Læsetid: 8 min.

Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne
»Sprogkandidater er for mig humanioras cand.polit.’er og cand.scient.pol.’er: De tilbyder en meget bred humanistisk dannelse, som kan bruges til ekstremt meget i kraft af deres sproglige, litterære, kulturelle og historiske dimensioner,« lyder det fra Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.

»Sprogkandidater er for mig humanioras cand.polit.’er og cand.scient.pol.’er: De tilbyder en meget bred humanistisk dannelse, som kan bruges til ekstremt meget i kraft af deres sproglige, litterære, kulturelle og historiske dimensioner,« lyder det fra Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.

Jakob Dall

30. august 2019

Nein, нет спасибо, na spas, je ne veux pas, όχι, no gracias, não, no!

Sprogfagene på de danske universiteter er i krise, hvor antallet af ansøgere til de humanistiske bacheloruddannelser i år var tolv procent lavere end sidste år. Især de sproglige uddannelser får et ’nej tak‘, når landets unge søger ind på de videregående uddannelser.

»Det er et stort problem for samfundet, fordi vi har brug for sprogkompetencer af mange forskellige slags og på flere niveauer,« siger Anne Holmen, formand for Dansk Sprognævn og professor på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet.

På Københavns Universitet er det særligt fransk og tysk, der er hårdt ramt af de unges fravalg – og det kan ifølge professoren ikke være fremtidsperspektiverne, der får de unge til at fravælge de to store europæiske sprog.

»Det er fag, hvor der ingen arbejdsløshed er. Der er brug for dem i oversættelsesvirksomheder, eksporterhverv, i gymnasiesektoren og i Bruxelles. Der er masser af job, så det kan ikke være det, der gør det,« siger hun.

I år blev blot to optaget på græsk (KU), seks på tysk (AAU), fire på Indianske sprog og kultur (KU), fem på international virksomhedskommunikation i tysk (AAU), seks på portugisiske og brasilianske studier (KU) og otte på brasilianske studier (AU).

Fælles for alle nævnte er, at de er blandt de uddannelser med færrest optagne på landsplan, men hvorfor ses dette fravalg af de humanistiske sproguddannelser?

Angst for grammatiske regler

Ifølge Hanne Tange, lektor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, ses udviklingen blandt andet som følge af den italesættelse, der har været af sprogfagene de sidste mange år.

»Grundlæggende er der et problem i, at vores politikere inden for de seneste ti år har fået sendt et signal om, at man ikke skal læse humaniora, da det ikke er samfundsmæssig rentabelt,« siger Hanne Tange.

Fakta

  • 65.714 ansøgere er i år blevet optaget på en af landets videregående uddannelse. Det er det næsthøjeste antal nogensinde.
  • 6.071 er blevet optaget på humaniora. Det er fem procent mindre end i 2018 og det laveste antal i fem år.
  • Ansøgerne har i gennemsnit søgt 2,7 forskellige uddannelser. 82 procent er blevet optaget på deres førsteprioritet.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Derudover har der ifølge lektoren været en gængs opfattelse af, at vi ikke behøver andre sprog end engelsk, samtidig med at engelsk for mange er et fag, der umiddelbart virker nemmere at få højere karakter i, hvilket kan være medvirkende til, at man allerede i folkeskolen og gymnasiet fravælger de øvrige fremmedsprog.

»Eleverne er så fokuserede på at få høje karakterer, at de ikke tør kaste sig ud i et nyt fremmedsprog af frygt for ikke at opnå samme karakterer som i engelsk. Og så er de jo allerede dømt ude i forhold til at søge ind på en videregående sproguddannelse,« forklarer Hanne Tange, mens Anne Holmen supplerer: 

»Jeg tror, der har været en angst for ikke at kunne leve op til mængden af grammatiske regler.«

Og det virker, som om der er noget om snakken. En undersøgelse fra Danske Gymnasier tilbage i 2017 viste, at bare 11,3 procent af eleverne i 2017 valgt en studieretning med sprog – næsten en halvering siden 2012, kunne man dengang konstatere.

Udfordre vores verdenssyn

Det »store problem for samfundet«, som Anne Holmen nævner i forbindelse med sprogfagenes udvikling, skal især ses i forhold til vores verdenssyn, »fordi vi i stigende grad kun får vores viden via engelsksprogede kilder og dermed kun får vores information om verden filtreret af de medier, der er placeret i USA og Storbritannien«.

En udvikling, som lektor Hanne Tange ser meget kritisk på, da det vil fordreje vores verdenssyn. 

»Vi får en mere provinsiel forståelse af verden. Det, der bruges af materiale i undervisningen, er kilder som The Guardian og The New York Times, mens vi mister adgang til kilder fra andre fremmedsprog,« siger Hanne Tange og kommer med et eksempel fra Donald Trump og Mette Frederiksens nylige Grønlands-misere:

Optagne på sprogfagene på Københavns Universitet

Nedenfor ses et udtræk af optagelsestallene på de sproglige uddannelser (ud over engelsk) på Københavns Universitet i perioden 2017-2019. Samlet set er antallet af optagen faldet fra 428 til 298 i perioden.

Grønlandske og artiske studier (tidligere 'Eskimologi')

2017: 13, 2018: 2, 2019: 5

Fransk

2017: 37, 2018: 32, 2019: 29

Græsk

2017: 14, 2018: 11, 2019: 4

Italiensk

2017: 28, 2018: 18, 2019: 16

Japanstudier

2017: 31, 2018: 27, 2019: 29

Moderne Indien og Sydasienstudier

2017: 10, 2018: 9, 2019: 9

Kinastudier

2017: 54, 2018: 29, 2019: 35

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet, KOT hovedtal 2017-2019.

»En af mine italienske kolleger spurgte mig, om Danmark overhovedet har ret til at sælge Grønland til USA, hvor jeg måtte tage fat i hende og sige: ’Hvis du læste de danske aviser, ville du forstå, at det ikke er sådan, danske aviser skriver om sagen. For os er det her absurd‘.«

»Det er først flere dage senere, at de britiske og amerikanske medier fanger, hvordan debatten er i Danmark, fordi de først skal have fat i en, der forstår dansk.«

Skal gå på to ben

Det er ikke kun i Danmark, sprogfagene er i knæ, men blandt andet også i de øvrige skandinaviske lande og i USA. 

»I USA har man haft en lang diskussion om, hvordan uddannelsesprofilen kan ændres, så der bliver større sammenhæng mellem elementerne – for eksempel i en semiotisk eller interkulturel retning,« siger Anne Holmen, der mener, at vi også i et større omfang bør overveje den vej i Danmark.

Derudover mener Dansk Sprognævns formand, at man også i et videre omfang bør søge at lægge sprogelementer ind i andre uddannelser.

»Man kan eksempelvis læse litteraturvidenskab og tysk eller læse til ingeniør plus tysk – det har Dansk Industri tidligere foreslået, og det kan være, det kan løse nogle af de samfundsmæssige behov for sprog, men vi skal også have nogen uddannet til det højeste faglige niveau inden for sprogene,« siger hun og tilføjer:

»Vi skal grundlæggende gå på to ben, hvis vi skal dække samfundets behov for sprogkompetencer: De egentlige specialister og så en udbredelse til øvrige fag.« 

På Roskilde Universitet har man måttet lukke ned for sproguddannelserne som følge af for få studerende. I stedet har universitetet valgt at tilbyde de studerende muligheden for at supplere deres uddannelse med sproglige kompetencer inden for fransk, tysk eller spansk. En ordning, der giver mere kvalificerede kandidater, lyder det fra Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.

»Det giver kvalitet fagligt, at man ikke kun kan det, som tilfældigvis er skrevet på engelsk, men også kan sætte sig ind i for eksempel historiske kildetekster på eksempelvis tysk eller fransk,« siger Hanne Leth Andersen.

Sprogfagene skal opprioriteres

Hun har tidligere stået i spidsen for en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet, der har skullet komme med anbefalinger til en national sprogstrategi, og hun tror på, at sprogfagene igen vil få medvind.

Men det kræver en større indsats fra erhvervslivet, som alt for længe har argumenteret for naturvidenskabelige fag frem for sprogfagene, lyder det fra rektoren.

»Udsagn om vigtigheden af sprogfagene stikker desværre ikke ligeså dybt som udsagn om vigtigheden af naturvidenskab: Rigtig mange politikere og erhvervsfolk vil gerne sige, at det er vigtigt at kunne sprog. Men fra at sige ‘det er vigtigt‘ til at sige, at det er noget vigtigt, der skal investeres i, her ligger der en stor forskel på sprogfag og naturvidenskabelige fag,« siger Hanne Leth Andersen.

Optagen på sprogfagene på Københavns Universitet

Nedenfor ses et udtræk af optagelsestallene på de sproglige uddannelser (ud over engelsk) på Københavns Universitet i perioden 2017-2019. Samlet set er antallet af optagen faldet fra 428 til 298 i perioden.

Koreastudier

2017: 22, 2018: 23, 2019: 25

Latin

2017: 16, 2018: 8, 2019: 9

Mellemasisens sprog og samfund

2017: 81, 2018: 69, 2019: 61

Portugisisk og brasiliansk

2017: 18, 2018: 5, 2019: 6

Spansk

2017: 55, 2018: 54, 2019: 46

Tysk

2017: 41, 2018: 27, 2019: 23

Samlet

2017: 428, 2018: 316, 2019: 298

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet, KOT hovedtal 2017-2019.

Ifølge rektoren er det de nørdede ting, man skal have en interesse for. Og den interesse, tror hun, kommer tilbage i takt med, at vi opdager, at vi har fået en for overfladisk tilgang og mangler fremmedsprog til at kommunikere på tværs af vores globaliserede verden. Men frem for alt skal man kunne fordybe sig:

»De unge ved langt mere, end da jeg gik i gymnasiet, men mange har ikke det drive til fordybelse, som kræves i sprogfagene. Du skal ned og dyrke betydningerne i detaljen i en tekst og forstå, hvor ordene kommer fra, og hvordan vi bruger dem,« siger hun og smider en afsluttende bemærkning om hendes syn på de sproguddannedes hierarkiske placering i den humanistiske verden:

»Sprogkandidater er for mig humanioras cand.polit.’er og cand.scient.pol.’er: De tilbyder en meget bred humanistisk dannelse, som kan bruges til ekstremt meget i kraft af deres sproglige, litterære, kulturelle og historiske dimensioner.«

Socialdemokratiet: klar til dialog

Hos regeringen har man i samarbejde med de tre støttepartier aftalt, at man vil regulere besparelserne af omprioriteringsbidraget på uddannelserne med det såkaldte forståelsespapir.

En aftale, der ifølge Kasper Sand Kjær, forsknings- og uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, »i sig selv vil give mulighed for et løft – eller at man i hvert fald ikke skal skære yderligere på de uddannelser, der har været hårdt ramt«.

»Vi kan godt se, at det nogle steder begynder at blive en udfordring at opretholde sproguddannelserne, fordi man får meget små hold. Men vi må tage en dialog med universiteterne om, hvad der er den rigtige vej frem. Selvfølgelig har sprogfagene også deres berettigelse i fremtiden,« siger Kasper Sand Kjær.

– Kritikken fra dele af universitetsverdenen går på den kritiske diskurs omkring sproguddannelserne de sidste mange år. Hvordan forholder du dig til den kritik?

»Man skal også huske på, hvad der gik forud for det. Mange unge tog en humanistisk uddannelse og endte nede på jobcentret, fordi der ikke var et job at få bagefter. Det har været nødvendigt at rette fokus mod, at vi ikke fortsatte med det,« siger forsknings- og uddannelsesordføreren.

»Når det er sagt, så køber jeg ikke, at vi bare kan klare os med engelsk – selvfølgelig har de små sprogfag også en værdi. Den tidligere regering lavede jo en strategi for sprogfagene, som vi følger, og ellers må vi se, om der skal ske yderligere.«

Humaniora er klar til en ny guldalder, men »der mangler ambitiøse fortællinger om humanioras gennemslagskraft. Det er en misforståelse, at verden kun drives frem af teknologi og økonomi. Mange af vores udfordringer i dag er humanistiske,« siger David Budtz Pedersen, der er professor mso (professor med særlige opgaver, red.) på Aalborg Universitet.
Læs også
Læs også

Studiestart 2019

Man skal vælge sin kampe med omhu – men der er masser af kampe at kæmpe som studerende. Klimakampen f.eks. I tillægget ’Studiestart’ kan du møde aktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse og høre, hvorfor de er gået ind i klimakampen. Og du kan også møde humanister og velfærdsmedarbejdere, der har trodset deres fags omdømme og er vilde med det, de laver.

Andre artikler i dette tillæg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"I stedet har universitetet valgt at tilbyde de studerende muligheden for at supplere deres uddannelse med sproglige kompetencer inden for fransk, tysk eller spansk." Mig bekendt har RUC afskaffet sprogfagene for længst. Og spansk er aldrig blevet udbudt. Så, hvordan i al verden...?