Folk
Læsetid: 1 min.

FOLK

Redaktionen
31. oktober 2019

Tine Toft

Radio24syv har mælet sit sidste ætersuk. Fra midnat sender i stedet ’provinskanalen’ Radio 4. Dog følger nogle få gode stemmer fra den likviderede station med, blandt disse en af nærværende avis’ forhenværende medarbejdere.

Boris Johnson

På denne halloweendag, før kendt som Allehelgensaften, skulle Brexit være sket, lovede Storbritanniens excentriske premierminister. Om det nogensinde sker, tegner nu så uvist som den store græskarmands ankomst i tegneserien Radiserne.

Jeremy Corbyn

Også andre kan behøve mirakler. Oppositionens leder gør et mere end sædvanligt forpjusket indtryk, og abdikationen i forhold til at bekende klar Brexit-kulør ligner i stigende grad en strategisk Labour-fadæse.

Theresa May

Kun 23 procent af briterne tilkendegiver at ville stemme på Labour mod 37 procent på de konservative. Corbyn stod værre før forrige parlamentsvalg i 2017 og fik alligevel et godt valg. Dog imod en uinspireret modstander.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her