Læsetid: 1 min.

Podcast: Nobels litteraturpris, Ahmads Valhalla, byernes klimaftale og Trumps krampetrækninger

Vores mand i USA er i Danmark, og han fortæller om den seneste udvikling i sagen om rigsretsprocessen mod Donald Trump. Vi skal også tale om den nye Valhalla-film, som Lone Nikolajsen har set, og selvfølgelig skal vi også vende Nobelprisen i litteratur – for er den overhovedet af samme værd nu, som den var før den store skandale?
Arkivfotos.

Arkivfotos.

11. oktober 2019

Donald Trump vil ikke længere samarbejde med demokraterne i rigsretsprocessen. Det stod klart, da han tirsdag afviste at stille flere vidner og dokumenter til rådighed for undersøgelsen i Repræsentanternes Hus. Samme uge viste han med sin tilbagetrækning af amerikanske soldater og de efterfølgende tyrkiske angreb på kurderne i det nordlige Syrien – USA’s tidligere alliererede – at det kun kan gå for langsomt med at afsætte ham. Det mener vores USA-korrespondent Martin Burcharth. Han er i byen og besøger mig i studiet.

Vi mødte første gang Tjalfe og Røskva i Ulven er løs, første bind i Peter Madsens 15 bind lange tegneserieserie fra 1979. Næste gang vi så noget til de to menneskebørn var i tegnefilmen Valhalla fra 1986. Og i denne uge opstår de igen – denne gang i Fenar Ahmad filmatisering af den nordiske mytologi i børnehøjde. Lone Nikolajsen brugte en ikke ubetydelig del af sin barndom på at læse tegneserien, og nu har hun set filmen.

Torsdag var en festdag på kulturredaktionen – trods alt. For selv om Det Svenske Akademi har klokket gevaldigt i det det seneste år, så er det alligevel en skøn tradition, at vi alle mødes i redaktionssekretariatet, hvor fjernsynet tændes, og sammen venter på at de hvide fløjdøre går op og årets Nobelpris i litteratur kåres. Og i år var der hele to.

Jeg taler med litteraturredaktør Peter Nielsen inden uddelingen. For hvad var det nu, der sendte Svenska Akademien ud i den største kulturskandale i nyere svensk historie? Og i det øjeblik hvor det stod klart at modtagerne blev … polske Olga Tokarczuk og østrigske Peter Handke. Hvad Peter Nielsen mener om de valg, kan du læse her. 

Og naturligvis ingen uge uden Lykkeberg. I denne uge har chefredaktøren optur over, at det lykkedes for de deltagende byer ved C40-konferencen i København at få vedtaget en klimaftale – endda en man kan kyles ud af, hvis man ikke lever op til målene.

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

  • Podcast: En Mutti, to rigsretssager og tusindvis af superhelte

    15. januar 2021
    I denne uge fortæller Ulrik Dahlin om rigsretssagen mod Inger Støjberg i lyset af den seneste, der fulgte Tamilsagen, Rune Lykkeberg forklarer og forsvarer sin holdning til rigsretssagen mod Trump, Mathias Sonne fortæller om magtkampene om at følge Angela Merkel på posten, og så overbeviser Christian Monggaard Anna von Sperling om, at superhelte er som islandske sagaer
  • Podcast: Stormen på Kongressen, Støjbergs lurende rigsretssag og Helle Helles nye roman

    8. januar 2021
    Skal vi se stormen på kongresbygningen som slutningen på noget, eller som begyndelsen til noget andet? Rune Lykkeberg har et bud, der er af opturstypen. Tue Andersen Nexø er igennem og anmelder Helle Helles nye roman ’Bob’. Og Ulrik Dahlin fortæller om det skridt nærmere, som Inger Støjberg i denne uge kom på en rigsretssag
  • Podcast: 2020 var også optur

    1. januar 2021
    I denne nytårsudgave Radio Information ser Rune Lykkeberg tilbage på året, vi netop har forladt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kreperer mig ad H til, at en så god forfatter som Olga Tokarczuk nu helt drukne i al ståhejet om Handke. Hun har helt bestemt sin egen ret ,og fortjener rigtig mange nye læsere.
Naturligvis skal Handkes meritter og Svenska Amademiens brøler diskuteres, men ikke på bekostning af Tokarczuk