Læsetid: 6 min.

Velfærdsuddannelser kan ikke tales op, men arbejdsvilkårene kan gøres bedre

Der er hårdt brug for flere lærere, pædagoger og andre velfærdsmedarbejdere. Alligevel søger færre unge ind på uddannelserne til især lærer og pædagog. Fravalget skyldes især dårligere arbejdsvilkår og detailstyring i det offentlige, påpeger eksperter. Derfor nytter det ikke at blive ved med at lave om på uddannelserne eller tale dem op
Der bliver kokkereret i hjemmekundskab i 5. klasse på Holbæk By Skole, og læreruddannelsen lokker stadig mange, men oplever ligesom pædagoguddannelsen et fald i antallet af ansøgere. Og en af grundene kan ifølge uddannelsesforsker Jan Thorhauge Frederiksenopsummeres i ét ord: Folkeskolereformen

Der bliver kokkereret i hjemmekundskab i 5. klasse på Holbæk By Skole, og læreruddannelsen lokker stadig mange, men oplever ligesom pædagoguddannelsen et fald i antallet af ansøgere. Og en af grundene kan ifølge uddannelsesforsker Jan Thorhauge Frederiksenopsummeres i ét ord: Folkeskolereformen

Sarah Hartvigsen Juncker

30. august 2019

Hvad end politikerne taler om minimumsnormeringer, mere psykisk trivsel eller bedre integration, så er der behov for lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker. Men selv om velfærdsuddannelserne stadig er nogle af de største i Danmark, er der allerede nu mangel på medarbejdere i velfærdsstaten.

Derfor vakte det også bekymring hos uddannelses- og forskningsminister Ane Halboe-Jørgensen, at antallet af unge, der kom ind på lærer- og pædagoguddannelsen, er faldet igen i år. For hvis udviklingen fortsætter, kan det blive et problem for politikernes ambitioner for velfærden.

Når de unge vælger velfærdsfagene fra, skyldes det, at vi i årtier har haft en uddannelsespolitik, som især har fokuseret på teknik, naturvidenskab, innovation og det private erhvervsliv, mener lektor på Københavns Universitet, Jan Thorhauge Frederiksen, der forsker i velfærdsuddannelserne.

Den dalende interesse for de store velfærdsuddannelser er nemlig ikke ny. Den startede allerede i midten af 90’erne og fortsatte op gennem 00’erne, hvor især pædagog- og læreruddannelsen blev markant mindre. Det uddannelsespolitiske klima skiftede i de år: Nu skulle så mange som muligt have en universitetsuddannelse, helst noget evidensbaseret eller noget med nano, tech eller naturvidenskab, som kunne styrke vores position i den globale konkurrence.

Og det passer meget dårligt til især pædagoguddannelsen, som traditionelt har været meget fokuseret på kreative fag som drama, musik og billedkunst, forklarer Jan Thorhauge Frederiksen. Og sådan er tonen i uddannelsespolitik stadigvæk.

»Alt det, de unge får at vide, de skal vælge, passer meget dårligt på velfærdsuddannelserne,« siger Jan Thorhauge Frederiksen

En anden grund til, at ansøger- og optagetal til lærer- og pædagoguddannelsen er faldet de seneste år, kan ifølge uddannelsesforskeren opsummeres i ét ord: Folkeskolereformen, som også har berørt mange pædagoger, der arbejder i skoler, SFO’er eller fritidsklubber.

»Rigtig mange unge er tiltrukket af pædagog- og lærerfaget, fordi det er sikre, spændende og meningsgivende job. Men hvis man får så dårlige arbejdsforhold, og området er så massivt politisk styret, som det er tilfældet for lærere og pædagoger, så bliver det svært at se meningen med jobbet,« siger Jan Thorhauge Frederiksen.

Politikerne har især prøvet at løse problemet med det dalende ansøgertal til pædagog- og læreruddannelsen ved at reformere uddannelserne. Desværre har det sjældent den helt store effekt:

»Det er ligesom at prøve at få børn til at spise broccoli ved at sige, at det smager utrolig godt. Du laver om på læreruddannelsen for at gøre den mere attraktiv, men de fleste kan se, at der venter et rigtig hårdt job uden den store anerkendelse eller en særlig høj løn. Og der er ingen historiske eksempler på, at du kan skabe respekt for et fag ved at fifle lidt med uddannelsen. Når psykologer har høj status, så er det jo et udtryk for, at mange synes, det er et fag, der er værd at arbejde i. Det har ikke noget med studieordningen på psykologi at gøre,« siger Jan Thorhauge Frederiksen.

Bagsiden af styring

Per Fibæk Laursen, professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, er enig i, at det er arbejdsvilkårene i velfærdsfagene, det er galt med:

»Det handler jo om det ry, som arbejdet i velfærdsprofessionerne i den offentlige sektor har fået for at være hårdt og belastende og uden så meget faglig selvbestemmelse. Det er bagsiden af New Public Management (styringsmetode i det offentlige, red.). De unge, der vælger de her fag, er meget orienteret imod det meningsfulde, og at de vil gøre en forskel for andre mennesker, men hvis arbejdet får ry for at være mindre meningsfuldt, fordi det er for stressende, eller der er for meget styring, så afskrækker det selvfølgelig,« siger Per Fibæk Laursen.

Derfor mener han heller ikke, at det nytter at blive ved med at lave om på uddannelserne, som man har gjort ganske ofte på lærer- og pædagoguddannelserne de sidste 20 år. Også i år er der blevet nedsat en kommission, der skal komme med ændringer af læreruddannelsen, selv om der kun er én årgang studerende, der er blevet færdige, siden uddannelsen blev lavet om i 2014.

»Lidt kynisk set så er man nødt til at lave om på virkeligheden ude i arbejdslivet. Der er meget snak om at tale lærer- og pædagoguddannelsen op, give dem mere prestige, og gøre uddannelserne længere, men hvis det er de faktiske forhold i arbejdet, der får unge til at vælge uddannelserne fra, så nytter det jo ikke noget,« siger Per Fibæk Laursen.

Anderledes med sygeplejersker

Også sygeplejersker og socialrådgivere har oplevet pressede arbejdsforhold og mere politisk styring. På de uddannelser har det dog ikke betydet de samme fald i optaget, og det skyldes ifølge Jan Thorhauge Frederiksen, at de to velfærdsfag ikke har mistet status i samme omfang.

Sine Lehn-Christiansen, der er lektor på Roskilde Universitet, og har forsket i sygeplejerskeuddannelsen, er enig. Når søgningen til sygeplejerskeuddannelsen ikke er gået voldsomt tilbage, skyldes det, at der stadig er stor anerkendelse og troværdighed at høste i at være sygeplejersker på trods af diverse opråb fra sundhedsvæsenet om urimelige og stressende arbejdsforhold.

»Der er en status i sygeplejerskefaget, som mangler i nogle af de andre velfærdsuddannelser. Det skyldes, at det står meget klart, hvor vigtige sygeplejersker er, og hvad de kan. Så når du vælger at blive sygeplejerske, så ved du, at du nyder en bred anerkendelse, selv om den faste mediefortælling handler om et sundhedsvæsen i krise. Men du hører også samtidig historierne om de fantastiske sygeplejersker, så her er stadig adgang til en position med en virkelig høj integritet, hvor du kan hjælpe andre mennesker på trods af arbejdsforholdene,« siger Sine Lehn-Christiansen.

Selv om fortællingen om den fantastiske lærer og pædagog også lever, så fylder sundhedsvæsenet langt mere i betydning både politisk og i den offentlige debat end skoler og daginstitutioner, mener Sine Lehn-Christiansen:

»Som sygeplejerske er du jo med til at redde liv, så her kan du blive en helt på trods af de pressede arbejdsforhold.«

Mangeårig kritik

Jakob Ditlev Bøje, der er lektor på Syddansk Universitet og forsker i velfærdsuddannelsernes rolle i konkurrencestaten, mener, at en anden årsag til, at sygeplejeuddannelsen ikke har mistet ansøgere i nær så stor stil er, at kritikken af arbejdsvilkår og faglighed blandt pædagoger og lærere har stået på i meget længere tid. Og så lider pædagoguddannelsen under, at den historisk set har været underfinansieret, hvilket betyder, at der ikke er råd til særligt meget undervisning. Jakob Ditlev Bøje mener dog også, at arbejdsvilkårene er den vigtigste årsag til, at unge vælger de vigtige velfærdsfag fra.

»De unge er jo ikke dumme. Der er sket store besparelser på både lærer- og pædagogområdet, og hvem har lyst til at stå alene med 20 børn i en daginstitution og slukke brande. Mange bliver også skræmt af de inklusions-, reform- og pisakrav, som skolen har, og når du kombinerer det med godt gang i økonomien og masser af jobmuligheder i det private, så virker det hurtigt mere tillokkende, men det giver et problem i forhold til, hvem der skal stå for kernevelfærden,« siger Jakob Ditlev Bøje.

Den nye uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen gjorde også opmærksom på, at bedre arbejdsvilkår kan være med til at lokke nye studerende til, da hun udtalte sig om årets optag af nye studerende.

»Vi kan ikke trylle pædagogstuderende frem, men vi kan vise dem, at vi vil investere i faget og indføre minimumsnormeringer, og så både håber og tror jeg på, at det vil betyde, at flere unge får lyst til for eksempel at blive pædagoger,« sagde hun til Ritzau.

På uddannelserne skal der også ske forbedringer. Selv om der ikke er behov for flere reformer, så bør der gøres noget ved, at lærer- og pædagoguddannelsen har for få timer, mener Per Fibæk Laursen. 

»Det er et stort problem på de her mellemlange uddannelser på fire år, at der er så lidt undervisning, når der også skal være tid til en stor mængde praktik. Der er brug for flere timers undervisning, større stabilitet i uddannelserne, så de ikke hele tiden skal laves om. Og så skal velfærdsuddannelserne blive langt bedre til at få teori og praksis til at hænge sammen end i dag,« siger professoren i pædagogik.

Studiestart 2019

Man skal vælge sin kampe med omhu – men der er masser af kampe at kæmpe som studerende. Klimakampen f.eks. I tillægget ’Studiestart’ kan du møde aktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse og høre, hvorfor de er gået ind i klimakampen. Og du kan også møde humanister og velfærdsmedarbejdere, der har trodset deres fags omdømme og er vilde med det, de laver.

Andre artikler i dette tillæg

  • »Vi får at vide, at der ikke er behov for os. Det, mener jeg, er decideret forkert«

    30. august 2019
    Antallet af ansøgere til humanistiske uddannelser falder år for år – måske på grund af nedskæringer og den udbredte snak om ledighed og begrænsede muligheder efter studiet, måske på grund af familiemedlemmers evigt tilbagevendende spørgsmål: Hvad kan man bruge det til?
  • Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

    30. august 2019
    Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne
  • »Vi humanister har glemt vores værdi og solgt os selv for billigt«

    30. august 2019
    Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu