemming Rose, der har personlig erfaring med de konflikter, som er foregået i Vesten de seneste år

Sofie Holm Larsen

2. august 2019

Jeg har skrevet en bog om Vestens opgør med sig selv, Vesten mod Vesten, som udkom tidligere på året. Den bygger på fortællinger, film, litteratur, idehistorie, politik og samfundsforskning. Det er en analyse af nogle grundkonflikter og fortællinger om de kampe, der definerer vores samfund.

Men jeg må erkende, at jeg ikke selv har personlige erfaringer med de kampe, jeg er en biperson og en tilskuer.

Men jeg har i denne uges udgave af vores sommerpodcastserie, ’Samtaler om Vesten’, inviteret én, som har været en historisk hovedperson og selv har oplevet de voldsomme kampe i Vesten og det dramatiske had til Vesten.

Det er min ven og kollega Flemming Rose, som kommer i studiet og fortæller, hvordan han har oplevet konflikterne, og hvordan han ser dem i dag. I studiet havde jeg muligheden for at spørge Flemming til alt det, som jeg ikke selv havde erfaringer med, da jeg skrev bogen, og de spørgsmål, jeg siden er blevet opmærksom på. Og Flemming svarer generøst og tankevækkende på det hele.

Det er den sidste i denne sæson af sommersamtaler, og jeg er glad for, at vi kan slutte med en verdensberømt dansk intellektuel, og at modstandsavisen Information har en rigtig aktivist i studiet.

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Johansen

Så sandt og vigtigt som det er fortalt. Censur er af de kendte historiske grunde utilladeligt. Der er meget få nyere eksempler på statsmagtens direkte begrænsning af borgernes ytringsfrihed i Vesten. Fogedforbud er sjældne og følges op af et dagblad der alligevel trykker skriftet eller centrale dele. Kunstmalerren får alligevel mulighed for at udstille den erigerede Jesus i det offentlige rum etc. Vi vil ikke have den der censur. Men er der så andre - indirekte former for censur - vi i dag alligevel accepterer? Ja, og de undersøges ikke med simple tryk på computertasterne, der skal graves og tænkes igennem, men er lige så utilladelige. Jeg tænker fx på borgernes usikre retsstilling i børnesager, og andre for borgerne livsafgørende sager. Langsommelighed i forvaltningsafgørelser, tilsynsmyndigheders uformåenhed, politikernes tonedøvhed over for klare formuleringer og bevægelser i vælgerhavet. Borgerne kan ytre sig til de bliver blå i hovederne, skrige lungerne ud, slå på alarmklokker, skrive sidevis i pressen og stå med skilte på torve og pladser i årevis. Der sker ikke ret meget af den grund. Ytringsfriheden gav demokratiske muligheder og en parlamentarisme, som, åbenlyst ikke fungerer i dag - set fra gulvet - og den enkelte borgers plads. Hver dag lever mennesker med begrænsende indirekte censur. Hvis man er klimabevidst opleves den manglende grønne omstilling som livstruende. Selvhadet i Vesten findes.

Thomas Bindesbøll

Ca. 19-20 minutter inde i interviewet slipper Rose pludselig afsted med at påstå, at Putin ikke ville slippe godt fra at der blev slået demonstranter ihjel, under seneste protester i Moskva, og fortsæltter at nok er Putin autoritær, men massiv vild ville koste ham magten.

Hverken Rose eller interviewer Lykkeberg kan åbenbart sin historie, hvad angår Putins Rusland:
I nøjagtig disse tider er det 20 år siden, Putin indledte den svinske og ekstremt blodige 2. angrebskrig overfor Tjetjenien. Har man da uldstændig glemt det ???

Hvad er det dog for en grov slendrian - ikke mindst af hensyn til alle ofrene !?
Her blev ikke 500, men 5000, 50.000, måske 100.000 - fortrinsvis civile tjetjenere, officielt "russiske statsborgere" myrdet af det russiske militær.

Det kostede skam ikke Putin magten - tværtimod. Han blev hyldet som den "hårde leder", der bragte "ro og orden" i landet, herunder den arme lille udbryder-republik i Kaukasus.

Bliver ærlig talt skuffet, når to kloge hoveder som Rose og Lykkeberg overhovedet ikke husker på denne blodige første del af hele Putins præsidentskab.
https://en.wikipedia.org/wiki/Casualties_of_the_Second_Chechen_War

= For dårligt at "huske" så elendigt. Ganske enkelt !