Læsetid: 10 min.

Eksterne penge skævvrider forskningen. Her er et indblik

De private fonde finansierer stadig mere forskning. Det giver flere penge til forskning, men koncentrationen af forskningsmidler kan føre til, at vi kommer til at mangle vigtig viden og får færre nybrud, mener eksperter
Trods koncentrationen inden for medicin og naturvidenskab får humaniora og samfundsvidenskab faktisk flere forskningsmidler herhjemme end i udlandet, påpeger Jens Oddershede, der er formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

Trods koncentrationen inden for medicin og naturvidenskab får humaniora og samfundsvidenskab faktisk flere forskningsmidler herhjemme end i udlandet, påpeger Jens Oddershede, der er formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

Peter Nicholls

30. november 2019

Aldrig har dansk forskning modtaget så mange penge fra private fonde. Knap halvdelen af de eksterne forskningsmidler, som langt de fleste forskere er afhængige af, kommer i dag fra private fonde som Novo Nordisk, Lundbeck, Velux og Carlsberg.

De private forskningsmidler er især vokset fra 2010 og frem. Og det kommer i høj grad dansk forskning til gode, forklarer seniorforsker Kaare Aagaard på Center for Forskningsanalyse (CFA) ved Aarhus Universitet.

Problemet er bare, at både de private og offentlige forskningsmidler, som forskerne konkurrerer om – de såkaldte konkurrenceudsatte midler – i høj grad går til en mindre gruppe af forskere og forskningsområder. Det viser to analyser fra CFA.

»Det skaber en skævvridning af forskningen, hvor vi snarere end at have en funktionel arbejdsdeling mellem offentlige og private bidragydere har et meget stort overlap i, hvem der får penge,« siger Kaare Aagaard.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Private virksomheders støtte til fonde skal have en vej, vi alle kan forstå: indbetaling af en betydeligt højere virksomhedsskat.